Serier

Kina vinder på vestens politik

I stort set alle vestlige lande har politikerne under coronakrisen lukket serviceerhverv ned og samtidig understøttet forbrugernes indkomster. Fornuftig krisepolitik – men dem, der jubler mest, er kineserne.

Corona rammer verden

Coronakrisen har fulgt et ensartet mønster over det meste af verden. Smitten stiger, politikerne indfører restriktioner, økonomien bremses, hjælpepakker besluttes, smitten daler, restriktioner lempes, og økonomien vinder fart.

Det medførte i foråret de største fald i den økonomiske aktivitet, vi har set uden for krigstid – særligt trukket af kulturlivet og hotel- og restaurationsbranchen, der nærmest gik i stå.

Efterspørgslen faldt samlet set, men ikke fordi indkomsterne var slemt ramt. Grundlæggende er indkomsterne holdt godt oppe af de hjælpepakker, regeringer verden over har sat i søen. Efterspørgslen faldt først og fremmest, fordi forbrugsmuligheder var indskrænket af restriktioner eller frygt for smitte – og pga. usikkerhed.

Og en del af de penge, der tidligere blev brugt på rejser eller andre oplevelser, blev i stedet brugt på varer – ofte købt over nettet. Sportsudstyr, spil, elektronik, møbler er eksempler på varer, som vestlige forbrugere bruger klart flere penge på nu end før krisen. Den slags varer produceres oftest i Kina.

Så når man i USA sender krisechecks til forbrugerne, i Tyskland sænker momsen og i Danmark udbetaler feriepenge, ja så giver man indirekte en stor hjælpepakke til kineserne, som producerer det, vi køber.

Det betyder ikke, at hjælpepakkerne er forfejlede. Alt er ikke ”made in China”, og der er pæne avancer i detailhandlen, som indlejres hos os selv som løn eller overskud til butiksejerne. Så vi hjælper også os selv.

Produktionen af varer i vores del af verden faldt med 25-30 pct. under den mest intense nedlukning i foråret. Siden er meget vundet tilbage. Men selvom industrien generelt er gået fri af restriktioner, så er man de færreste steder nået tilbage på førkriseniveau.

Produktionen i de vestlige økonomier ligger i dag på omkring 5 pct. under niveau inden krisen. Altså svagt underdrejet. Kinesisk industri har ikke bare genvundet det tabte, men er nu 5 pct. over førkriseniveauet og endda tilbage på samme vækstbane, som den fulgte inden krisen.

Den udvikling ansporer til konspiratoriske overvejelser. Fra onde tunger høres slet skjulte antydninger af, at Kina ikke alene snyder med egne opgørelser af smittetilfælde – som ligger på en promille af vores opgjort i forhold til indbyggertal – men det hævdes ligefrem, at de helt bevidst og kalkuleret har orkestreret hele misæren.

Begge dele forekommer mig at være det rene sludder.

Men når vaccinens udrulning gennem foråret og sommeren for alvor har vist sin effekt, og man igen kan gøre alt det, som har været begrænset i små halvandet år, så venter der nok en større reversering.

Vestlige forbrugere vil sikkert rejse, spise ude, gå på bar og gå til koncert som aldrig før, og det vil på ny forskubbe efterspørgslen væk fra varer. Til den tid kan Kina miste noget af sin vækstmæssige glans, mens vi i Vesten kæmper os tilbage på sporet. Det samme kan ramme selskaber og brancher hos os selv, som ligefrem er blomstret i krisen.

BRANCHENYT
Læs også