Serier

Her er forklaringen på boligmarkedets serie af triumfer

Hvordan kan det gå til, at boligmarkedet slår alle rekorderne fra nullerne? Bør det give anledning til panderynker? Mikkel Høegh giver her sit bud.

Corona rammer verden

Boligmarkedet synes at fejre den ene triumf efter den anden i denne vanskelige coronatid, hvis vi da kan kalde det triumfer at slå gamle rekorder såsom største antal salg, højeste kvadratmeterpriser, laveste udbud mv.

De gamle rekorder er sat i de glade nuller, da boligmarkedet fik stimulans af henholdsvis introduktion af lav variabel rente, afdragsfrihed og skattestop. Dengang talte man om guldlok-scenariet, hvor alt var lige tilpas og doseret helt rigtigt, omend kreditgivningen nok var lidt for lempelig.

Bør det så give anledning til panderynker, at boligmarkedet nu er i stand til at slå disse rekorder? For at bruge et sportsudtryk kan det være en god idé at slå bolden ned i banen, hvis man synes, at spillet er lidt for hektisk. Det bør boligkøbere gøre fremfor at lade sig rive med. Det er trods alt for mange den vigtigste investering i livet, når de køber bolig. Derfor er det vigtigt at ramme rigtigt og ikke forkøbe sig. Boligkøb handler om at indgå kompromiser, da det er svært at få råd til det hele, og derfor skal man tage sig tid til at tænke over de kompromiser, man går med til.

I forhold til kreditgivningen er der strammet kraftigt op i forhold til nullerne. Der er således indført regler om, at boligkøberne selv skal have hånden på kogepladen, gearingsfaktorer, restriktioner på valg af lån, stresscenarier mv. Det har naturligt betydet, at kreditgivningen ikke vokser som i nullerne. Det er således ikke lempelig kreditgivning, der giver anledning til boligmarkedets tur op på de statistiske tinder.

I min optik skal forklaringen findes i renten. Renten er faldet og faldet, mens boligmarkedet er steget og steget. Den økonomiske belastning ved at købe hus er således blevet mindre i forhold til indkomsten, når vi sammenligner med nullerne. Derfor er det egentlig meget naturligt, at boligpriserne stiger. Folk bruger en mere eller mindre fast andel af deres indkomst på at købe bolig. Historisk ligger det omkring 20-30 pct. af indkomsten.

Når man sammenligner 2020 med 2019, er der kun sket et mindre rentefald. De korte renter har nærmest været uændrede, og de lange renter er faldet lidt tilbage. Kan det virkelig forklare, at boligmarkedet netop i 2020 sætter rekord? Svaret er ja af to årsager.

For det første betyder regulering, at de, der i dag træder ind på boligmarkedet, er langt mere orienteret mod udviklingen i den faste rente, og ja, det betyder noget, om man kan låne til en halv procent eller en hel procent i rente. Herudover er pengepolitikken blevet mere effektiv, idet de negative renter har ramt indlånssiden.

Netop de negative renter på indlånssiden og de erfaringer, vi ellers har gjort os med økonomisk usikkerhed og udsving på aktiemarkederne, gør, at mange tænker over, hvor de skal placere deres sparepenge. På min vej i denne tid har jeg mødt mange, der siger, at de, i stedet for at få negativ rente af deres penge, lige så godt kan sætte dem i mursten.

Nogle tænker, at så kan de hjælpe deres børn på vej med en lejlighed, andre går med et sommerhus eller en større villa. Atter andre tænker, at godt nok er deres hus efterhånden blevet lidt stort, men hvis de sælger det nu og køber noget mindre, får de bare en masse penge fri, og hvorfor skal de penge placeres til negativ rente?

Det er muligvis anekdotisk bevisførelse, men jeg fornemmer, at der er noget om snakken. I hvert fald er de negative renter på indlånssiden en af de større ændringer i 2020 og dermed en ændring, der er stor nok til at sætte coronakrisens umiddelbare negative konsekvenser for boligmarkedet til side.

Læs også
Top job