Kunstig intelligens er en kulturrevolution for ledere

De fleste ledere ser nok kunstig intelligens (AI) som en teknisk udfordring, men det er det ikke kun. Kunstig intelligens er en kulturel udfordring og nærmest en revolution. En kulturrevolution, hvor lederne i de danske virksomheder står ved en skillevej.

Siden vi opfandt skriftsproget - og måske endda før - har der været en vekselvirkning, hvor teknologi har påvirket kultur og omvendt. Nogle gange har grænserne også været flydende. For eksempel var pyramiderne nok et kulturelt initiativ, men den ingeniørkundskab, der var nødvendig, var banebrydende teknologisk. Måske kan man endda argumentere for, at pyramiderne i selv var en teknologi. Omvendt har de teknikker, der blev opfundet i forbindelse med pyramiderne, været grundlaget for nye kulturelle påfund.

Og hvad har det så med kunstig intelligens at gøre?

Jo, når ny teknologi, som AI, træder ind på scenen, må vi forvente en forandring i kulturen omkring. Lidt som når man introducerer en ny art i et økosystem, og systemet må finde sin nye ligevægt. Så et skifte i kulturen er givet, men hvilket skifte er svært at forudsige, da der nok findes flere mulige ligevægte, kulturen kan finde sig til rette i.

Kunstig intelligens har nået et stadie, hvor det er allemandseje. Det er i hvert fald inden for alles rækkevidde at udvikle løsninger baseret på AI. Så den tekniske udfordring, der har været krævende, er nu så langt, at den anvendes i praksis. Der er stadig masser af tekniske udfordringer i vente, men det er ikke dem, de fleste af os vil mærke. Vi vil mærke den forskel, AI gør på kulturen omkring os. Kunstig intelligens er så stærk en teknologi, at den kommer til at gøre en større forskel end de fleste andre teknologier. Som sagt, måske det endda bliver revolutionerende for kulturer. Specielt virksomhedskulturene vil blive påvirket, for det er her, AI bruges i stor stil.

Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvordan det kommer til at påvirke kulturen i samfundet generelt. Det, jeg vil gøre mig klog på, er, hvordan det kan påvirke virksomheder. Eller rettere at det vil. For lige nu står lederne med et valg. Når kulturforandringen nu kan finde sig til rette i forskellige ligevægte, skal man så være aktiv og påvirke, hvilken ligevægt, eller skal man agere passivt og se, hvor det hele lander?

Man ville nok vælge det sidste, hvis man blev spurgt, men gør man også det i praksis? Hvor mange tog, med e-mailens indtog, et aktivt valg om, hvordan det skulle påvirke organisationens kultur? Små ting som, hvornår man CC’er, hvornår man skriver til en gruppe-mail, og hvordan sproget i e-mails skal bruges. Var vi proaktive her? Mange er nok for unge til at huske, hvad man gjorde. Men da platforme som Microsofts Lync eller Slack for nylig blev vigtigere end nogensinde under covid-19, hvad gjorde vi så? Min fornemmelse er, at vi oftest lader teknologien om at påvirke kulturen, imens vi passivt ser til.

Kunstig intelligens er alt for kraftig en teknologi til, at vi passivt kan nøjes med at se til som tilskuere til en revolution.

Dan Rose