Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Landdistrikternes problemer løses ikke ved at slå på bankerne - der skal tænkes langsigtet

Vi bør se nærmere på, hvilke forhold der har betydning for, hvor vi bosætter os, så der kan lægges langsigtede planer.

Det er nemt, håndgribeligt og synligt. Det er nok den primære grund til, at bankerne ofte får skylden for udfordringerne i landdistrikterne.

Det er sikkert fordi, at bankerne i tide og utide giver afslag på at låne til et hus uden for byerne, lyder kritikken.

Men som så ofte før er virkeligheden langt mere nuanceret. Der fokuseres meget på boligmarkedet, men spørgsmålet er vel, om boligmarkedet er årsagen til landdistrikternes udfordringer eller det måske snarere er et symptom på landdistrikternes udfordringer.

For selvom landdistrikterne i en periode har oplevet fremgang, er det overordnede billede fortsat, at landdistrikterne er udfordrede, og udbuddet af boliger er desværre langt større end efterspørgslen, hvilket ofte giver lange salgstider.

Landet over ser vi, at stadig flere søger mod byerne, hvilket givetvis er resultatet af en række politiske beslutninger de seneste mange år, hvor man har centraliseret i yderområderne. Den urbanisering går i øvrigt igen verden over, hvorfor man næppe kan give de danske banker skylden.

Når det er sagt, er det selvfølgelig også væsentligt, at den finansielle sektor yder finansiering til køb og renovering af boliger i landdistrikter. Det er faktisk en mærkesag for Forenet Kredit, at der ydes lån i hele landet, og derfor meget glædeligt, at Totalkredit i årets første halvår øgede udlånet i samtlige 98 kommuner.

For det må aldrig være postnummeret, der afgør, om man kan få et boliglån.

Så i stedet for at pege fingre af bankerne og påstå, at de ikke vil løse udfordringerne i landdistrikterne, bør man nok gå mere holistisk til værks. Der er ingen nemme løsninger.

Der er i stedet behov for at se nærmere på de forhold, der har betydning for, hvor vi bosætter os, så der kan lægges langsigtede planer. Der skal være arbejdspladser i landdistrikterne, der skal være uddannelses- og fritidstilbud til de unge mennesker, og der bør selvsagt være en velfungerende digital infrastruktur, selvom man bor lidt fra Alfarvej.

Det har vi talt om i mange år som en nødvendig forudsætning for at drive virksomhed og arbejde hjemmefra, men det halter fortsat flere steder.

Måske er det i højere grad frygten for kommende politiske tiltag, der sender danskerne mod byerne. For i byerne behøver man ikke på samme måde frygte, at lokalpolitikere med et fingerknips lukker den lokale skole, børnehave eller svømmehal, fordi der mangler penge i kommunekassen. Den usikkerhed har man ikke på f.eks. Østerbro i København eller i Århus C, hvor udvalget er langt større.

Der er derfor behov for langsigtede planer, som boligkøbere kan planlægge efter, så forudsætningerne for boligkøbet uden for byen også holder på den lidt længere bane. Det kan de danske banker ikke sørge for og det kan kommunerne heller ikke alene, så der skal fuld opbakning til langsigtede planer - også fra Folketinget.

Når boligminister Kaare Dybvad til december præsenterer sit bud på, hvordan der kan skabes en positiv udvikling på boligmarkedet, håber jeg, at regeringen ikke blot undersøger ”boligudbuddet” og ”boligforsyningen”, som det hedder på embedsmandssprog. Landdistrikterne har nemlig i stedet brug for landsigtede planer, og den finansielle sektor hjælper meget gerne til.

BRANCHENYT
Læs også