Serier

Dagpengeberegningerne skal frem i lyset

Udsigten til mange nye ledige i de næste måneder, når lønkompensationen udløber, vil skærpe fokus på dækningen i dagpengesystemet. Finansministeriets gennemgang af regnemetoderne kan blive afgørende for muligheden for at forbedre dækningen.

Corona rammer verden

Finansministeren lovede sidste år en gennemgang af de metoder, der anvendes ved beregning af ændringer af dagpengeydelsen. Coronakrisen er kommet på tværs, men ikke mindst på grund af krisen og stigningen i ledigheden bør afslutningen af arbejdet have første prioritet.

Der er grundlæggende to effekter, som er afgørende for omkostningerne ved at hæve dagpengesatsen – ydelseseffekten og tilgangseffekten.

Mest interessant er det at få afdækket, hvad der ligger til grund for tilgangseffekten, som dækker over, at beskæftigede vælger at blive ledige, når dagpengesatsen stiger. Tilgangseffekten vægter tungt i beregningerne af udgifterne ved forhøjelser af dagpengesatsen, men er mildest talt ikke særligt godt dokumenteret.

Finansministeriet mener, at der to grunde til, at en højere dagpengesats fører til større tilgang til ledighed.

Den ene forklaring er, at lønmodtagere vælger at ”destruere” deres eget job, dvs. fremprovokere deres egen afskedigelse, for at overgå til dagpenge, når dagpengeniveauet stiger. Det vil de gøre, selvom de herved vil få et sikkert økonomisk tab. Dagpengene dækker maksimalt 90 pct. af den hidtidige indkomst, men de fleste forsikrede oplever et endnu større tab ved overgangen til ledighed. Beskæftigelsesministeriets beregninger af kompensationsgrader for arbejdere og funktionærer for 2018 viser, at dagpenge i gennemsnit kun dækker hhv. 68 og 47 pct. af den hidtidige løn.

Den anden forklaring på tilgangseffekten er, at lønmodtagere, primært funktionærer med opsigelsesvarsler på op til seks måneder, vil være mindre tilbøjelige til at søge et tilsvarende job i opsigelsesperioden ved udsigten til højere dagpenge. Igen er der tale om en adfærdsændring, som indebærer et forventet økonomisk tab.

Det er grundlæggende svært at forene tilgangseffekten med rationel økonomisk adfærd. De ”teoretiske” forklaringer på tilgangseffekten er da heller ikke underbygget af danske analyser, og de tre udenlandske undersøgelser, som Dagpengekommissionen kiggede på, kan samlet set heller ikke bekræfte, at højere dagpenge øger tilgangen til ledighed.

Hvis det alligevel skulle lykkes at dokumentere en øget tilgang til ledighed, når dagpengene hæves, udestår det stadig at påvise, at tilgangen har en væsentlig effekt på ledighedsniveauet og ikke blot gør det lidt nemmere eller lidt sværere for de ledige at komme tilbage i beskæftigelse.

Dagpengeniveauet er afgørende for de nuværende og kommende ledige. De fortjener, at dokumentationen for regnemetoderne er i orden.

BRANCHENYT
Læs også