Serier

Disse tre trends vil præge lobbybranchen i 2021

2020 har for mange været et år, der smadrede planerne og skabte ny politisk status quo. Men hvordan tegner 2021 sig set gennem Public Affairs-briller?

Corona rammer verden

2020 har for mange, der arbejder med lobbyisme – eller i bredere forstand Public Affairs – været et år, der bedst kan beskrives som ”bittersweet”.

På den søde side har covid-19-pandemien betydet, at lobbyaktiviteterne er blevet opprioriteret, og lobbyfunktionerne dermed har fået en højere status internt. Når der skal kæmpes for nye stimuluspakker, forhandles genåbninger eller undtagelser, er lobbyisterne nu kommet helt tæt på beslutningsprocessen i virksomhederne.

På den bitre side har det for mange været et år, der smadrede planerne og skabte en ny politisk status quo. Eksempelvis har jeg i løbet af året talt med mange lobbyister på tværs af EU inden for klima- og energiområdet, der nok havde håbet på en lidt anden fart på klimaambitionerne rundt i EU.

Men det var 2020. Det år vil vi nok alle forsøge at glemme hurtigst muligt. Hvordan kommer 2021 til at præge lobbybranchen?

Her er tre bud.

1. Covid-19 vil ikke automatisk gøre lobbyfunktionen permanent vigtig. Covid-19 har vendt op og ned på mange brancher, hvilket har betydet, at lobbyfunktionerne mange steder har fået en direkte linje ind til CEO-kontoret. Jeg deltog tidligere på året i en paneldebat, hvor det blev nævnt fra flere personer i store ”corporates”, at situationen vil skubbe lobbyisterne permanent op i magtpyramiden internt, da covid-19-effekterne vil trække spor langt ind i 20’erne.

Det er jeg nu ikke så sikker på. Påskønnelsen af lobbyarbejde hænger ofte sammen med, om virksomheden befinder sig i war-time eller peace-time. Covid-19 vil nok formentligt betragtes som war-time, da mange virksomheder kæmper for livet. Men den politiske war-time vil over tid glide tilbage til en normaltilstand, andre udfordringer vil dukke op og kapre top-of-mind hos topledelsen – og lobbyfunktionen kan således falde tilbage i den gamle rolle ”pre covid-19”. I hvert fald hvis ikke lobbyisterne finder et andet anker. Covid-19 vil af sig selv ikke gøre lobbyfunktionen permanent vigtigt - og den gradvise tilbagerulning til pre-covid-19 vil allerede begynde i 2021.

2. Lobby-budgetterne vil vokse - særligt til digitale redskaber. For de fleste har covid-19 medført nye arbejdsmetoder og -rytmer, og jeg tror, at denne ændrede arbejdskultur bliver en katalysator for en trend, der allerede før pandemien var i fuld gang: Lobbyister søger i højere grad end for bare fem år siden digitale redskaber og software til at hjælpe dem rådgive management eller kunder. Der er sket en ”digital modningsproces”, og de nye redskaber kan give enorme fordele for alle – og dermed i øvrigt også bidrage til at demokratisere lobbybranchen.

Nu er jeg selvfølgelig enormt biased, men jeg tror oprigtigt på, vi kommer til at se mange paralleller til udviklingen inden for mediemonitorerings-software i 00’erne, hvor man i dag nok ikke finder mange kommunikationsmedarbejdere, der kunne forestille sig at udføre deres job uden en eller anden form for mediemonitorering.

På samme måde tror jeg, at denne trend for alvor vil tage til i lobbybranchen, og at mainstream-markedet i højere grad også vil adoptere disse hjælpemidler. Det vil være de få, der kun baserer deres rådgivning på mavefornemmelser eller gamle netværk.

Som nævnt var denne trend allerede i gang før covid-19, så den er ikke i sig selv ny. Men det nye er i min optik, at vi vil se et højere forbrug af disse lobbyredskaber, der øges og går fra 5-10 pct. af det årlige budget til det dobbelte. Mit bud er, at normen fremover vil ligge tættere på 15-20 pct.

3. Purpose vil blive erstattet af aktivisme. Den sidste trend, jeg ser, er måske den mest kontroversielle. Purpose har været et vigtigt emne for mange virksomheder og nok også lidt af et buzz-word de seneste par år, og der er blevet linket flittigt til Simon Sinek-videoerne på LinkedIn. Jeg tror dog, at vi vil se, det har peaket.

I stedet vil flere og flere virksomheder gå fra at prædike purpose til en mere aktivistisk stil, hvor man udvælger et eller måske et par issues, man jagter benhårdt og aggressivt – og vel at mærke issues, der ikke nødvendigvis er en del af kerneforretningen.

Det er en trend, vi har set inden for marketing, hvor det har været lidt mere tilladt at mene noget om andet end produktet og anvende kreative virkemidler til at få budskaberne ud. Jeg tror nu, at lobbyisterne i højere grad bliver koblet på den vogn, og at der rent faktisk også kan komme mere handling bag de flotte ord eller floskler.

Altså, at hvis man rent faktisk vil ændre noget ved klimaet eller LBBTQ-rettigheder, vil man også gerne bruge lobbyressourcer på at få det igennem. Lad os se, hvad der sker. Uanset hvad bliver 2021 et interessant år, når vaccinerne for alvor ruller ud i Europa og de politiske årshjul begynder at nærme sig normalen.

BRANCHENYT
Læs også