Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Deletjenesternes succes er drevet af højere omkostninger

Det lyder mærkeligt, men det er stigende omkostninger, der får deleøkonomien til at rulle.

Hvad gør du, hvis du vil leje din bolig ud for en kort periode? Du skal naturligvis finde én, der er interesseret i at besøge din hjemby. Ud over stedet skal du og lejer være enige om tidspunkt, mængde, kvalitet og pris. Dét er mildest talt ikke en triviel øvelse. Og er der ikke enighed på samtlige punkter, bliver det ikke til noget. Sidst, men ikke mindst, skal der være tillid. Man vil gerne være sikker på, at man ikke vender hjem til en totalt raseret bolig.

Det er en næsten uoverkommelig opgave for andre end professionelle. Eller rettere sagt: Det var det, indtil deletjenesterne gjorde deres indtog.

Kernen i Airbnbs og andre deletjenesters forretningsmodel er at reducere barriererne for bedre at udnytte bolig, skiudstyr, luksustasker, smykker og alt muligt andet. Barriererne består af et praktisk informationsproblem, hvor folk, der gerne vil låne og udlåne, skal finde hinanden – og det er præcis det, som deletjenesterne kan facilitere. Ofte er der også indbygget en gensidig rating-funktion samt forsikringstjenester for at skabe tillid og tryghed. Der kan også være f.eks. betalingsfunktioner, forslagsalgoritmer og korttjenester, som giver praktiske fordele for udlejer og lejer.

Deletjenesterne reducerer altså barrierer for at udleje/leje. Når vi ser det fra udlejerens side, betyder de lavere barrierer, at en udleje går fra at være utrolig besværlig (og i nogle tilfælde praktisk umulig) til at være relativ nem. På den måde er der en række ting, som ikke længere er et rent forbrugsgode, men også er et kapitalgode, der kan give et afkast. Heri ligger årsagen til, at omkostningerne stiger. Nemlig omkostningerne ved ikke at udleje, hvilket kaldes alternativomkostninger.

En alternativomkostning kan ses som tabet ved at undlade alternativt brug. Hvis man lader sin bolig stå tom sommeren over, fordi man selv er på ferie, er alternativomkostningen ved den beslutning, at man alternativt kunne leje den ud gennem f.eks. Airbnb og få en gevinst. Gevinst skal i den forbindelse forstås bredt – som nettoværdien ved at få en udlejeindtægt fratrukket besvær og udgifter ved at udleje. Med deletjenesterne stiger den potentielle nettogevinst - og dermed også omkostningen ved at lade boligen stå ubenyttet hen i løbet af sommeren.

Deleøkonomien er derfor intensiveret af de mange gode deletjenester, som har nedbrudt barriererne for at udleje alle de ting, som vi ejer, men som vi ikke selv bruger hele tiden. En vigtig sidegevinst for miljøet er i øvrigt en bedre udnyttelse af jordens ressourcer.

Den underliggende drivkraft i deleøkonomien er ønsket om at undgå alternativomkostninger og hente en gevinst. Drivkraften er ikke ny, men den er intensiveret af ny teknologi. Deleøkonomiens fremmarch er et fantastisk eksempel på, hvordan teknologi kan øge velstanden og skabe miljøforbedringer på samme tid. Den digitale tidsalder kan noget, som de gode gamle dage ikke kunne.

BRANCHENYT
Læs også