Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danmarks perverse bilafgifter ødelægger elbilrevolutionen

Vi når ikke klimamålene uden at investere i et nyt, dynamisk afgiftssystem, der belønner privatbilismen.

Danmark halter langt efter nabolandene i evnen til at sætte strøm til bilparken. Foto: Sisse Dupont


Få temaer kalder mere på mange forbrugeres følelser end forholdet til deres bil. Den firehjulede ven er et symbol. På frihed, på mobilitet og prestige. Vis mig din bil, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Måske derfor ruller blodet i den globale klimakamp raskere i årerne, når det handler om privatbilismen, end når det handler om de fleste andre områder. Således også i denne uge, hvor den såkaldte Eldrup-kommission fremlagde sine bud på, hvad der skal til for at nå såvel den tidligere regerings drøm om 1 mio. elbiler på danske veje i 2030 som den nuværendes om det halve.

Det er ikke så lidt endda. Ja, det er faktisk en umulig opgave. Hvis vi vel at mærke insisterer på at se på privatbilmarkedet med de samme skyklapper, som i årtier har bundet dansk transportpolitik til et i internationalt lys perverteret system, hvor skattefar snupper flere gange mere end bilens værdi, før hjulene rammer dansk asfalt for første gang.

Så lad os lige tage et kig på verden gennem andre, mindre rigide linser. Og få bragt nogle fakta om den klimavenlige persontransport helt på plads.

Enten skal vi regne med, at bilproducenterne frivilligt opgiver indtjening, eller også skal et nyt afgiftssystem gøre det mere attraktivt at købe lavemissionsbiler. 

Hele debatten bunder i Folketingets beslutning om, at Danmark om 10 år skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet, og at nationen skal være helt klimaneutral om tre årtier.

Det er et utopisk mål uden drastiske indgreb i privatbilismen. Personbilerne står for ca. en ottendedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Da alt i coronafri tider tyder på flere, ikke færre, biler på vejene, kommer vi ikke udenom, at langt hovedparten af dem skal tilhøre lavemissionsfamilien af el-, hybrid- eller for den sags skyld brintbiler. Og hellere før end siden.

I dag udgør lavemissionsbilerne godt 1 pct. af den samlede, private bilpark, hvilket er langt mindre end i vore nabolande. At der desuden er tusindvis af arbejdspladser i at rulle et intelligent net af ladestandere ud over det ganske land, er blot en ekstra bonus.

Til gengæld er det indlysende uansvarligt at opfinde endnu flere danske regler, der stritter imod de internationale af slagsen på området. Som vi har gjort med registreringsafgifterne. Og som diverse forbud imod at indregistrere benzin- eller dieselbiler efter 2030 vil være.

Heller ikke drivhusgas fra personbiler respekterer nationale grænser. Oven i købet er EU i øjeblikket verdens bedste marked for lavemissionsbiler, så den danske indsats skal i den grad fokuseres på at sparke til den videre udvikling af unionens transportpolitik.

Mens væksten i salget af elektriske køretøjer aftog i både Kina og USA i 2019, voksede det europæiske marked med 44 pct. Uden harmonisering af afgifter og samarbejde på tværs af unionen holder den tendens næppe ret længe.

Elbilerne er nemlig fortsat ganske langt fra at være konkurrencedygtige på prisen. Nok ventes bilfabrikkerne at investere mere end 2.000 mia. kr. i udvikling af elbilteknologi over de kommende 10 år, og deres omkostninger til at producere en elbil ventes at falde med mere end 20 pct. Men det vil stadig om 10 år være betydeligt dyrere at fremstille lavemissionsbiler end biler med forbrændingsmotorer, og producenternes indtjening på ”grønne” biler vil være markant lavere end på ”sorte” ditto.

Altså: Enten skal vi regne med, at bilproducenterne frivilligt opgiver indtjening, eller også skal vi konstruere et paneuropæisk afgiftssystem, der gør det mere attraktivt for forbrugerne at købe og for producenterne at sælge lavemissionsbiler.

Jo, et opgør med de forældede danske personbilafgifter kommer til at koste statskassen penge på kort sigt.

Et eksempel: Hvorfor ikke give bilproducenterne en såkaldt ”progressiv storsalgsrabat” i hele Europa – det vil sige en afgiftsfordel, der vokser med antallet af solgte lavemissionsbiler? Det vil skubbe til branchens incitament for at holde priserne nede. En gulerod, som kunne suppleres af tilsvarende progressivt stigende afgifter på biler fra producenter, der vender de grønne teknologier ryggen. I det omfang disse stadig eksisterer her i 2020.

Jo, et opgør med de forældede danske personbilafgifter kommer til at koste statskassen penge på kort sigt. Til gengæld får vi på bare lidt længere sigt en dynamik og mobilitet, der øger det samlede skattegrundlag i samfundet samt et renere klima. Og det er vel egentlig formålet med hele debatten om fremtidens personbilmarked.

BRANCHENYT
Læs også