Debat

En dynamisk, innovativ verden… uden fremskridt?

Hvad fylder i din hverdag? Mange af os bruger en stor del af tiden på digitale tjenester, som vi ikke kendte for 10 år siden. De teknologiske fremskridt er allestedsnærværende. Samtidig bekymrer økonomer sig om de manglende fremskridt. Har de mistet jordforbindelsen?

Det er almindelig økonomisk visdom, at fremtidens velstand og levevilkår afhænger af udviklingen i produktivitet. Produktivitet er nemlig at tilføre (markeds-) værdi til ressourcer. Kan man producere det samme for færre ressourcer (herunder råstoffer), så har vi en produktivitetsstigning. Og det er øget produktivitet, der giver mulighed for højere lønninger.

Siden 1994 - dvs. de seneste 25 år - er produktiviteten i den markedsmæssige økonomi steget med 39 pct. (realt). Det kan lyde imponerende. Altså lige indtil man sammenligner med de 25 år op til 1994, hvor produktiviteten steg 157 pct.

Forholdet er præcis 4:1. Vi er blevet bedre til at bruge ressourcerne fornuftigt, men tempoet er lavt.

Det er ikke kun i Danmark, vi har faldende produktivitet, og derfor er der brugt mange kræfter på at forstå problemet. Nogle har peget på, at der er måleproblemer i opgørelserne. Men det kan kun forklare en mindre del.

Andre påpeger, at de seneste årtiers innovation bare ikke er så vigtige. For nok er vi omgivet af højteknologiske og digitale tjenester hele tiden, men det måler sig ikke med tidligere landvindinger på f.eks. sanitet. Dét argument er svært at afvise på det anekdotiske plan. Hellere sidde lunt på sit træk-og-slip og kede sig end at fryse på et baggårdsdas med mobil underholdning.

Alligevel er det en tvivlsom forklaring ift. produktiviteten. Mobiltelefonen tjener som et fantastisk eksempel på, at ressourceforbruget er reduceret, fordi den erstatter tidligere produkter som f.eks. posttjeneste, vejkort, spillekonsol, bibliotek, TV, scanner, kontanter, ordbog, walkman, kalender og kamera.

For alle de nævnte erstatninger er der endda tale om ubetinget forbedrede produkter, som nu kan kombineres med få tryk.

De digitale produkter kan helt sikkert noget, og spørgsmålet er derfor nærmere, hvorfor vi ikke ser det i produktivitetsstatistikkerne. Et af svarene kan være, at det kommer.

Vi er i en periode med store, dyre investeringer i bl.a. digitalisering, som trækker produktiviteten ned på kort sigt. Når virksomhederne hver især knækker nogle af koderne til at realisere gevinsterne, så stiger produktiviteten. Lad os håbe at den forklaring holder, for så ser vi ind i en gylden periode.

Sidst kan vi supplere med en forklaring på, at den rivende udvikling på ikke mindst det digitale område aldrig når ind i produktivitetstallene. Spørg først dig selv, hvor meget betaler du for alle de nye tjenester, der ligger på din mobil: Næsten ingenting – og det er, hvad der indgår i markedsøkonomien og dermed i statistikkerne.

Spørg dernæst, hvor meget du skal have som kompensation for at leve uden dine mobiltjenester i januar 2021: En hel del, ikke?

Forskellen - den rene forbrugergevinst - er blevet meget større, i takt med at produkter er blevet digitale. Derfor synes de fleste af os også, at meget er blevet nemmere, bedre og billigere, selvom produktivitetsudviklingen længe har været ringe.

Læs også