Serier

Vi skal genoprette økonomien i den rigtige rækkefølge

Med coronakrise og udsigt til stigende ledighed er der brug for at lade fokus på arbejdsudbuddet fylde mindre og i stedet sætte alle kræfter ind på at holde liv i beskæftigelsen og virksomhederne.

Corona rammer verden

Coronasituationen er spidset til, og ledighedskøen tegner til at vokse. Alligevel har der været stort fokus på arbejdsudbuddet i de afsluttende debatter om finansloven og ikke mindst tidlig pension.

Aftalen om tidlig pension forventes på sigt at trække knap 10.000 fuldtidspersoner ud af arbejdsmarkedet frem mod 2025.

Det Radikale Venstre har – på den baggrund og deres tolkning af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne – holdt fast i, at der skal leveres forslag til at sikre et strukturelt arbejdsudbud på 10.000 samtidig med indførelsen af tidlig pension i 2022. Hvilket regeringen også har tilkendegivet, at den vil.

Hvordan? Ikke alle veje til målet er lige sympatiske. Venstre bad i efteråret Finansministeriet om at regne på en række Cepos-inspirerede forslag, der går stik imod andre værdier i forståelsespapiret om at mindske uligheden.

De 10.000 ville eksempelvis kræve, at dagpengeperioden kortes ned fra 24 måneder til kun 19,5 måned. Andre ”løsninger” går på at sætte dimittendydelsen ned til kontanthjælpsniveau eller at barbere 20 pct. af SU’en.

Og så er der skatten.

Afskaffer man topskatten, vil det ifølge regnemaskinen kunne give det ønskede arbejdsudbud. Men det vil koste ca. 1 mio. kr. i tabt provenu per fuldtidsperson – og dermed efterlade et hul i statskassen på knap 10 mia. kr. - næsten tre gange mere end prisen for aftalen om tidlig pension.

Og forhøjer man i stedet beskæftigelsesfradraget, vil det koste knap 32 mia. kr. eller 1,4 pct. af BNP.

Ikke blot er det et skidt signal at sende til ledige og studerende, at man midt i krisetid er parat til at slække på sikkerheden. Det er også svært at se perspektivet i bare at grave hullet i statskassen dybere på et tidspunkt, hvor den offentlige gæld er steget og kommer til at stige yderligere i de kommende år.

Regeringen satser heldigvis på at øge arbejdsudbuddet uden at gå på kompromis med værdierne om mindre ulighed.

Kommissionen for 2. generationsreformer vil i stedet for nedskæringer eller skattelettelser lægge vægt på uddannelse. Herunder de mange unge, der ikke får en uddannelse, indvandrere uden uddannelse og job samt efter- og videreuddannelse. De næste faser af den grønne skattereform vil desuden skulle spæde til.

Men i de kommende måneder bliver det nødvendigt at sætte alle sejl til for at sikre beskæftigelsen og virksomhedernes overlevelse frem for at fokusere på en mulig arbejdskraftmangel, når krisen engang er overstået.

Meget skal gå godt for, at arbejdsudbuddet skal gå hen og blive en reel udfordring i de næste par år.

BRANCHENYT
Læs også