Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fattige bor i landsbyer. Rige bor i byer. Punktum

Balancen mellem land og by er skæv. Forskere udpeger bestemte realkreditlån som forklaring.

Hvis du kan li' at hælde penge i kloakken, skal du købe et hus i en landsby uden skole, Brugs og busstoppested. Helst i et område som børnefamilier flytter fra, hvis de kan, og erhvervslivet vender ryggen. Så køber du med stor sikkerhed en nitte i boliglotteriet.

Et forskerhold fra Syddansk Universitet har vendt bunden i vejret på et fænomen, som deler Danmark: Retningen på boligpriserne. I visse kommuner nær København har ejere af huse og ejerlejligheder gennem en periode kunnet lægge en lille månedsløn oven i deres månedlige indtægt, når man ser på prisudviklingen. Deres bolig er en guldrandet investering og en kilde til skattefrie milliongevinster.

I landdistrikts-Danmark går det mange steder den anden vej. Priserne falder, og de unge og ressourcestærke flytter væk. Som en ustoppelig kraft er landområder blevet tømt for den type familier, der skaber vækst og udvikling. De vil købe hus et sted, hvor huse stiger i værdi. Det er i og nær de store byer. Ikke hvor de falder.

Forskerne foreslår et indgreb mod de lånetyper, der har fået pris-snebolden til at rulle hurtigt i byerne. Argumentet er, at de afdragsfrie og variabelt forrentede realkreditlån har banet vejen for ekstra store værdistigninger i et varmt marked. Lånetyperne har ifølge forskerne gjort boliger i Bydanmark til indkomstkilder og spekulationsobjekter.

Disse lånetyper skal ud af ligningen, hvis en balance mellem land og by skal genoprettes. Muligheden for at lave store skattefrie gevinster på at bo i byen skal væk. Ellers forbliver Landdanmark med at være et nittelod. Det er bundlinjen.

Forskernes forslag er interessant af to grunde. Den ene grund er, at det IKKE bygger på den klassiske forestilling om, at Landdanmark skal hjælpes til at blive konkurrencedygtig med Bydanmark. Igen. Det er omvendt: Bydanmark skal have indopereret en fartspærre, hvis konkurrencen om de ressourcestærke danskere skal jævnes ud. Urbaniseringen skal have opereret de to gear ud af sin sekstrins-gearkasse, som realkreditsektorens nyere produkter har tilført.

Den anden grund er, at forslaget kommer fem år for sent til at have en chance for at blive tænkt ind. Det var i 2015, at en nytiltrådt Venstre-regering, mærkbart presset af et bomstærkt Dansk Folkeparti, tog et opgør med tanken om, at Landdanmark kæmpede en tabt kamp mod udviklingen. Statslige arbejdspladser blev flyttet ud af København, og lovgivning blev lempet, så konkurrencen om vækst og arbejdspladser blev mere lige. Det var i 2015. I 2020 er det anderles. Landdistrikternes problemer er rykket ned ad den politiske dagsorden.

Netop derfor er filosofien bag forslaget så opsigtsvækkende. Hvis man strammer bardunerne, har den gammeldags ”u-landsbistands”-tankegang måske nået grænsen for, hvad den magter. Landdanmark skulle løftes i attraktionsniveau via fibernet og motorvejsforbindelser til de store byer. Så ville veluddannede børnefamilier med høje indkomster igen bosætte sig i landsbyer. Men hvorfor? Hvorfor skulle en ressourcestærk familie sætte penge i et billigt hus, der synker som en sten i havet, hvis den har midler til at købe et dyrt hus, der stiger i værdi? Dét er kernen.

Det er utopi at forestille sig et politisk indgreb mod ”by-venlige” realkreditlån for at genskabe balancen mellem land og by. Dermed ligger landet sådan, at ”fattige”, med årtiets groveste forenkling, har lige så oplagte motiver til at købe hus i landsbyer, som ”rige” har til at købe hus i storbyer og deres forstæder. For hvem vil ikke gerne lave en skattefri milliongevinst på sit hus? Hvis man kan.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også