Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvad sker der lige her? Derfor cruiser aktiemarkedet ubesværet gennem krisen

Det danske aktiemarked er indtil nu gået ram forbi under coronakrisen. Det skyldes den ultralave rente, der i vidt omfang har immuniseret aktiekurserne mod udefra kommende ulykker. Det koster ikke noget at holde aktier og fast ejendom. Pengepolitikken begunstiger 'the haves' snarere end 'the have nots'.

Corona rammer verden

Vi lever i en underfuld tid. Den 12. marts lukkede regeringen landet ned på grund af en ukontrolleret spredning af coronasmitte. 25.000 mistede deres job i marts – det største fald i beskæftigelsen siden krigen. Og så er der mørketallet; vil 200.000 lønmodtagere på lønkompensation have et job, når virksomhederne igen skal betale den fulde løn?

Vi er nu i færd med at åbne samfundet op, som det hedder i politikerjargon. Flere brancher kommer næppe på benene igen ved egen hjælp. For mange virksomheder er det for sent; de kommer ikke levende ud af respiratoren. Forude venter konkursen. Det synes at være opfattelsen, at coronakrisen bliver dybere end finanskrisen.

Men this time is different. Mens aktiemarkederne kollapsede under finanskrisen, cruiser markedet ubesværet gennem coronakrisen. Det gælder i alt fald for Danmark. Den 20. maj var aktiekurserne steget med 17 pct. over et år. For blot to måneder siden, den 23. marts, gik aktiekurserne i dørken; siden er indekset steget med 31 pct. I samme periode har private erhvervsvirksomheder modtaget hjælpepakker af et historisk omfang. Hvad sker der lige her?

Aktiekurserne antages sædvanligvis at afspejle investorernes forventninger til selskabernes fremtidige indtjening. Men hvis investorernes vurdering er korrekt, er der jo ingen ko på isen. Hvortil da al den jammer? Er investorerne måske også omfattet, når regeringen erklærer at ville holde hånden under alt, der bevæger sig? Eller har prisdannelsen på finansielle aktiver løsrevet sig fra realøkonomien, som vi også så det under optakten til finanskrisen?

Aktiemarkederne har i vidt omfang fået deres eget liv som følge af den økonomiske politik, der har været fremherskende siden årtusindskiftet. Ansvaret for væsentlige dele af den økonomiske politik er overgået fra politikerne til centralbankerne – et demokratisk problem, som kom til udtryk, da den tyske forbundsdomstol gik i rette med ECB’s massive opkøb af statsobligationer.

Med valutaunioner og fastkurspolitik fik centralbankerne til opgave at sikre stabile priser - en lav inflation - ved hjælp af ind- og udlånsrenter, der er bestemmende for den korte rente i pengemarkedet. Målet var at sikre en inflation på ikke over 2 pct. Når det gik for stærkt, og inflationen steg, hævede centralbanken renten for at dæmpe aktiviteten; det blev dyrere at låne, og at bruge, penge.

Man kan være så heldig at blive betalt for at låne. Hvad det på længere sigt betyder for vores adfærd, er der ingen, der ved. 

Men ak, hvor forandret dog alting er. Inflationen er gået i stå; vi trues af faldende priser – af deflation. Nu er det opgaven at skabe en inflation på ikke under 2 pct. Centralbankerne reducerede den korte rente til nul; siden blev den negativ. For indskud i Danmarks Nationalbank er renten minus 0,6 pct. – en rente, der afspejles i de private pengeinstitutters indlånsrenter.

Det koster ikke længere noget at låne, den risikofrie rente er nul; man kan være så heldig at blive betalt for at låne. Hvad det på længere sigt betyder for vores adfærd, er der ingen, der ved.

Det er et pengepolitisk eksperiment orkestreret af almægtige centralbankdirektører som tidligere FED-chef Alan Greenspan, tidligere ECB-chef Mario Draghi (der har lært Wammen at sige whatever it takes) og nuværende ECB-chef Christine Lagarde. Men det skulle blive værre endnu. Med en rente på nul mistede rentevåbenet sin virkning. Forbrugerne er blevet immune over for nedsættelser af en rente, der allerede er negativ. Noget nyt måtte til.

Det nye sort hedder Quantitative Easing (QE). Centralbankerne lader seddelpressen køre og foretager enorme opkøb af statsobligationer, andre fordringer og sågar aktier. Resultatet er en massiv forøgelse af pengemængden, der skal stimulere udlåns- og investeringsaktiviteten. Det er uklart, om QE har ført til flere investeringer. Men opkøbsprogrammerne bidrager da til finansieringen af det statsfinansielle underskud i Italien. Det er det, tyskerne nu brokker sig over.

Pengene skal jo være et sted. De flyder ind i aktiemarkedet og ejendomsmarkedet. På kort sigt bliver der ikke flere aktier og ikke flere ejendomme. Priserne giver efter. Med højere aktiekurser og højere ejendomspriser skaffes plads til pengeudpumpningen. I boligmarkedet kapitaliseres ydelsen. Med en lavere rente kan huset bære et større lån – og en højere pris. Fordelen ved en lavere rente tilfalder sælger – ikke køber.

BRANCHENYT
Læs også