Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Dansk økonomi har musklerne til at finansiere corona-krisen

Selv en meget stor, statslig låneoptagelse for at betale regningen efter corona vil næppe hindre, at vi efter krisen kan finansiere investeringer i klima, skattelettelser eller velfærd, skriver to tidligere overvismænd.

Corona rammer verden
De to tidligere overvismænd Michael Svarer (tv.), professor, Aarhus Universitet og Senior fellow, Kraka og Torben M. Andersen (th.), professor, Aarhus Universitet. Collage: Anders Thykier

Folketinget har i den forløbne uge vedtaget en række økonomiske hjælpepakker, der skal afbøde konsekvenserne af de drastiske tiltag, der er foretaget for at mindske smitterisikoen og afbøde konsekvenserne for sundhedsvæsenet.

Hjælpepakkerne har et bredt fokus og tilbyder hjælp til blandt andre ledige, der er ved at løbe tør for dagpenge, og til virksomheder og selvstændig erhvervsdrivende, der oplever massive fald i omsætningen.

Det er vigtigt, at der er sendt et meget klart signal til erhvervslivet og de ansatte om, at staten er villig til at gå meget langt for at holde hånden under økonomien. Et stærkt og troværdigt signal kan reducere omfanget af afskedigelser og konkurser og kan dermed bane vejen for, at dansk økonomi hurtigt kommer tilbage i fuldt gear efter krisen.

Den næste udfordring er at sikre, at virksomhederne på en nem og smidig måde kan anvende disse ordninger. Det kræver konkret information og et smidigt bureaukrati. Hvis det er usikkert, om man kan komme i betragtning, eller sagsbehandlingen er lang, kan hjælpen komme for sent.

Der kan også være behov for at justere tiltagene, især i de tilfælde, hvor ordninger ikke opfanger alle virksomheder, der er hårdt ramt.

Det har været helt nødvendigt at udarbejde de økonomiske tiltag i stor hast. Det betyder også, at der er en stor risiko for, at de rammer skævt. Nogle med behov for støtte er enten ikke omfattet eller får ikke støtte nok, mens andre uden det store behov, kan være berettiget til støtte.

Risikoen for, at tiltagene ikke rammer helt præcist, er dog værd at løbe i den nuværende situation, hvor usikkerheden om corona-krisens omfang og længde er uhyre høj. Men der kan også være behov for at justere tiltagene, især i de tilfælde, hvor ordninger ikke opfanger alle virksomheder, der er hårdt ramt.

Derfor er det vigtigt hurtigst muligt at få et overblik over, hvordan pakkerne fungerer i praksis. Den brede politiske opbakning til de økonomiske initiativer muliggør en hurtig og smidig tilpasning.

Vi er stadig i den tidlige fase af denne krise, og en hurtig indsats har været nødvendig. Men horisonten for støtten er også vigtig. Selvom virksomheder med store fald i omsætningen understøttes, så står de stadig med en økonomisk belastning.

Der vil være store forskelle i evnen til at absorbere disse tab, men for mange – måske især blandt de små og middelstore virksomheder – vil der være en grænse for, hvor længe man kan bære belastningen.

Der er en stor usikkerhed knyttet til, hvornår man kan forvente en afvikling af sundhedsmæssige begrundede begrænsninger, og hvilke indikatorer, der afgør, om det sker.

Der er et behov for tydeligere signaler om, hvad der afgør om begrænsningerne opretholdes. Ellers efterlades virksomheder og husholdning i en uklarhed omkring hvad der afgør længden af den økonomiske ”nedlukning”, og det vil have en selvstændig, negativ økonomisk konsekvens.

De økonomiske konsekvenser af corona-krisen bliver store – hjælpepakker eller ej. I bedste fald kan den valgte pro-aktive økonomiske politik reducere de økonomiske omkostninger i forhold til en situation, hvor man venter til efter, at krisen er overstået, og gør skaderne op for herefter at iværksætte finanspolitiske tiltag.

Selv hvis hjælpepakkerne ikke reducerer de samlede økonomiske omkostninger er de ud fra et fordelingsmæssigt synspunkt hensigtsmæssige. Lidt groft sagt er der kun tre til at betale den samlede regning: Virksomhederne, de ansatte eller staten. Her har staten de bredeste skuldre til både at give direkte støtte og de bedste muligheder for tilvejebringe den fornødne likviditet til en relativ lav pris.

Selv hvis udgifterne til virksomheder og ansatte skulle blive flere gange højere, er de økonomiske muskler i den offentlige økonomi stærke nok til at kunne klare dette.

Den offentlige økonomi i Danmark er kernesund og den danske stat har den højest mulige kreditværdighed – triple-A. Udgifterne til hjælpepakkerne kan derfor finansieres ved, at staten udsteder obligationer, og grundet den høje kreditværdighed, til en meget lav rente.

Den danske nettogæld er lav og der er formentlig meget langt til et gældsniveau, der får konsekvenser for kreditværdigheden og dermed finansieringsomkostningerne.

Det lave renteniveau de senere år skyldes blandt andet store opsparingsoverskud og placeringsbehov for blandt andet pensionskasser, og derfor er der også købere til disse obligationer.

På længere sigt vil den danske stat stå tilbage med en højere gæld, hvor der skal betales løbende renter af hovedstolen. På nuværende tidspunkt er det forventede omfang af hjælpepakkerne omkring 100 mia. kr.

Det vil med en rente i omegnen af 1 pct. medføre fremtidige renteudgifter på ca. 1 mia. kroner om året. Selv hvis renten skulle blive lidt højere, da mange andre lande også øger udbuddet af statsobligationer, vil det stadigt være et overskueligt beløb.

Det vil ikke være en afgørende belastning for de langsigtede offentlige finanser og vil således heller ikke få afgørende betydning for andre politiske ønsker i forhold til eksempelvis ændringer i skattesystemet, i klimapolitikken eller på velfærdsområdet.

Selv hvis udgifterne til virksomheder og ansatte skulle blive flere gange højere – vi har selv sammen med gode kolleger foreslået, at der afsættes offentlige midler i et niveau på 300 mia. kroner til at håndtere de økonomiske konsekvenser - er de økonomiske muskler i den offentlige økonomi stærke nok til at kunne klare dette.

Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet og Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet og Senior Fellow, Kraka

BRANCHENYT
Læs også