Danmark skal ikke være det hårdest beskattede land i OECD
Et tårnhøjt skattetryk begrænser den enkeltes økonomiske frihed og mulighederne for at tilrettelægge tilværelsen efter egne ønsker og behov.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I Danmark har vi gennem tiden haft mange førstepladser at være stolte af. Vi har flere gange kunne kalde os verdens lykkeligste land, vi er det land i verden med mindst korruption og mange husker sikkert stadig glædesrusen, da Danmark erobrede guldet i sommeren ’92. I dag har Danmark dog indtaget en mere trist førsteplads.
OECD’s nye opgørelse viser nemlig, at Danmark igen er det hårdest beskattede land blandt verdens mest udviklede lande. Sidste år lå det danske skattetryk på hele 46,3 pct., langt over vores nordiske naboer. Der er desværre udsigt til at Danmark forbliver nummer 1. Regeringen gør blot ondt værre med 31 nye skattestigninger til danskerne, der løber op i 12 milliarder kroner.
Med skattestigningerne har den socialdemokratiske regering ikke blot formået at gøre alle indkomstgrupper fattigere. Den har gjort de fattigste mere fattige end de rigeste ifølge tal fra Finansministeriet og beregninger fra Cepos.
Hvis vi skal ned fra skattepodiet, har Danmark brug for en ny, borgerlig retning. Derfor har vi fremlagt vores bud på en finanslov for 2021. Forslaget sætter en ambitiøs men ansvarlig retning for dansk økonomi, hvor skatten lettes med godt 6 milliarder kroner. Samlet skaber finanslovsforslagets reformer 34.000 arbejdspladser og gør Danmark 36 milliarder kroner rigere i 2025.
Vores skattelettelser vil være til gavn for alle danskere i arbejde. Eksempelvis øger vi beskæftigelsesfradraget, så det bliver mere attraktivt at arbejde og gøre en indsats. Derudover sænker i selskabsskatten, så Danmark bedre kan konkurrere med resten af verden. Vi vil også hive 100.000 danskere ud af topskatten, så vi ikke straffer danskerne for at give den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet.
For mig er den kedelige første plads i skattetryk dog ikke kun bekymrende set fra et økonomisk perspektiv. Det er også et problem i den forstand, at borgere og familier har mindre tilbage, som de kan bruge til sig selv. Et tårnhøjt skattetryk begrænser den enkeltes økonomiske frihed og mulighederne for at tilrettelægge tilværelsen efter egne ønsker og behov.
Valget mellem en socialdemokratisk og borgerlig økonomi har aldrig været vigtigere. Det er valget mellem skattebyrder og skattelettelser. Det er valget mellem færre eller flere danskere i arbejde. Det er valget mellem et fattigere og et rigere Danmark. Kontrasten har aldrig været skarpere og valget har aldrig været klarere.
