Tryg og TryghedsGruppen – en uhellig symbiose
Med et gigantisk opkøb står Tryg overfor at udvide sine brohoveder i Sverige og Norge. Med et delt ejerskab til Codan neutraliseres en konkurrent i Danmark. Skadesforsikringsmarkedet, der er enormt profitabelt, antager karakter af et oligopol. En forening af forsikringstagere står fadder til udviklingen.
Forsikringsselskabet Tryg, der mener at kunne føre sin historie tilbage til Københavns brand i 1728, står over for et kvantespring. Selskabet har annonceret en forhøjelse af aktiekapitalen med indtil 37 milliarder kroner. Fra 1,5 mia. til 38,5 mia. kr. Kapitaludvidelsen vil indebære en firedobling af Trygs egenkapital, som selskabet ved udgangen af 2019 bogførte til 12,1 mia. kr.
Sammen med Intact Financial Corporation, et canadisk skadesforsikringsselskab, har Tryg afgivet et bud på 7,2 mia. pund for det engelske forsikringsselskab RSA Insurance Group, der ejer Codan Forsikring. Der er mellem Tryg og Intact enighed om efterfølgende at dele rovet. Tryg overtager Codans datterselskab i Norge og RSA’s svenske datterselskab, Trygg-Hansa, mens RSA’s forretninger i Storbritannien og Canada går til Intact.
Jokeren er danske Codan Forsikring. Tryg vil med en erhvervelse af Codan kunne øge sin markedsandel i Danmark fra 23 til 33 pct. Men ejerskabet til Codan placeres i et ejerskab delt mellem Tryg og Intact i forholdet 50:50. Lammefromt forsikrer Tryg-topchef Morten Hübbe, at ”Intact vil overtage en 100 pct. drift af selskabet”. Men det skal efter aftale parterne imellem ske under hensyntagen til Trygs interesser som ikke-kontrollerende aktionær. Det skal blive spændende at se, hvad det betyder.
Tryg, der med købet af RSA’s skandinaviske aktiviteter forventer at kunne øge sine præmieindtægter med 45 pct. fra 21,8 til 31,7 mia. kr., betaler for hele herligheden 4,2 mia. pund (35 mia. kr.). Det svarer til kr. 3,50 for hver præmiekrone. I Tryg, der har en markedsværdi på 55 mia. kr., betaler investorerne ”kun” kr. 2,50 for en præmiekrone. Tankevækkende, at jeg som kunde med en bilforsikring til en årlig præmie af kr. 6.000 mellem forsikringsselskaber dermed handles til en værdi af kr. 21.000.
Tryg havde i 2019 en skadesprocent på 68,3; vender man brøken på hovedet, vil man se, at det kostede 146 kroner at få dækket en skade på 100 kroner. Tryg, der havde en bruttoavance på 46 pct., forrentede sin egenkapital med 24,6 pct. (efter skat). Forsikringsvirksomhed er ekstremt profitabel i Danmark. Ikke så sært, at Hübbe ikke tør forstyrre konkurrencemyndighederne med en regulær annektering af Codan.
Men hvad siger nu Trygs aktionærer til den massive kapitaludvidelse i selskabet? Blandt aktionærerne, der har fortegningsret til 7,4 mia. aktier á 5 kroner, samler interessen sig om TryghedsGruppen smba, der er kendt for at skabe fred i sindet (peace of mind). TryghedsGruppen, den eneste aktionær med mere end 2 pct. af aktiekapitalen, er det gamle gensidige forsikringsselskab, der i 1991 placerede forsikringsvirksomheden i et aktieselskab.
TryghedsGruppen, et andelsselskab ejet af forsikringstagerne, solgte i 2005 i forbindelse med en børsnotering af Tryg 40 pct. at selskabets aktiekapital. Nu slækkes grebet igen. I konsekvens af kapitaludvidelsen reduceres gruppens ejerandel i Tryg med yderligere 15 pct. Men hvad gør TryghedsGruppen egentlig i Tryg? På hvilken måde har kunderne glæde af at kontrollere Tryg gennem en ejerforening? Hvordan kommer det til udtryk, at Tryg, indirekte, kontrolleres af sine kunder?
Hvordan kan det dog være en opgave for en forening af forsikringstagere at medvirke til at etablere oligopollignende tilstande på det danske forsikringsmarked?
Svaret er, at det kommer overhovedet ikke til udtryk. Allerede ved børsnoteringen i 2005 overgav Tryg sig betingelsesløsttil kapitalen. I bestyrelsens redegørelse til repræsentantskabet hed det, at TryghedsGruppen opgiver den fulde kontrol og vil skulle agere i samklang med forsikringsselskabets minoritetsaktionærer og under løbende hensyn til aktiemarkedets forventninger. Tryg havde tømt kundernes ejerskab for ethvert reelt indhold.
Hvordan kan det dog være en opgave for en forening af forsikringstagere at medvirke til at etablere oligopollignende tilstande på det danske forsikringsmarked? For tre år siden købte Tryg for svimlende 8,2 mia. kr. Alka, klassens raske dreng. Og nu er Tryg i færd med at neutralisere Codan.
TryghedsGruppen køber sig aflad ved at lade en del af udbyttet fra Tryg gå videre til sine medlemmer (Trygs kunder) som en såkaldt bonus. For 2019 godt 1 mia. kr. svarende til 8 pct. af forsikringspræmierne. Udbetalingen, der knytter sig til policer udstedt af Tryg, er reelt en begunstigelse af Tryg – og selskabets øvrige aktionærer! TryghedsGruppen fyrer for fuglene.
Bonusbegrebet er i sammenhængen uigennemtænkt. Det koster Tryg 1 mia. kr. i ubeskattet overskud at udbetale en bonus på 118 mio. kr. til forsikringstagerne. Gennem TryghedsGruppen vel at mærke. Hvordan det? Jo, overskuddet selskabsbeskattes i Tryg med 22 pct. I udbytte udbetales herefter 780 mio. kr., hvoraf 60 pct. eller 468 mio. kr. går til TryghedsGruppen, der anvender lad os sige 40 pct. til almennyttige formål (peace of mind) og administration. Tilbage er 281 mio. kr. Men nu skal også forsikringstagerne betale skat, 163 mio. kr. ved en topskat på 58 pct. Tilbage står slukørede forsikringstagere med 118 mio. kr.
Tænk, om Tryg i stedet for havde nedsat præmierne med 1 mia. kr. Præmienedsættelsen ville i sin helhed være tilfaldet forsikringstagerne. Den vil have været økonomisk neutral for Tryg, men ikke for minoritetsaktionærerne. Og den ville have udstillet TryghedsGruppen som det fordyrende mellemled.
Jørn Astrup Hansen var i 2008-13 medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab.
jorn@jastrup.com
JØRN ASTRUP HANSEN