Simon Kollerup, gør mig gammel og bitter. Please!
Erhvervsministeren har alletiders mulighed for at få mig til at fortryde bitterligt, at jeg meldte mig ud af DSU og Socialdemokratiet. Det er mit håb, at han gør mig bitter.
Første gang var, da min legekammerat Kristian Hedes mor, Birgit, sagde det. De havde nemlig et havbrug, og hun kunne konstatere, at det var de socialdemokratiske fiskeriministre, der faktisk gjorde mest for fiskerne. Det samme med landbrugsministrene, altså dengang der var opdeling i flere erhverv. I 2012 høstede selveste Ole Sohn lutter roser fra dansk erhvervsliv for sin indsats for samme.
I dag er jeg medlem af de konservative, i håb om at få partiet tilbage til rødderne. Men i min tid som ung socialdemokrat var drømmen at blive endnu en socialdemokratisk erhvervsminister, en af dem som rent faktisk gjorde noget for erhvervslivet. Smådrømmende, rejse landet rundt som triumfator, egentligt valgt fra modstanderens lejr, men komme og være the good guy. Rationelt at kunne påpege at være den, der reelt gør mest for vores erhvervsliv.
Næsten for godt til at være sandt. Men det var faktisk det, jeg drømte om i begyndelsen af mine 20´ere, som ung socialdemokrat. Læg dertil, at min mor i øvrigt gennem næsten 25 år har være byrådsmedlem for det gamle arbejderparti. Det var min vådeste drøm at blive socialdemokratisk erhvervsminister.
Udgangspunktet for erhvervslivet har næppe nogensinde været mere kontroversielt. Regeringen har således præsteret en decideret nedlukning, hvor det ikke er muligt at drive virksomhed. Bevares, i et forsøg på at sikre befolkningen mod smitte, men det er skridtet før erhvervslivet som sådan er blevet forbudt. Og ganske retmæssigt har flere borgerlige, også undertegnede, tænkt tankerne, om det reelt er en latent rød drøm der lige nu udleves – at legitimt kunne se de flittige, og derfor til nogen grad velbjergede, miste, hvad de har kæmpet for. Måske.
Men lige præcis herfra har regeringen en helt unik, storartet mulighed. Nemlig med god grund at skabe fantastiske forhold for vores virksomheder med henvisning til problemerne under krisen. Endnu engang gøre de borgerliges påstand om de rødes antipati mod erhvervslivet til skamme.
Tænk. Havde jeg ikke meldt mig ud af Socialdemokratiet og DSU, havde der været en mulighed for, at det var mig som erhvervsminister, der rejste rundt og velsignede landets virksomheder. Såfremt regeringen vælger at gøre det. Under alle omstændigheder håber jeg, at det sker for samfundets skyld, for Danmarks skyld. Det vil ærgre mig gul og grøn, at det kunne have været mig.
Så please, Simon Kollerup. Gør mig gammel og bitter.
Rasmus Thomsen