Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Proaktiv pressechef søges til Kulturministeriet. Min bare…

Lær det, erhvervsliv. Man skal ikke vide noget om noget, for at kunne fortælle, at det er vigtigt.

Corona rammer verden

Jeg kender en kirke nord for København, hvor Gud har forladt rummet, og præsten er blevet tilbage. Det er en god ordning. Da det kom til stykket, skulle kirkegængerne nemlig ikke bruge Gud til noget, de skulle bruge præsten.

Præsten skal ved særlige begivenheder sige noget om kærligheden og tilværelsen, hvorefter selskabet sætter sig i bilerne og kører til et andet lokale, hvor far løfter glasset og byder velkommen. Præsten skal forkynde glædens budskab, og glædens budskab er, at livet belønner den, der udholder at høre om kærligheden, glæden og afrikanerbørnene i Morogoro i fem kvarter, inden værten slår på glasset og byder velkommen. Så er der udsigt til fire retter og damer i selskabskjoler, nammenam.

Kirken uden Gud har nu fået sit sidestykke på Slotsholmen, magtens centrum: Kulturministeriet uden kultur. Det kan erhvervslivet lære af. Hvorfor SKAL en headhunter egentlig vide noget om rekruttering, hvorfor SKAL en vinkyper vide noget om vin, og hvorfor SKAL en præst vide noget om Gud – hvis kunderne ikke efterspørger det? Det er gode spørgsmål, og Kulturministeriet i Nybrogade 2 gør sig i en stillingsannonce umage for at stille dem.

”Proaktiv pressechef søges til Kulturministeriet”, er annoncens overskrift, og ikke med ét eneste ord i én eneste sætning påpeger ministeriet eller ministeren, at den pågældende skal vide noget – bare et eller andet - om – kultur. Det er ”en fordel hvis du har kendskab til kulturområdet”, som der står. En fordel. Så langt kan ministeriet strække sig.

Det er, som i kirken nord for København, en fordel, hvis præsten har et vist kendskab til Gud, men ikke afgørende, for kunderne i kirken efterspørger egentlig ikke Gud. Det gør de faktisk ikke. De efterspørger et menneske i præstekjole, der kan sige noget pænt om kærligheden, inden værten hæver hvidvinsglasset og byder velkommen om de stivede duge. Amen.

Kulturminister Joy Mogensen har ikke fået nogen drømmestart i sit job, og den var gal, fra ministeren fortalte musikmagasinet Gaffa, at hendes yndlingsplade gennem tiderne var ”Absolute Music 2” fra 1993.

Lyt gerne selv. Her er toner til festen og toner til arbejdsskuret. Joy Mogensen forsøgte bagefter at redde iscenesættelsen af sig selv som glad poptøs ved at følge op med nogle betragtninger om bredden i sin musikglæde – hun sang skam både med på opera og rock – og havde både playlister til motion og afslapning. Så det… og så var der udtalelsen om, at kulturen ikke lå øverst i samfundets behovspyramide, mens coronaen rasede i foråret.

Gud er for folk uden formue og friværdi - det er det usagte synspunkt i kirken nord for København - og i Kulturministeriet er kultur den her …. dims … som pressechefen skal formidle. Kendskab til dimsen er som sagt en fordel, men det vigtigste er, ”at du har politisk tæft og er en faglig dygtig, proaktiv og rar kollega, der besiddelser en stor arbejdskapacitet.”

Uden at se luftspejlinger kan man godt se en slags linje fra Joy Mogensens uredigerede kultursyn til prioriteringerne i stillingsopslaget. Politisk tæft og flid er meget, meget vigtig, og så må pressechefen hen ad vejen løbe noget viden op om …dimsen. Det handler om at forebygge, at ministeren én gang til render ind i et interview uden at være nødtørftigt forberedt og få matchet budskab og medie. Læs: Man giver den IKKE som glad poptøs, når man taler med et specialmagasin, hvis læsere brænder for lyrik, kortfilm eller tolvtonemusik.

Men det man skriver, er man altså selv. Kulturministeriet efterspørger en slags teknikumingeniør, der kan det med pressen – tune maskinen, smøre stemplerne, lave stor service – og så må ingeniøren løbende prøve at blive klog på kultur og Kulturministeriet. Hvis et museum for eksempel henvender sig til pressechefen og spørger om, hvorvidt Joy Mogensen vil kaste glans over en Rembrandt-udstilling, må vedkommende på sin ministers vegne overveje, om Rembrandt er noget. Bruger han ikke uforholdsmæssigt meget brunt? Kan der friskes op med lidt blomster? Kan der lægges lidt glad stemning ind i det lokale, hvor billedet af dr. Tulps anatomiske lektion udstilles, så publikum selv vælger de numre fra Absolute Music 2, som de synes passer til motivet? Proaktivt set, altså?

Lær, erhvervsliv. Af kirken nord for København og af Kulturministeriet.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også