Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Opråb til butikker: Sæt skub i online-forretningen nu for at afbøde krisen

Coronakrisen rammer detailhandlen hårdt. Men frem for at svinge sparekniven bredt igennem organisationen, viser nye tal fra Italien og Storbritannien, at styrket onlinesalg kan være redningen.

Corona rammer verden

Der bliver kigget grundigt i regnskabsbøgerne ude i danske virksomheder i disse uger, ikke mindst i detailhandlen. For mens der har været tendenser til hamstring i supermarkederne, handles der for tiden færre forbrugsvarer som tøj, smykker og elektronik.

Godt nok har vi alt andet lige mere tid til at shoppe rundt, men for det første får usikkerhed og utryghed os til at holde igen med unødvendige køb, og for det andet er salget af varer i høj grad begrænset til at foregå online på grund af de seneste restriktioner for butikker og centre.

Og netop her – i online-salget – ligger en gylden mulighed for danske butikker, særligt dem, der hidtil har baseret en betydelig del af deres indtjening på salg i fysiske butikker – hvilket stadig er de fleste. Frem for alene at fokusere benhårdt på at reducere udgifterne, så sæt ekstra skub i dine online-salgskanaler, for det kan blive vejen ud af coronakrisen og afbøde nogle af tabene.

Onlinehandel er tredoblet i Italien

Italien er nogle uger foran Danmark, når det kommer til udviklingen i antallet af coronasmittede. De kan dermed også være et billede på, hvordan handelsmønstrene udvikler sig i denne globale krisesituation. Den tragiske udvikling i Norditalien viser, at mens det samlede forbrug ikke overraskende er faldende, vokser andelen, der købes online, markant.

Det er selvfølgelig logisk, at mere handel flytter hjem til folks computere, når man er begrænset fysisk. Men det tyder alligevel på, at vi oplever markante, nye handelsmønstre, som blandt andet får folk, der sjældent køber varer online, til at tage springet.

I eCapacity hjælper vi danske virksomheder med at optimere deres digitale forretning. Blandt vores kunder ser vi eksempler på, at onlineomsætningen i Italien er tredoblet over de seneste uger. Den samme tendens ses i Storbritannien, hvor der er sket omkring en fordobling i online-salget med udsigt til, at udviklingen vil fortsætte. Så der er et lys i mørket, hvis man opsøger det. I Danmark har vi set samme tendens, foreløbig i en lidt mindre målestok, men tendensen går mod at vi rammer de samme niveauer over den kommende uge.

Det er vigtigt at forstå, at kun producenter af håndsprit (og måske online-supermarkeder) for alvor har kronede tider i coronaens mørke skygge. De fleste andre kæmper en hård og på mange måder uoverskuelig kamp, og som FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) har været ude at sige, vil de fleste netbutikker i udgangspunktet blive negativt ramt af den alvorlige situation.

Men er man en omnichannel-virksomhed, altså en butik der både opererer med webbutik og fysiske butikker, kan man afbøde krisen ved at fokusere og optimere sit online-salg. Det er mit indtryk, at for få danske butikker er tilstrækkelig opmærksomme på de muligheder, der ligger her.

Fundamentet for fremtidens forretning skabes nu

De fleste virksomheder har på rekordtid formået af flytte arbejdspladsen hjem i stuen og gjort mange interne arbejdsgange digitale, herunder ikke mindst sat skub i virtuelle møder på computeren. Det, vi ser, kommer givetvis til at ændre måden, vi kigger på den fleksible arbejdsplads på den anden side af corona.

Men man skal ikke glemme de eksterne touchpoints, virksomheden har ud mod kunderne. Disse skal også gentænkes og optimeres, så de tager højde for den nuværende situation. Handelsmønstre kan også meget vel ændre sig på den længere bane i kølvandet på denne krise, så i virkeligheden kan det vise sig at være lige nu, man skaber fundamentet for sin fremtidige digitale forretning.

Amazon opruster til ny tid
I 2019 var omsætningen på nettet i Danmark 146 mia. kr., så det er allerede en betydende del af vores forbrug, der er flyttet online. Rigtig mange forbrugere researcher typisk først på en vare på nettet for derefter at gå ned og købe varen i en fysisk butik. En såkaldt ROPO-trend (research online, purchase offline). I den nuværende situation vil flere og flere både foretage researchen og købet online, og det er blandt andet derfor, at Amazon og andre opruster gevaldigt i disse dage.

Den gyldne mulighed for butikkerne er derfor at knytte tættere bånd til de mennesker, man allerede har en relation til. Det kan være kunder, der tidligere har handlet hos én, personer der er tilmeldt nyhedsbreve, eller som jævnligt har været forbi og snuse på ens netbutik.

De kunder er principielt langt mere tilbøjelige end hidtil til at købe, hvis de møder en effektiv webshop og får en rigtig god oplevelse og betjening i den digitale butik. Men man skal forstå, hvad der tricker og er relevant for den enkelte kunde.

Tre råd til butikker:

  1. Husk at vende blikket fra kun at trimme virksomheden til også at se på ”opportunity spaces”. Man skal gribe de muligheder, der er for at kompensere for den svære situation.
  2. Analyser, om online-shoppen er helt tunet, så alle kunder, der kommer ind på siden, får den bedst mulige oplevelse.
  3. Få medarbejdere fra de fysiske butikker til at hjælpe med online-delen, f.eks. med at skrive tekster, yde service via chat osv.
BRANCHENYT
Læs også