Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den store lobbykamp er skudt i gang

Dette er den første klumme i en serie, hvor Mads Christian Esbensen fokuserer på, hvordan erhvervslivet kæmper for at sikre hjælpepakker til netop deres sektorer og arbejdspladser under coronakrisen.

Corona rammer verden


Der tales om, at corona-pandemien kan efterlade den globale økonomi i en langvarig og dyb recession. En recession, der vil ramme alle sektorer og brancher i samfundet.

På trods af at regeringen har været hurtigt ude med historisk store hjælpepakker, er den øjeblikkelig nedsmeltning af dansk økonomi så alvorlig, at selv om hjælpepakkerne kommer til at koste et trecifret milliardbeløb, er det potentielt set slet ikke nok.

Efter de seneste ledighedstal netop er blevet offentliggjort, tales der om den blo­dig­ste må­ned si­den den store depression i 1930’erne, og ingen ved, hvad fremtiden bringer.

Budskaberne er klare fra erhvervsorganisationerne over en bred kam: Der bliver behov for flere og nye redningspakker!

Direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, har været en af de mest markante stemmer i den offentlige debat og har været ude med mange malende metaforer. Ifølge Lars Sandahl Sørensen er huset i brand, og selv om han udtrykker tilfredshed med de mange hjælpepakker, opfordrer han til, at der nu skal tryk på slangerne, for ellers risikerer virksomhederne ikke at kunne overleve.

Cheføkonom Niklas Praefke fra Ledernes Hovedorganisation har også kaldt på mere handling fra politisk hånd, og har allerede nu efterlyst nye økonomiske hjælpepakker.

Byggesektoren, som er notorisk konjunkturbestemt, er kommet med et fælles udspil med Bygherreforeningen, Dansk Byggeri og Dansk Industri som afsendere. En af deres anbefalinger er, at man fremrykker betalingerne til byggesektoren, og at man fremrykker opgaver og byggeprojekter, som allerede nu kan sættes i gang.

Adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, var 23. marts på Finans ligeledes ude med et klart budskab til regeringen. Han mener, at de eksisterende ordninger om lønkompensation bør gøres bedre, så flere virksomheder kan sende medarbejdere hjem med lønnen delvist finansieret af staten.

Horesta, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, efterlyser endnu mere hjælp, end branchen allerede har fået. Som Horesta-direktør Katia Østergaard udtalte til Finans 23. marts, tager det noget tid, før hjælpepakkerne fungerer i praksis, og i mellemtiden er der brug for løsninger her og nu.

Kommunernes Landsforening (KL) er også kommet med en ønskeliste til regeringen, hvor de blandt andet vil have løst op på de begrænsninger, der normalt er for kommunernes byggerier.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) vil derfor tage kontakt til finansministeren for at drøfte, hvordan det normale loft over kommunernes investeringer – det såkaldte anlægsloft – kan ændres, så kommunerne kan igangsætte byggerier, de ellers ikke må inden for den nuværende ramme. Ved den seneste aftale fra september 2019 blev det aftalt, at landets 98 kommuner samlet set må bruge 19,1 milliarder kroner i 2020, og dette loft vil KL altså gerne have rokket ved.

Mens vi indtil nu primært har set Folketingets partier stå bag regeringen i samlet flok, begynder partierne nu også at markere sig med egne synspunkter på hjælpepakkerne. Kristian Thulesen Dahl (DF) foreslog 24. marts i TV2/Fyn, at medier burde kunne få øjeblikkelig hjælp, når de oplever en nedgang i omsætningen på annoncesiden på 20 procent. I dag er 40 procent ellers kriteriet for at få støtte til omsætningstab.

Den store lobbykamp kører på fuldt blus, og den vil ikke stilne af i den nærmeste fremtid. Alle brancher hævder, at netop de har et akut behov, og selv om statens lommer er dybe, vil alle ikke kunne få præcist den hjælp, de efterspørger. Når der også langsomt går partipolitik i den, og partierne i stigende grad begynder at påpege behov hos visse brancher frem for andre, vil kampen om hjælpepakker kun tage til.

Vi vil i den kommende tid dykker dybere ned i hvad forskellige brancher gør for at sikre sig at netop deres brancher bliver hjulpet.

BRANCHENYT
Læs også