Serier

Rød finanslov = negativt erhvervsliv? Næh. Det er slut

Engang saluterede erhvervslivets organisationer enhver stor aftale med et krav om lavere skatter og en mindre offentlig sektor. De dage er forbi.

Corona rammer verden

Fra et erhvervssynspunkt ligger finansloven for 2021 nogenlunde samme sted som tidligere års finanslove. Noget og nogen kan glæde sig. I 2021 for eksempel turisme-, hotel- og restaurationserhvervene som kan se frem til, at virksomheder nu kan give gavekort til oplevelser med skattefradrag. Også byggeriet har noget at glæde sig over - med den udvidede BoligJobordning. Andre må ærgre sig. Igen. Skatte- og afgiftsnedsættelser er stadig en plante, der hverken får vand eller gødning i en have, der passes af den socialdemokratiske regering.

Finanslovsaftalen for 2021 er rød og velfærdstung, men de dage er slut, hvor erhvervslivets store organisationer automatisk udmaler stilstand og tab af arbejdspladser af den grund. De kunne ellers have hugget til i år. Nemt.

Hugget kunne blandt andet være kommet på den grønne skattereform, der endnu ikke er på plads, og som kan betyde massivt stigende CO2-afgifter for dele af industrien. Finansieringen af den grønne omstilling er en politisk og økonomisk vejsidebombe. En klar trussel mod store, CO2-tunge virksomheders konkurrenceevne.

Men i stedet har Dansk Industri valgt en anderledes vinkel på aftalen – sammen med Dansk Erhverv: At der er fundet penge til at støtte omstilling af små og mellemstore virksomheder, så de kan komme videre oven på coronasitutionen. Det initiativ vil nogen kalde et barn af den store danske omfordelingsfamilie, hvor penge via statskassen dirigeres fra landets skatteborgere over til en gruppe modtagere. I dette tilfælde mindre virksomheder.

De to erhvervsorganisationer har overvejende rosende ord til den røde finanslov anno 2021. Altså selv om deres medlemmer næppe er socialdemokratiske kernevælgere og nok føler sig mere dækket ind af den liberale tænketank Cepos end af den socialdemokratiske Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her er humlen.

Det var historisk, da Dansk Industri i 2016 bad Liberal Alliances daværende leder, Anders Samuelsen, klatre ned fra sit træ og klappe til på den 2025-plan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde lagt frem. Anders Samuelsen og hans partis kompromisløse kamp for en lavere topskat var ikke erhvervslivets kamp. Punktum. Dét var budskabet. Den melding udstillede, at ideologisk guerillakrig mod den til enhver tid siddende regering er et anliggende for oppositionspolitikere, visse medier og kommentatorer. Erhvervsorganisationer har andre ting på spil.

De store erhvervsorganisationers pragmatisme bliver næppe mindre, når store, afgørende slag mod en regering bliver tabt – eller i hvert fald ikke vundet. I 2020 drog først bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, i krig mod Arne-skatten, og dernæst lagde en alliance af politiske, regionale og landbrugsinteresser deres kræfter sammen i mink-sagen. Hvis succeskriteriet var at mobilisere og flytte en opinion, der kunne aflæses i holdningsskift og/eller meningsmålinger, var kampene ikke nogen umiddelbar succes.

Den gode nyhed for blå blok er, at vilkårene vil være de samme, når en borgerlig regering på et tidspunkt tager over. Erhvervsorganisationerne overfalder hverken blå eller røde husholdningsbudgetter med ideologiske kæpheste. De dage er slut, hvor virksomhedernes talerør saluterede enhver stor politisk aftale med et krav om lavere skatter og en mindre offentlig sektor.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også