»What goes down must come up«

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Ifølge legenden stammer de vise ord »What goes up must come down« fra den store britiske videnskabsmand Isaac Newton. Det var nemlig hans umiddelbare tanke, da et æble faldt ned i hovedet på ham, mens han sad og filosoferede over tilværelsen under et æbletræ i haven i barndomshjemmet Woolsthorpe Manor, hvor han havde søgt tilflugt under pest-epidemien.

Tanken skulle senere vise sig at blive kimen til selveste tyngdeloven, som blev præsenteret i hovedværket Principia i 1687.

I dag, hvor det er coronavirussen, som hærger, kan vi faktisk forklare den rekordhøje økonomiske vækst i årets 3. kvartal, som Donald Trump bl.a. forsøgte at slå plat på i slutningen af valgkampen, gennem en lille omskrivning af ordsproget til det komplet uvidenskabelige »What goes down must come up«.

For udviklingen kom på en billig baggrund: Nemlig kollapset i 2. kvartal, hvor hele verden lukkede ned i bestræbelserne på at holde pandemien fra døren. Og da aktiviteterne så blev genoptaget henover sommeren, vendte væksten naturligvis tilbage for fuld kraft. Det er en ren tautologi.

Derfor er det heller ikke svært at komme med et kvalificeret bud på udsigterne for den nære fremtid. Pandemiens anden bølge ruller, smittetallene er rekordhøje og verden lukker ned igen. Så 4. kvartal bliver svagt og vil mange steder endda byde på negativ vækst. Men eftersom tiltagene trods alt ikke er ligeså omfattende som i foråret, bliver tilbageslaget tilsvarende svagere.

Og herhjemme, hvor udbetalingen af de indefrosne feriepenge har sat ekstra gang i privatforbruget, kan vi måske endda se frem til en svagt positiv vækst.

Udsvingene i økonomien bliver altså mindre og mindre, og til næste år er der håb om en stabil fremgang. Det skyldes ikke mindst de meget positive meldinger, som er kommet fra vaccinefronten på det seneste.

Covid-19-vaccinerne fra både Pfizer/BioNTech samt Moderna har vist overbevisende resultater i fase 3-forsøg og mange flere er på vej. Vaccinen ventes endda at kunne blive produceret i så store mængder, at den til trods for betydelige logistiske udfordringer vil blive massedistribueret i store dele af verden i løbet af 2021. Det vil bane vejen for en normalisering af situationen til tiden før covid-19.

Derudover kan vi sætte vores lid til yderligere medvind fra den økonomiske politik. Finanspolitikken er stærkt ekspansiv, og der har generelt været international enighed om, at de offentlige lommer nærmest er bundløse, så det kan undgås, at verden kastes ud i en langvarig krise i kølvandet på pandemiens hærgen.

På det seneste er det dog lykkedes for Polen og Ungarn at kaste grus i maskineriet ved at nedlægge veto mod EU’s langsigtede budgetaftale og genopretningspakken på 750 mia. euro, som ellers blev forhandlet på plads i juli.

Det skyldes, at udbetalingen af midlerne er blevet knyttet til efterlevelse af EU’s værdier, særligt retsstatsprincippet., som regeringerne i Warszawa og Budapest ser stort på for tiden.

Men eftersom både Ungarn og Polen har meget økonomisk på spil i aftalerne, må det vurderes, at en stor del af den hårde retorik - premierminister Viktor Orban har bl.a. sammenlignet EU med Sovjetunionen - er spil for galleriet, og at det lykkes parterne at finde en løsning, så aftalerne kan blive endeligt ratificeret i år.

Der er mindre tvivl om, at pengepolitikken i euroområdet lempes yderligere til december. Det lagde chefen for ECB, Christine Lagarde, nemlig ikke skjul på ved det seneste rentemøde i oktober. Det bliver dog næppe i form af en rentenedsættelse, men nok snarere ved, at der ændres på rammerne for ECB’s særlige pandemiprogram, PEEP.

Det er sandsynligt, at ECB både øger beløbet, som der opkøbes værdipapirer for, og lader programmet løbe længere end til midten af 2021, som hidtil annonceret.

Endvidere kan ECB vælge at stille endnu billigere likviditet til rådighed for bankerne, end tilfældet er i dag. Begge tiltag vil være med til at holde renten nede – både på korte og lange lån.

For investorerne er der derfor også udsigt til (endnu) et godt år. De globale aktie- og ejendomsmarkeder vil nemlig blive understøttet både af den højere økonomiske vækst og de fortsatte ultralave renter. At det risikerer at foranledige til overdreven spekulation er et helt andet problem.

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at skæve til udviklingen i bitcoins.

Siden midten af marts er kryptovalutaen, som vel at mærke ikke besidder egenskaber, som normalt forbindes med penge, og som ikke bakkes op af en centralbank, steget med vanvittige 230 pct.

Det er ikke holdbart og gode gamle Newton må på banen igen: »What goes up must come down«.

Spørgsmålet er blot hvornår. Mit bedste bud er snart. For det er altså fortsat kun i teoriens verden, at en eksponentiel vækst kan fortsætte i det uendelige.