Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

En cykel over lønnen bør være et skattefrit gode

Vi går glip af milliarder af kroner til samfundsøkonomien, fordi vi undervurderer cyklens betydning for sundhed, klima og trivsel. Det kan nye skatteregler for en arbejdsgiverbetalt cykel ændre på, uden det koster statskassen en krone.

Efter knap to måneder med halvtomme gader i de største danske byer begynder myldretidstrafikken igen at give problemer i takt med, at flere og flere danskere skifter hjemmearbejdspladsen ud med kontorets vante omgivelser.

Mens nedlukningen var på sit højeste, faldt forureningen fra vejtrafikken ifølge Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) med 35 pct. i de større danske byer. Det vil alene i år betyde godt 80 færre dødsfald og 61.700 færre sygedage.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at de positive tendenser varer ved. Tal fra Vejdirektoratet viser, at antallet af personbiler kun er reduceret med 29 pct. sammenlignet med før nedlukningen.

Den begrænsede reduktion i biltrafikken skyldes sandsynligvis myndighedernes effektive formaninger om social distance – lige nu virker det ikke specielt tiltalende for pendlere eller arbejdsgivere at klumpe sig sammen i busser, tog og metro, og så vælger man i stedet bilen.

Valget af bilen er dog samtidig også et fravalg af cyklen. Vejdirektoratet har tidligere dokumenteret, at andelen af cyklister er faldet med 15 pct. de senere år. Samtidig er andelen af bilister steget med nogenlunde den samme fart. Det rimer slet ikke på grøn omstilling, klimavenlighed og europæisk cykelhovedstad.

Nej, faktisk er Danmark ved at blive trådt voldsomt agterud af Holland, når det gælder befolkningens lyst til at træde i pedalerne. Ikke nok med, at en større andel af hollænderne cykler flere gange om ugen – de cykler også længere distancer end danskerne. En gennemsnitlig hollænder kører dobbelt så mange ture over fem kilometer som en dansker, viser en rapport fra DTU. Det er heri forskellen består: Danskerne er verdensmestre i at eje en cykel, men ikke i at bruge den.

Når en dansker skal ud på de lidt længere distancer, falder valget typisk på bilen. 70-80 pct. af alle danske bilture er under syv kilometer. For de flestes vedkommende er det turen på arbejde, ned til fodbold med ungerne, på besøg hos familie, indkøb og meget mere. Indrømmet. Nogle gange er bilen bare mere bekvem, når det regner, eller man skal have varer med hjem fra byggemarkedet. Men på langt hovedparten af turene kunne vi sagtens vælge cyklen.

Og hvorfor gør vi så ikke bare det? Fordi syv kilometer på en havelåge med arbejdstasken foran og et barn bagpå er ret ubekvem. Man får sved på panden bare ved tanken. Hollænderne har løst den udfordring ved i stigende grad at investere i el-cykler og el-ladcykler. Det er flere år siden, at salget af el-cykler oversteg salget af konventionelle cykler i Holland, og det har tilsyneladende afgørende indflydelse på hollændernes lyst til at hoppe på cyklen.

I Danmark er omstillingen til el-cykler også i gang, men det går for langsomt. Det handler blandt andet om prisen og bekymringen for tyveri. En god og sikker el-ladcykel, der ikke lige står af, når man allermest har brug for den, og som har bremser, der faktisk virker, når man fragter sine børn til og fra institution, koster nogenlunde det samme som en let brugt minibil.

Derfor er det glædeligt, at flere og flere virksomheder har fået øjnene op for, at de kan tilbyde deres medarbejdere en cykel over lønnen. Det er nemlig godt for både medarbejder og virksomhed. Ansatte, der bruger aktiv transport frem og tilbage til jobbet, har færre kroniske sygdomme, færre sygedage og derved højere produktivitet. Desuden er det et meget konkret bidrag til virksomhedernes grønne omstilling og en hjælp til at bekæmpe den stigende trængsel i byerne. Besparelsen i CO2-udledning pr. kørt kilometer på en el-cykel kan være op til 90 pct. i forhold til en bil og en elbil. Det forstår virksomhederne.

Og man kan så bare undre sig over, at politikerne ikke gør mere for at understøtte den tohjulede omstilling. I Holland og Tyskland tilbyder man eksempelvis en skatterabat på en arbejdsgiverbetalt cykel. Og i Sverige har man forsøgt sig med et kontant tilskud – det blev dog droppet på grund af for meget snyd.

Vi har overladt en del af den grønne omstilling alt for meget til det private initiativ, og det virker ikke. Vi har en cykelinfrastruktur i verdensklasse, som der årligt postes mange millioner i, men hvis vi ikke gør noget for at stimulere efterspørgslen, kommer vi ingen vegne. Det koster ikke engang statskassen noget, da der ikke er en væsentlig indtægt fra skat på fri-cykel i dag.

Hvis vi vil gøre den rene luft permanent i vores største byer og gøre trængslen mindre, kræver det faktisk ikke alverden at omsætte den brændende platform, vi står på lige nu, til et brændende ønske om at ville og turde lave varige ændringer til fordel for os selv, vores planet og vores børn. Hvis man i Danmark kan tilbyde nedsat beskatning på massageordninger, biler og sågar lystyachter, kan vi vel også gøre det på cykler. Alt andet vil være tudetosset.

BRANCHENYT
Læs også