Debat

Er der forskel på Danske Bank og Skat?

Danske Bank og Skat har over en årrække mod bedre vidende opkrævet for meget hos borgerne. Danske Bank 50 mio. kr. for meget, Skat 260 gange så meget. Danske Bank er blevet mødt med en storm af forargelse, Skat med en tavs resignation. Hvordan er det kommet dertil?

Danske Bank er kommet i mediemøllen. Igen. Det viser sig, at der gennem flere år har været svigt i bankens inkassoafdeling. Der har været fejl i opgørelsen af gælden og dermed også af renterne. Banken anslår, at mellem 10.000 og 15.000 kunder har betalt for meget. Typisk 1.000-2.000 kroner. Men i flere tilfælde er beløbet åbenbart noget større.

Banken mener således, at der i alt er inddrevet op mod 50 mio. kr. for meget. Ifølge bankens oplysninger har et IT-system, som banken i 2004 tog i anvendelse til inddrivelse af tilgodehavender hos kunder i bankens inkassoafdeling, vist sig at være fejlbehæftet.

Det er jo alt sammen, hvad der kan ske. Og beløbet er, i en større sammenhæng, af en forholdsvis beskeden størrelsesorden. Banken oplyser, at den er i færd med at gennemgå sine mellemværender med 100.000 nuværende og tidligere kunder. Og lur mig, om ikke banken nok skal finde fejlene. Og rette dem.

Danske Bank orienterede i fjor Finanstilsynet og Skattestyrelsen om, at der var konstateret fejl i bankens gældsinddrivelse og dermed også i indberetningerne til skattemyndighederne. Når sagen alligevel er forbandet ubehagelig for banken, skyldes det, at banken ifølge lækkede oplysninger havde været bekendt med fejlene i 12-14 år, inden den reagerede. Men den reagerede dog. Inden Berlingske og TV 2 bragte historien til torvs.

Lisbeth Bech-Nielsen, SF’s erhvervsordfører, gik straks på Twitter: ”En kæmpe skandale i Danske Bank – igen. Igennem mindst 16 år har DB ikke haft styr på sin gældsopkrævning og ulovligt opkrævet ca. 50 mio. kr. Jeg indkalder erhvervsministeren i samråd for at høre, hvorfor der ikke har været noget tilsyn med banken.” Der er ingen grænser for, hvad emsige politikere mener at kunne holde Tilsynet ansvarlig for. Blandt de ”eksperter”, som dette land er så rig på, kan man støde på den opfattelse, at bankens ledelse risikerer bøde- eller fængselsstraf.

I bogen Den Danske Bank, der udkom i 1996 i anledning af bankens 125-årsdag, skriver Per H. Hansen og Søren Mørch: ”Den Danske Bank var på det tidspunkt (1993) så indiskutabelt den største, bedste og hæderligste bank i landet. … Den havde i årevis været moralens vogter, og de fleste havde efterhånden accepteret, at den havde retten til at være det.” Ak hvor længe siden, Sorte Knud og Bryggeren (Poul J. Svanholm) kontrollerede trafikken i Holmens Kanal.

Det er ikke første gang, vi hører om it-problemer i forbindelse med et gældsinddrivelsessystem. Alle har vi hørt om EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem), der skulle samle al inddrivelse af offentlig gæld i ét system. EFI havde over 10 år være forsinket ad flere gange og kostet staten et par milliarder, da systemet i efteråret 2015 blev opgivet, efter at en rapport havde vist, at inddrivelse gennem systemet skete ulovligt. Det var bare ærgerligt.

Men det var der råd for – og til. Vi blev stillet et nyt inddrivelsessystem i udsigt, PSRM (Public Sector Revenue Management), til automatisk inddrivelse af den gæld, som borgere og virksomheder har til det offentlige. PSRM skulle inddrive gæld og restancer i 2018. Det blev siden udskudt til 2019. Kun i et meget begrænset omfang har systemet siden kunnet tages i brug. I mellemtiden er gælden til det offentlige vokset til 130 milliarder kroner. Det er bare ærgerligt.

Skattestyrelsen oplyste den 2. september 2020 i en pressemeddelelse, at Forviklingsstyrelsen (Forenklingsstyrelsen, undskyld) har konstateret, at der fortsat er ”udfordringer” med det nye ejendomsvurderingssystem. I 2016 afsatte politikerne 2,7 milliarder kroner til systemet, der skulle have været klar i første halvdel af 2019.

Det skulle komme til at gå anderledes. Først blev systemets ibrugtagning udskudt til slutningen af 2019, så til sommeren 2020, derefter til slutningen af 2020 - og nu til sommeren 2021. I mellemtiden er udviklingsomkostningerne steget til det dobbelte.

Siden 2013, da ejendomsvurderingerne blev suspenderet, har 715.000 husejere betalt 13 milliarder kroner for meget i skat – i gennemsnit 18.000 kroner pr. husejer. Og Skat, og politikerne, har hele tiden vidst, at der blev opkrævet for meget.

Det er alt sammen bare ærgerligt.

BRANCHENYT
Læs også