Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Derfor bliver genopbygningen efter coronakrisen ekstrem

Regeringen må vise samme handlekraft i genopbygningen efter coronakrisen som i den øjeblikkelige kamp imod smittespredningen.

Corona rammer verden
Steen Rosenbak, chefredaktør.

Bill Gates konstaterede det for 14 dage siden. I en bemærkelsesværdig artikel i fagtidsskriftet New England Journal of Medicine skrev Microsoft-stifteren: "Covid-19 er begyndt at opføre sig meget lig det en-gang-per-århundrede patogen, som vi har frygtet".

Når udsagnet er relevant - netop som det offentlige Danmark lukker ned i det, vi vel uden at overdrive kan kalde en hundredeårsstorm - skyldes det, at vi har at gøre med andre og dybere tanker end endnu en ordflom fra endnu en kendis, der beriger verden med endnu en ukvalificeret holdning til det, der lige nu er det væsentligste tema, kloden har at byde på.

Bill Gates er ikke ekspert i moderne lægevidenskab. Men han ved en hel del om fremsyn og økonomi, og han har i årevis i sin filantropiske fond omgivet sig med epidemisk ekspertise på højt plan. Og især: Lige siden ordene blev formuleret, har smittespredningen og dens konsekvenser kun bekræftet, at manden havde fat i noget her.

Det gælder ikke mindst i forhold til det større perspektiv. Gates konstaterer nemlig også, at vi nødvendigvis nu må investere voldsomme milliardbeløb i kampen mod coronavirus., men at det faktisk vil vise sig at være en meget lav pris at betale i forhold til den økonomiske smerte, som en langvarig pandemi vil påføre samfundet.

Det segment af det økonomiske parnas, der hælder til, at prognoserne er blevet for apokalyptiske, kan meget vel få ret. Men lad os lige slukke ilden, inden vi begynder at bygge på bålpladsen. Lad os et øjeblik fokusere mere på, hvad vi ved, end hvad vi tror:

Vi ved, at coronavirus smitter omtrent dobbelt så hurtigt som almindelig sæsoninfluenza.

At "sundhedssituationen" herhjemme og i Europa bliver betydeligt værre, før den kan blive bedre.

Og at en særdeles håndfast eksekvering af disciplinen karantæne mod menneskelig kontakt er det hidtil eneste effektive våben til at bremse smitten i epicentrene.

Regeringens og sundhedsmyndighedernes historiske indgreb onsdag aften er altså ikke alene den rigtige, men også den eneste løsning.

En central faktor, som vi derimod ved meget lidt om, er, hvor længe coronakrisen trækker ud. Sandsynligheden taler for, at den i forskellige tempi vil sætte samfundslivet, erhvervslivet og økonomien i bakgear i måneder, ikke uger, endnu.

Vi ser altså på en økonomi i risiko for at blive fanget i en knibtang, hvor hverken udbuds- eller efterspørgselssiden giver den nødvendige, finansielle ilt til markedet.

Men der er en virkelighed på den anden side af nedlukning, hamstring og hjemmekarantæner. Og da skal milliarderne rulle, for jo længere, kampen mod smitten trækker ud, jo mere vokser risiko til vished for, at dansk økonomi ender i en ny recession.

Coronakrisen handler først og fremmest om humanitære forhold. Men i økonomiske termer er det, der gør denne krise anderledes end forgængerne, at den ikke alene skyldes fald i efterspørgslen efter danske varer eller forbrugernes trang til at bruge penge.

Den vil gå hånd i hånd med en klemme i udbuddet af væsentlige komponenter og varegrupper i takt med, at produktionen falder og virksomhedernes globale forsyningslinjer fryser til.

Vi ser altså på en økonomi i risiko for at blive fanget i en knibtang, hvor hverken udbuds- eller efterspørgselssiden giver den nødvendige, finansielle ilt til markedet.

Finanskrisens pengepolitiske redningskorps fra centralbankerne har kun gennemblødt ammunition at byde på. For det første er renterne i forvejen ekstremt lave. For det andet giver det ikke megen mening at lempe pengepolitikken for at gøre det billigere at forbruge og investere bredt, hvis erhvervslivets lagre er løbet tør for de varer, der skulle have været forbrugt.

Tilbage står, at pilen denne gang entydigt peger på det politiske system og en finanspolitisk lempelse, der skal udføres med præcision for at få den ønskede virkning.

Finansminister Nicolai Wammen har rigelig, økonomisk slagkraft på lager, for Danmarks offentlige økonomi er i udgangspunktet bomstærk.

Ergo skal den aktuelle brandslukning uvægerligt følges op af massive, finanspolitiske lempelser. Den slags initiativer er kendetegnet ved at virke med betydelig forsinkelse, så det handler om at fyre på alle cylindre i samme øjeblik, sygdomsforebyggelsen tillader det.

Danmark har en offentlig økonomi, der er rigelig stærk til at klare opgaven. Først når regeringen har bevist, at den også mestrer den økonomiske eksamen, er den ultimative test i krisehåndtering bestået med glans.

BRANCHENYT
Læs også