Positionskampen om tiden efter corona er startet

Aktiekurserne er så småt ved at stabilisere sig i takt med at en række landes sygdomsbillede også så småt er ved at stabilisere sig. I Danmark har vi, om ikke vænnet os til et liv med arbejdspladsen hjemme, så i hvert fald affundet og indrettet os efter det.

Den allerværste katastrofe er afblæst, og med statsministerens plan for en gradvis genåbning af Danmark, kan virksomhederne nu begynde at se fremad, og ane lyset for enden af tunnelen.

Denne krise er helt anderledes end de kriser de fleste af os kan huske. Finanskrisen, oliekrisen og de politiske kriser, har været dyre, men har ikke været så indgribende i vores dagligdag, som denne krise. Derfor vil opgøret og positioneringskampen for virksomheder, når krisen lakker mod enden, også blive voldsommere, idet vi alle er følelsesmæssigt og personligt berørt af krisen.

Også i det lys skal men se Anders Holch Povlsen og Bestsellers massive medietilstedeværelse over weekenden. Nok er krisen abnormt dyr for Bestseller, men risikoen for at prisen ville blive langt højere efter krisen er så stor, at det er bedre at beklage, betale huslejeregningerne, og bruge lidt af formuen på at sikre virksomheden, end at lade være.

For selvom denne krise er anderledes, er det dog rimelig nemt at forudse, at når hverdagen vender tilbage, så kommer der et opgør med alle dem, der ikke viste samfundssind, men som optrådte grisk og selvisk – og Bestseller ved, at den gruppe ikke særlig rar at være i, når forbrugerne igen begynder at købe tøj.

Da Finanskrisen sluttede, var det bankerne der måtte genopfinde sig selv, og langsomt forsøge at genopbygge kundernes tillid. Det gik så knap så godt for en del af dem.

Når Coronakrisen slutter, er det de virksomheder, der har sat sig selv over fællesskabet, og åbenlyst har forsøgt at tjene penge på krisen, eller ikke har bidraget med det, der kunne forventes af dem.

Bestseller forsøger at komme over på den anden side, men en del andre virksomheder – store kapitalfondsejede kæder og butikker, står sammen med en række banker stadig på den ’forkerte’ side af kløften, hvor de kritiske øjne hviler tungt på dem.

Når visse banker vil have op mod 18% i renter på en kassekredit, når et take away firma bliver ved med at tage 30% for ordreformidling, og når en forretningskæde ikke betaler husleje, så rynkes brynene og imaget styrtdykker.

Hvem rejser vi statuer af, når krisen slutter?

Med statsministerens rimeligt klare plan for genåbningen af Danmark, starter positionskampen om, at være dem der bakkede danskerne og fællesskabet op. Derfor er det vigtigt for de dygtige banker, og de dygtige take away-kæder at vise, at man faktisk gjorde alt, hvad man kunne for at støtte, give kreditter og betale sin del af regningen, frem for det modsatte.

Vinderne i den positionskrig bliver de virksomheder der tydeligt viser, at de bakker fællesskabet op. Pensionskasser der giver huslejerabatter, detailhandelskæder der prioriterer danske fødevareprodukter, banker der er hurtige til at give kreditter til en fair rente.

Men de allerstørste vindere vil være de virksomheder der formåede at bære os gennem krisen; Dem der hjalp de traditionelle restauranter med fornuftig take away, dem der lavede gode og sikre mødefunktioner, dem der omlagde produktionen til at producere værnemidler.

Alle dem vil sammen med plejepersonalet, lægerne, sygeplejerskerne – og alle de andre der holdt de rigtige hjul i gang, have en fantastisk historie at fortælle, og de bliver vores helte når krisen ender.

Kim Ege Møller