Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronakrisen kan give økonomien alvorlige senfølger

Hvis sundhedskrisen trækker ud, har den potentiale til at udvikle sig til en langstrakt økonomiske krise.

Corona rammer verden

Coronakrisen er ikke som andre økonomiske kriser. I modsætning til finanskrisen udspringer den ikke af, at forbrugerne har levet over evne, en boble på boligmarkedet, eller at virksomhederne har gearet deres investeringer for voldsomt.

Den udspringer af en pandemi. Det er en sundhedskrise. Netop derfor har argumentet hele tiden lydt, at vi bør kunne rejse os hurtigt fra krisen igen, så snart vi kan åbne samfundet op.

Det er der bestemt også noget sandhed i. Da vi igen åbnede samfundet op, og den økonomiske aktivitet vendte tilbage, så vi med det samme en beskæftigelsesfremgang.

I tredje kvartal af 2020 voksede BNP med 5,2 procent, og beskæftigelsen voksede i den private sektor med 33.000 personer.

Dermed genvandt vi umiddelbart omkring halvdelen af de job, vi mistede i den private sektor i første halvår af 2020. Det lyder måske ikke af så meget, men normalt ville man først forvente en beskæftigelsesfremgang tidligst et kvartal efter, væksten er vendt tilbage.

Spoler vi tiden tilbage til finanskrisen, gik der flere år, fra BNP ramte bunden, til vi så en jobfremgang. At vi overhovedet så en jobfremgang i tredje kvartal er meget bemærkelsesværdigt, og i det lys må man også sige, at jobfremgangen i tredje kvartal var meget kraftig.

Udviklingen understreger, at økonomien kan komme sig relativt hurtigt igen, når vi først får åbnet op. Men hvad sker der, hvis sundhedskrisen trækker ud?

Kan udvikle sig til egentlig økonomisk krise

Hvis sundhedskrisen trækker ud, og vi ikke kan åbne op, kan krisen udvikle sig til en egentlig økonomisk krise. Hvis vi ikke får styr på pandemien, kan det øge usikkerheden og utrygheden hos forbrugerne og virksomhederne, så de holder igen med forbrug og investeringer.

Forbrugerne kan for eksempel være mere tilbageholdne med forbrug, både fordi de ønsker at lægge penge til side i tilfælde af, at de mister deres arbejde, og fordi de vælger at skære ned på aktiviteter, hvor smitterisikoen kan være stor. I så fald bliver genopretningen træg.

Men der kan også være mere langsigtede følgevirkninger, hvis sundhedskrisen trækker ud. Så vil flere miste deres arbejde, og flere risikerer at ende i langtidsledighed.

Langtidsledigheden er allerede vokset med 9.000 fuldtidspersoner under krisen, og selv da ledigheden sidste år faldt efter foråret, fortsatte langtidsledigheden med at stige. Med tiden risikerer de langtidsledige helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det vil få store konsekvenser både for de ledige og for samfundsøkonomien, hvis flere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigste her og nu at få smitten under kontrol, og at så mange som muligt bliver vaccineret så hurtigt som muligt. Det er medicinen for at undgå en alt for langstrakt krise.

BRANCHENYT
Læs også