Dansk discountkrig er uden ende
Danmark bliver ved med at flyde over med discountbutikker. Trods årtiers fiasko nægter tyske Aldi at give op og sender atter hundredvis af millioner nordpå for at rette op på de kroniske underskud.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Tallene er ikke bare astronomiske. De nærmer sig en størrelsesorden, hvor enhver økonomisk logik er forsvundet. Den store tyske discountkæde Aldi har i Danmark tabt milliarder og atter milliarder. De seneste fem år er det blevet til et underskud på knap 2 mia. kr., hvor sidste år gav et minus på en halv mia. kr. Det koster de tyske ejere, der i samme…


