Bæredygtighed rykker ind i bestyrelseslokalet
At lykkes med bæredygtig omstilling bliver ”license to operate” for mange virksomheder.
Forventningerne til virksomheders rolle og dermed god selskabsledelse er under hastig forandring. Det er ikke længere nok at være en profitabel og veldrevet virksomhed til gavn for ejere og aktionærer. Man skal også forholde sig til virksomhedens rolle og samfundsvar, være i dialog med de væsentligste interessenter og bidrage positivt til det samfund, som man er en del af.
Drevet af bl.a. FN’s Verdensmål og Paris-aftalen er globale temaer som bæredygtighed, klimaforandringer, ulighed og diversitet er rykket helt ind på den strategiske dagsorden i mange virksomheder. At forstå og ramme denne dagsorden rigtigt bliver måske en af de allervigtigste opgaver overhovedet for en række bestyrelser i de kommende år. Det kommer i sidste ende til at handle om tillid, legitimitet og ”license to operate”.
At tale om virksomhedernes ansvar er ikke nyt. Virksomheder som f.eks. Novo Nordisk og Grundfos har arbejdet seriøst med bæredygtighed og Corporate Social Responsibility (CSR) i mange år, og ifølge den internationale organisation Corporate Knights finder vi finder også i Danmark nogle af verdens mest bæredygtige virksomheder som Ørsted og Chr. Hansen.
Det nye er, at temaet ikke længere er forbeholdt CSR-afdelingen. I stedet er bæredygtighed i stigende grad en central strategisk driver for virksomhedernes forretningsmæssige succes. Fra at blive opfattet som et af de ”bløde” områder, handler det nu om kernestrategi og forretningsmodel, om nye globale risici, om innovation og produktudvikling - og potentielt om en omstilling af hele værdikæden. At skabe en bæredygtig forretningsmodel er således med til at fremtidssikre virksomheden på langt sigt.
Dermed rykker temaet også tungere ind i både direktions- og bestyrelseslokalerne, idet vi reelt står overfor en transformation af mange virksomheder og deres forretningsmodel på samme niveau som digitalisering har været i fokus i de senere år.
Det bliver uden tvivl det nye pejlemærke for de mest fremsynede virksomheder at kunne italesætte og dokumentere sin rolle og sit positive bidrag til samfundet.
Det kræver en ny strategisk tilgang, et nyt mindset og nye kompetencer i virksomhederne og deres øverste ledelse – herunder også bestyrelserne - som skal forstå samfundets udfordringer og bidrage til at finde løsningerne. De traditionelle bestyrelsestemaer som vækst, globalisering, compliance, digitalisering, risikostyring, talent management mv. vil selvfølgelig fortsat være vigtige emner for enhver bestyrelse.
Men nu kommer der en ekstra dimension, som grundlæggende begynder med at definere virksomhedens formål - eller ”purpose” - på en måde, som favner værdiskabelsen over for alle interessenter. Dernæst handler det om at lede virksomheden bæredygtigt i bred forstand og forholde sig til, hvilken positiv og negativ påvirkning, man har på det omkringliggende samfund. Det bliver uden tvivl det nye pejlemærke for de mest fremsynede virksomheder at kunne italesætte og dokumentere sin rolle og sit positive bidrag til samfundet.
Denne udvikling understøttes nu af et nyt udkast til Anbefalinger for god Selskabsledelse fra 1. juli i år, som retter sig mod de børsnoterede selskaber. Komitéen for god Selskabsledelse har ved revisionen lagt særlig vægt på ”at fremhæve vigtigheden af selskabers langsigtede værdiskabelse, herunder øget dialog med en bred kreds af interessenter, selskabers bæredygtighed, selskabers overvejelser og transparens ift. ledelsesaflønning samt selskabers stillingtagen til deres overordnede formål, deres purpose.”
De reviderede anbefalinger skal afløse komitéens Anbefalinger for God Selskabsledelse fra 2017 og træde i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere. De børsnoterede selskaber skal første gang forholde sig til dem ved aflæggelse af årsrapporten for 2021.
Anbefalingerne er soft law i form af ikke juridisk bindende anbefalinger, og dermed kan hvert selskab finde sin egen måde at gøre tingene på – og forklare, hvorfor man eventuelt har valgt af afvige fra principperne.
Alligevel vil anbefalingerne bidrage til at sætte en ny standard for, hvilke temaer en moderne bestyrelse skal beskæftige sig med uanset ejerform. Virksomhedernes tilgang vil også i høj grad kunne blive et tema på forårets generalforsamlinger.
En række bestyrelser kommer således til at vurdere, hvordan man bedst muligt bliver klædt på til at tage de rette strategiske diskussioner og understøtte den daglige ledelse i dette arbejde.
Jeanette Fangel Løgstrup