Debat

Fake news: Serveres der virkelig menneskekød på en restaurant i London?

Brugernes anmeldelser af fake news er intet effektivt værn mod spredning af løgnehistorier, hvilket gør både små og store virksomheder sårbare.

I 2017 fik Shinra Begum, medejer af restauranten Karri Twist i London, opkald fra folk, som spurgte hende, hvorfor hun serverede menneskekød. Hun fik endda forespørgsler på ”human sandwiches”. Hun fandt hurtigt frem til kilden til de mærkelige henvendelser; en artikel på hjemmesiden channel23news.com, hvor brugere kan indsende ”pranks”, som derefter deles på Facebook. I artiklen hævdedes det, at der i restaurantens fryser var blevet fundet ni menneskekroppe, som var klar til at blive parteret og serveret.

Fake news og misinformation startede med at være et problem for politikere, men er i dag et potentielt dødbringende våben for både små og store virksomheder. Ifølge den seneste årsrapport fra analysevirksomheden Kroll har 27 procent af de undersøgte virksomheder (fra 13 forskellige lande) oplevet, at falske rygter om virksomheden har floreret på de sociale medier.

Forsvaret mod løgnene på de sociale medier er i dag i høj grad afhængigt af, at brugerne anmelder suspekte historier, men ifølge studiet Distortions of political bias in crowdsourced misinformation flagging, som den ene af denne klummes forfattere har været med til at udføre, er brugerne ikke egnede til at bedømme, hvad der er sandt og falsk. Studiet, som for nylig er blevet offentliggjort i den engelske Journal of The Royal Society Interface, viser, at brugerne har en tendens til at anmelde de historier, som de er uenige i. Deres vurdering af sandheden er dermed mere præget af deres individuelle verdenssyn og personlige holdninger end af et reelt ønske om troværdighed.

At komme fake news og misinformation til livs er ikke kun en teknisk udfordring. Sandheden kan have mange ansigter, løgne kan rumme en grad af sandhed og en del af de 54.000 links, som bliver delt hvert minut på Facebook, vil være i en gråzone, som vi endnu ikke kan håndtere systematisk.

Det efterlader virksomhederne i en sårbar situation, hvor de kan blive tvunget til at modbevise absurde påstande, som måske rummer en vis grad af sandhed. Det er en svær øvelse. Hvordan skal en given restaurantejer, som måske nok har fået en anmærkning af sundhedskontrollen, f.eks. kunne modbevise en historie om, at en af kokkene har tisset i sovsen? Det vil formodentlig ikke kunne lade sig gøre, og selv om det kunne, er skaden oftest sket, når historien er ude.

Virksomhedernes værn mod fake news og misinformation bør derfor prioriteres som en del den generelle it-sikkerhed, ligesom der også bør forskes i, hvordan vi gør de danske brands overlevelsesdygtige i en fremtid, hvor fake news må forventes at blive taget i brug af konkurrenterne.

Læs også
Top job