Serier

Hoteller og restauranter glemmes i ny erhvervsaftale

Branchen har brug for hjælp, og det skal vi give dem. Derfor vil DF presse på over for regeringen, for at det sker

Corona rammer verden

I sidste uge blev regeringen sammen med et flertal bestående af Venstre, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet enige om en politisk aftale vedrørende dansk erhvervs- idræts- og kulturliv ovenpå coronaudfordringerne.

Det blev uden Dansk Folkepartis medvirken. Vi er slet ikke tilfredse med at overgangen ”til normal drift” for brancheområder som hoteller, messecentre, luftfartsselskaber og de større kulturinstitutioner reelt ikke er til stede på et passende fundament.

Den nye aftale kan ikke formå, i tilstrækkelig grad, at forhindre afskedigelser og vanskelige tider for hoteller og restauranter. Det er ikke fair! Vores hoteller og restauranter skal også være her om flere år, når coronakrisen forhåbentlig er ovre. Derfor skal de hjælpes nu. - og hvordan gør man så det?

Dansk Folkeparti har eksempelvis foreslået at forlænge udskydelsen af A-skat og tilbagebetaling af tilbagesøgt moms til primo 2022. De nuværende udskydelser af A-skatter og moms forfalder snart, så for virksomheder kunne der skabes en administrativ udskydelse til 2022, så virksomhederne har mulighed for at komme til hægterne.

Ligeledes foreslog DF en mere lempelig overgang, hvor vi forlængede den nuværende ordning til udgangen af september og brugte fire uger på at sammensætte en langt bedre aftale end den som nu i stor hast blev forhandlet torsdag og fredag i sidste uge.

Hoteller og restauranter er en stor del af vores kultur. Faktisk lige så stor en del som teatre, biografer og museer er. Derfor skal vi ikke bare lade dem sejle i deres egen sø og være nederst på prioriteringslisten. Et sted, de åbenbart befinder sig på regeringens liste. Hoteller og restauranter har brug for vores hjælp, og det skal vi give dem. Derfor vil vi presse på over for regeringen, for at det sker!

BRANCHENYT
Læs også