Serier

Her er fem gode råd om håndtering af kommunikation i en krisetid

Sådan forholder du dig som topleder til coronakrisen.

Corona rammer verden

Medarbejdere der sendes hjem, møder der aflyses, markeder der går i stå. Kriselamperne bimler og bamler i virksomhederne i takt med, at antallet af coronasmittede bare vokser og vokser.

Men hvordan holder man kommunikationstungen lige i munden, når man skal kommunikere til medarbejdere, kunder og aktionærer? Hvordan sikrer man, at man holder fokus på produktionen og resultaterne, samtidig med at man viser empati og omsorg for bekymrede medarbejdere?

MSL er en del af Publicis Groupe, og allerede for 14 dage siden, tog alle 90 medarbejdere på de danske kontorer to hjemmearbejdsdage, fordi en kollega blev sat i karantæne. Kollegaen var heldigvis ikke smittet – men det lærte os, hvor vigtigt det er at adressere både bekymringen og omsorgen, udover alle de praktiske forhold, når arbejdsdagen pludselig ændrer sig markant.

1. Strømlin den interne og eksterne kommunikation

Sørg for at orientere kunder, partnere og medarbejdere om hvordan den nationale nedlukning påvirker jer og jeres arbejde – også selvom jeres kunder ikke kommer til at opleve store ændringer. Sørg også for, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem det, der bliver kommunikeret ud internt og eksternt. Bed aldrig jeres medarbejdere om at sige noget andet, end det det I rent faktisk gør. Hvis der er forskelle på det, der kommunikeres, skabes der tvivl, bekymring og usikkerhed, der er den direkte vej til kritiske historier, både internt og eksternt.

2. Hellere én mail for meget end én for lidt

I krisesituationer kigger man opad. Man vil være helt sikker på, at topledelsen har 110 pct. styr på, hvad der foregår og ikke ryster på hånden. Bliver virksomheden ramt af corona, eller er der medarbejdere der frygter, at de er blevet ramt, er det vigtigt at være klar, præcis og kontinuerlig i kommunikationen. I situationer med bekymring er det bedre at sende en mail for meget end en for lidt. Og du kan være helt sikker på, at al information bliver læst. Grundigt. Medarbejdere, kunder og stakeholdere finder tryghed i, at der udvises ansvarlighed og ’en sikker hånd på roret’

3. Never waste a good crisis…

Sagde Winston Churchill. Det er rigtigt fint at have i tankerne, men det skal bestemt ikke misbruges. Det kan være fristende at bruge en krise til at tømme skuffen for de kritiske sager og håbe, at de enten går under radaren, eller bliver dækket ind af den almindelige krisestemning. Men pas på. Ingen medier – heller ikke de sociale ligger stille, bare fordi der er coronakrise. Da Corona sendte vores virksomhed hjem i begyndelsen af marts, kunne vi tydeligt se, at krisen fik vores kolleger til at rykke tættere sammen, bekymre sig for hinanden og hjælpe hinanden igennem de første hjemmearbejdsdage. Kulturen, sammenholdet og holdånden blev markant skærpet – ikke fordi det blev adresseret i kommunikationen, men fordi vi alle har en indbygget lyst til at hjælpe hinanden under en krise. På samme måde tog vores kunder rigtigt godt imod, at vi måtte tage møderne på Skype, fremfor i mødelokalerne.

4. Følge sundhedsstyrelsen anvisninger – eller vær endnu strammere

Man kan sagtens gå længere, end det sundhedsstyrelsen anbefaler – f.eks. kan man flytte alle møder til Skype, droppe indlandsrejser osv. Men overvej ikke at gå den anden vej, og forsøg ikke at omgå Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis man forsøger sig med egne retningslinjer, der sætter lavere standarder end dem, myndighederne udsteder, sætter I dels jeres medarbejderes og kunders sundhed i fare, dels sender I et signal, der er dømt til at give bagslag. Hold jer opdaterede på www.sst.dk. Selvom man med rette kan frygte for produktion og toplinje, skaber det respekt at signalere ’safety first’.

5. Corona og jer

Sørg for at være helt klare i beskrivelsen af retningslinjerne for jeres virksomhed: Hvem ringer man til, hvis man er bange for, om man er blevet smittet, hvad er reglerne for sygemelding, hjemmearbejde osv. Når man har gjort det, kan man overveje, hvordan man inddrager medarbejdere i at efterleve de nye retningslinjer i praksis. Kan man f.eks. udvikle sin egen særlige hilseform, uden håndtryk og kram, eller kan man udvikle en særlig ’god bedrings’-kultur til de medarbejdere, der måtte blive ramt.

Læs også