Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Arbejde kræver mere, end vi tror

McDonald´s promoverer for tiden sig selv med en række tv-spots, der visualiserer kompleksiteten i at arbejde hos fastfoodkæden. Det kræver nemlig mere, end mor tror. Og også mere, end vi andre tror.

Søndag d. 2. november 1997, kl. 18.34. McDonald´s, på Vejlevej i Kolding. Danskerne har fået udbetalt løn om fredagen, så familierne slutter weekenden af på familierestauranten, og den ugentlige rushhour er formodentligt blandt årets travleste. Bag disken, i køkkenet, i McDriven knokler mange af byens unge på livet løs.

Med stor sandsynlighed stod jeg som 19-årig handelsgymnasieelev ved pommes frittes stationen. Det var jeg stolt af dengang, og det er jeg stadig den dag i dag. For, det kan enhver idiot ikke finde ud af. Nuvel, det vil kræve træning, og efter en træningsindsats vil mange kunne bestride den post. Men, det er ikke bare et arbejde, som enhver kan finde ud af.

Enhver kan heller ikke blive chauffør, eller tømrer. Smed, eller pædagog. Lærer. Murer. Snedker. Sygeplejerske. Eller læge. Som fællesnævner for alle disse er, at deres profession afstedkommer et konkret produkt, der substantielt er nødvendig for at leve i vores samfund.

Markedsanalytikeren, revisoren, advokaten. Ingeniøren, journalisten. De havde intet at analysere, beregne eller skrive om, hvis ikke der var håndværkere og specialister, der eksekverede den håndgribelige dimension. Kvaliteten, væksten, og livskvaliteten for os afstedkommer dermed også af de menneskers kompetencer. Dermed er det betænkeligt, at det nu er nødvendigt for en virksomhed at legitimere de ansatte berettigelse.

Kontrasten til dette er en skræmmende stor mængde akademiske uddannelse og funktioner, som vi uden videre opretter, samtidig med disse i offentligheden mødes af en imponerende attitude, uden nogen kritisk tilgang om hvorvidt der sker en værditilvækst for samfundet, og dermed udvikles en fortsat base for varetagelse af velfærden og vores svageste medborgere.

Internationale kulturstudier, sprogvidenskab, stadigt flere stillinger – primært i det offentlige af djøffere – hvor akademisk uddannede personer opfattes som helt legitime, uden vi stiller os selv det retoriske, men helt logiske og legitime spørgsmål, hvilken effekt det har for vores produktivitet.

Så meget desto mere tydeligt er det, at den manglende anerkendelse af vores håndværkere, den manglende anerkendelse af det konkrete Danmark er et alvorligt problem. McDonald´s tv-spot stikker langt dybere, end hvorvidt det kræver mere end din mor tror at arbejde fir virksomheden.

Den afspejler et samfund, det har mistet forståelsen for at bidrage med et konkret stykke arbejde.

BRANCHENYT
Læs også