Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vil Europa overhale et stækket USA?

Det lysner i Europa, mens amerikanerne har deres at slås med. Og så lurer præsidentvalget lige om hjørnet.

Coronakrisen har i den grad lagt pres på verdensøkonomien. Det gælder ikke mindst hos de to største økonomier USA og EU, der sidste torsdag offentliggjorde de svageste væksttal, der har været meldt ud for udviklede økonomier siden 2. Verdenskrig.

Den totale nedlukning af økonomierne fra slut marts til midt maj er uden fortilfælde, og nu venter verden i spænding på at se, hvordan økonomierne klarer sig her i 3. kvartal.

Sidste uges rentemøde i den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed) bød ikke på væsentlige nyheder. Fed fastholdt styringsrenten og den såkaldte guidance på renten og obligationsopkøbene (QE).

Feds direktør Jerome Powell slog på det efterfølgende pressemøde igen fast, at centralbanken ikke engang er begyndt at tænke på - at tænke på - at forhøje renten.

Jerome Powell bemærkede samtidig, at udsigterne for økonomien er nøje afhængig af coronakrisens udvikling samt de politiske tiltag, der er rettet mod at understøtte væksten.

Han bemærkede desuden, at den aktuelle genopblussen af virusudbruddet, som vi har været vidne til i juni og juli, tilsyneladende har lagt en dæmper på fremgangen i økonomien. Det kan blandt andet aflæses af tilbagefald i forbrugertilliden og fortsat mange nye ansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse hver uge.

Hertil kommer, at USA i øjeblikket er udfordret af ny uenighed mellem Republikanerne og Demokraterne om forlængelse af den stimuleringspakke, der udløb i fredags.

Den hidtidige pakke indebar en forhøjelse af de ugentlige dagpenge på 600 dollars, og hvis den ikke forlænges eller erstattes af en ny pakke, vil USA's ca. 17 millioner arbejdsløse blive ramt af en markant nedgang i både indkomst og forbrug i løbet af 3. kvartal.

Med tre måneder til præsidentvalget, hvor alle medlemmer i Repræsentanternes Hus og en tredjedel af senatets medlemmer også er på valg, er der nu for alvor gået valgkamp i den. Det mindsker sandsynligheden for et fornuftigt kompromis.

EU i bedring
I Europa er udsigterne glædeligvis bedre. EU har vedtaget en historisk corona-redningspakke på 750 mia. euro samtidig med, at de europæiske nøgletal i forlængelse af genåbningen af økonomierne har vist en pæn bedring med blandt andet fremgang i det tyske Ifo-barometer og det europæiske PMI-indeks gennem juni og primært juli.

Senest med opjusteringer af de foreløbige tal, der nu viser PMI-data pænt over 50.

Det tyske PMI-indeks for industrien ligger således over 50 for første gang siden december 2018, og de tilsvarende europæiske tal befinder sig på det højeste niveau siden september 2018.

Hertil kommer, at servicesektoren i Eurozonen igennem de seneste tre måneder har vist et ”rebound” fra et historisk og nærmest surrealistisk lavt tal i april på 12 til 55,1 i juli.

En tung start på 3. kvartal i USA

Mens 2. kvartal 2020 allerede betragtes som "det tabte kvartal", venter hele verden nu på nye tal, der indikerer, hvordan 3. kvartal er startet i verdens største økonomi.

Det får vi nogle mere klare indikationer på i denne uge, hvor ISM-indekset for den amerikanske servicesektor og tallene for den amerikanske beskæftigelse vil afsløre, om der er fremgang i den amerikanske økonomi, eller om økonomien er gået ned i kadence sammenlignet med Eurozonen.

Jerome Powell refererede på pressemødet til en svag udvikling i flere såkaldte ”højfrekvente data”.

Det er f.eks. brugen af kreditkort, besøg i frisørsaloner samt på hoteller og restauranter. Om det er noget, der kan måles i de makroøkonomiske data, bliver vi klogere på, når ISM-tallene offentliggøres onsdag og de månedlige beskæftigelsestal offentliggøres fredag.

Markederne forventer, at ISM-indikatoren for servicesektoren falder fra 57,1 til 55,0. Derudover er der en forventning om, at fremgangen i beskæftigelsen på 4,8 millioner i juni er gået pænt ned i kadence i juli. Konkret er der en forventning om, at beskæftigelsen er steget med 1,5 millioner i juli, og det vil i givet fald betyde, at antallet af beskæftigede amerikanere fortsat er 13 millioner under niveauet fra før coronakrisen.

I procent vil det betyde et fald i arbejdsløshedsraten fra 11,1 procent til 10,5 procent. Til sammenligning toppede arbejdsløshedsraten på 10,0 pct. under finanskrisen, mens den så sent som i februar 2020 bundede i 3,5 procent, inden den steg til 14,7 procent i april.

Data til arbejdsmarkedsrapporten er indsamlet i slutningen af juni og starten af juli, og det taler for en "pæn" rapport, mens de mere aktuelle ugentlige tal – og ISM tal på beskæftigelsen - peger på en svagere udvikling, som måske først vil vise sig i augusttallene.

Vi må således fortsat vente i spænding på mere præcise svar, men som Jerome Powell meget præcist sagde forleden, så er både den amerikanske og andre økonomier nøje afhængige af smitteudviklingen også i den kommende tid.

BRANCHENYT
Læs også