Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Investeringer i life science gavner hele Danmark

Regeringen har set lyset i life science-industrien og forbereder en ny strategi for at gøre rammevilkårene endnu bedre. Det er virkelig positivt, men det er også vigtigt at have fokus på, hvordan vi kontinuerligt styrker vækstlaget for branchen.

Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv og Anders Thelborg, adm. direktør, Bristol Myers Squibb Danmark

Vi lever i en tid, hvor corona-pandemien igen kaster tunge skygger ind over det danske samfund og dansk økonomi. Selvom det på mange måder er en mørkere tid, vi lever i, er der lys i mørket. For Danmark er relativt godt stillet til at kunne klare udfordringerne.

En af de største fordele er, at vores store og stigende eksport fra vores life science-sektor. Efterspørgslen på medicin er jo slet ikke påvirket af pandemien, som efterspørgslen på eksempelvis rejser.

Faktisk er vores eksport fra life science-sektoren ved at udvikle sig til lidt af et eventyr. Allerede i dag eksporterer sektoren for mere end 140 mia. kr. om året. Ifølge beregninger fra genstartsteamet for life science og biotek vil brancherne kunne skabe op mod 18.000 nye job, øge BNP med 150 mia. kr. og give skatteindtægter på 44 ekstra mia allerede i 2030. Men det kommer ikke af sig selv. Konkurrencen om at tilbyde de bedste rammevilkår til den internationale life science-sektor er væsentlig og kræver løbende forbedringer.

Der er gode grunde til at invitere globale virksomheder indenfor. I sommer besluttede Fujifilm Diosynth Biotechnologies at investere 5,9 mia. kr. i at udvide den fabrik i Hillerød, som de havde købt året før. Derudover er der en lang række andre eksempler på, at udenlandske life science-virksomheder investerer markant i danske biotekvirksomheder og ikke mindst kliniske forsøg i Danmark. Det er investeringer, der er med til at styrke vækstlaget og vores life science-økosystem.

Regeringen har set lyset i life science-industrien og er i gang med at forberede en ny strategi for, hvordan rammevilkårene kan blive endnu bedre. Det er virkelig positivt, men det er også vigtigt at have fokus på, hvordan vi kontinuerligt styrker vækstlaget for branchen.

Regeringen bør i den sammenhæng spørge sig selv om, hvad de globale life science-spillere kigger på, når de skal placere deres investeringer i udlandet. Uanset om man sidder i Schweiz, USA eller i Frankrig er svaret, at man kigger på talenter, logistik og økonomi.

Selvom vi kan justere på en i forvejen god performance på talenter og logistik, er en af de helt store udfordringer de økonomiske rammevilkår, som vi giver life science-branchen. Derfor er det oplagt for regeringen at gribe fat i fire bud på, hvordan Danmark kan sikre sin plads i superligaen af life science-nationer.

Afskaf fantomskatten

De nuværende danske skatteregler beskatter milepælsbetalinger ved salg af virksomheder. Det betyder reelt, at sælgeren af f.eks. en biotekvirksomhed – hvor milepælsbetalinger er særligt brugt – skal forudbetale skat af fremtidige milepælsbetalinger, som de måske aldrig får.

Det kan føre til, at iværksætteren enten taber penge på salgstidspunktet eller ikke har råd til at gennemføre handlen. Den regel gør, at det i realiteten er noget nær umuligt at gennemføre den slags handler i Danmark, hvilket gør det svært at fastholde life science start-ups i landet.

Vi skal ikke konkurrere med andre lande om at have den laveste beskatning i verden. Men vi skal heller ikke gå efter verdensrekorden i aktiebeskatning. Vores marginale beskatning af positiv aktieindkomst er nu på 42 procent. Norges er mere end 10 procentpoint lavere og Sveriges 12 procentpoint lavere.

Den rekordhøje aktiebeskatning gør det sværere at skabe vækst i innovative life science-virksomheder i Danmark. Nogle vælger at flytte til udlandet. I 2017 kunne man således børsnotere 36 biotekvirksomheder i vores naboland Sverige. To af dem var danske. Med en lavere aktieindkomstbeskatning vil det blive langt mere attraktivt at investere i nystartede danske virksomheder, ligesom det vil skabe mere likviditet i markedet. Derfor foreslår vi, at regeringen indfører en flad og konkurrencedygtig aktieindkomstbeskatning på 27 procent.

Fuld underskudsmodregning

Nystartede life science-virksomheder går normalt gennem en lang periode med underskud. Det skyldes, at der går lang tid med at udvikle de komplekse produkter, og i den periode er der ingen indtægter fra salg. Siden 2013 har selskaberne kun i begrænset omfang kunne modregne underskud i en positiv skattepligtig indkomst.

Det er således kun de første 7,5 mio. kr. i underskud, der kan modregnes helt, mens underskud derover modregnes med 60 procent. Hvis vi gør vores skattesystem mere enkelt ved at tillade fuld modregning af underskud, vil vi gøre det mere attraktivt at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter i de danske life science-virksomheder.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har forskning i verdensklasse inden for life science på de danske universiteter. Alligevel er det alt for begrænset, hvad det kaster af sig af nye virksomheder, der springer ud af vores vidensmiljøer. Det skyldes i høj grad, at der mangler risikovillig kapital til at indgå i udviklingsprojekter.

Den høje risiko og lange udviklingsfase medfører nemlig, at mange investorer placerer deres midler i mere sikre projekter. Derfor bør der oprettes en dansk life science seed-fond, som kan støtte forskere og nystartede life science-virksomheder med kommercialiseringen af deres produkter. En life science seed fond kan med fordel oprettes med private og offentlige indskud. De midler kunne komme fra Innovationsfonden.

Vi ved godt, at det altid er nemt at komme med forslag, som koster penge. Umiddelbart koster ovenstående fire forslag penge, men det er vel at mærke på den meget korte bane. Og der skal ikke meget regnekraft til at konstatere, at de fire forslag også i væsentlig grad vil trække investeringer til Danmark og styrke dansk life science betydeligt.

Der er således tale om investeringer, som betaler sig tilbage hurtigt, og som vil give pengene mange gange igen. I form af nye arbejdspladser, stigende skatteindtægter og en større eksport. Og så må vi ikke glemme noget meget væsentligt i ligningen: Det vil også gavne den danske patient. For når Danmark er landet, hvor fremtidens innovative behandlinger udvikles, får vi også nemmere adgang til de behandlinger, der forebygger, lindrer og helbreder vores sygdomme. Så fordelene er betydelige. Det kræver blot politisk handlekraft.

Brian Mikkelsen og Anders Thelborg

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.