Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sæt finanssektoren på pause: Krisen løses ikke med mere gæld

En udvidelse af corona-undtagelsestilstanden til finanssektoren kan paradoksalt nok skabe ro i realøkonomien. Betaling af renter og afdrag må sættes på pause, imens økonomien genoprettes.

Corona rammer verden

Der er erklæret undtagelsestilstand i den produktive del af økonomien - realøkonomien. Kriseramte virksomheder behøver ikke betale skat til tiden, de kan få dækket en stor del af deres lønomkostninger og de kan få statsgaranti for deres lån i banken.

Alt sammen fornuftige tiltag, der kan holde vores produktive virksomheder på fode, indtil det igen er tid til at øge produktionen af varer og services. Men undtagelsestilstanden har endnu ikke nået den finansielle sektor. Finanssektorens rolle er vigtig at belyse, fordi samfundets gældsbyrde lige nu er elefanten i rummet.

Gælden for de rekord-forgældede danske husholdningerne er vokset med over 500 mia. kr. siden 2007. Virksomhedernes gæld er vokset med 800 mia. kr. i samme periode. Stigningerne er matchet af øget indkomst, men med indtjeningskrisen i realøkonomien vejer disse ekstra 1300 mia. kr. gæld særdeles tungt.

Betalingen af gælden må formentlig sættes på pause for at mange af landets virksomheder kan bestå. Men er gælden blevet for hellig i nutidens samfund?

Vores produktive virksomheder har to finansielle byrder, der i en tid med lavere omsætning dræner deres finansielle reserver: Løn og gæld. Lønbyrden kan tilpasses den faldende efterspørgsel ved enten at fyre eller reducere timerne. Regeringen har senest trådt til for at begrænse fyringerne.

Folketinget må derfor træde til og sætte rente- og afbetalinger på pause, indtil normaliteten i økonomien indfinder sig.

Men gælden består og kan ikke trimmes til de nye omstændigheder. Gælden er en møllesten om halsen på vores virksomheder, som vi har brug for er klar til at producere, når epidemien er på retræte. Der er overhængende risiko for, at ellers sunde virksomheder må dreje nøglen om, og at finanssektorens risiko for at være eksponeret over for disse virksomheder sender chokbølger af mistillid gennem de private finansielle virksomheder.

I mangel på viden om fremtiden vil mange investorer søge i sikker havn for at undgå dels de kortsigtede kurstab, dels deciderede konkurser. Disse brandudsalg kan sætte gang i en såkaldt gældsdeflation, hvor de faldende aktivpriser tvinger forgældede investorer og virksomheder til også at sælge ud af deres aktiver og dermed forstærke de nedadgående priser (og dermed også deres egen gældsbyrde).

Danske Banks chefstrateg Henrik Drusebjerg har manet til tålmodighed, men det kan være svært, hvis værdien af dine beholdninger styrtdykker, eller dine kreditorer vil have pengene retur. Tålmodighed er den rette kur, men det er ikke et udpræget karaktertræk ved finansmarkederne i den nuværende kvartalskapitalisme.

Den oplagte kur er at sikre at virksomhedernes indtjeningsgrundlag genoprettes, men under den nuværende sundhedskrise er øget aktivitet ikke en kortsigtet kur. Udstedelsen af statsgarantier og opblødning af regulering øger bankernes mulighed for at øge gælden, men eftersom gælden selv er en stor del af problemet, udgør dette en form for pyramidespil. Folketinget må derfor træde til og sætte rente- og afbetalinger på pause, indtil normaliteten i økonomien indfinder sig.

I Italien har myndighederne givet ramte husholdninger samt små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få suspenderet deres planlagte betalinger på boliglån. Herhjemme har Danske Bank og Nordea varslet muligheder for afdragsfrihed og øget gældssætning. Det er nøglen til at holde økonomien i live og skabe grobund for et stærkt opsving. Nationalbanken har påvist, at de mest gældsatte virksomheder investerede mindre efter finanskrisen.

Hvad er omkostningen ved denne ordning? Samfundets kreditorer vil få en mindre indtjening i de måneder, det varer – og so what? Derefter vil pengene igen flyde fra de virksomheder og husholdninger, der ikke gik under, mens krisen kradsede. Visse investorer vil formentlig forsøge at trække sig væk for at optimere deres kortsigtede afkast. Derfor skal tiltaget forventeligt komplementeres af at sætte handlen med værdipapirer på pause, imens økonomien genoprettes.

Markederne er til for at vurdere indtjeningsmuligheder og sikre kapitaltilførsel. I disse radikalt usikre tider kan indtjeningsmulighederne ikke vurderes, og få virksomheder vil formentlig forsøge at tilføre kapital via aktiemarkedet.

Det er spændende for den enkelte investor, om han/hun kan komme godt igennem tumulterne, men samfundsnytten af denne panik-drevne handelsaktivitet er til at overse. Udvidelse af undtagelsestilstanden til finanssektoren kan derfor paradoksalt skabe ro i realøkonomien.

BRANCHENYT
Læs også