Serier

Tidligere overvismand: Lyspunkter blinker i den mørke corona-vinter

Opbygning af erfaringer fra 2020 understøtter forventningen om, at det er muligt at håndtere vinterens coronabølge mere målrettet og effektivt end i foråret. Derfor vil vi forhåbentligt opleve mildere konsekvenser for både økonomi, trivsel og sundhed, skriver tidligere overvismand Michael Svarer.

Corona rammer verden
Vi står over for endnu en hård kamp mod covid-19 i de kommende vintermåneder. Med høj sandsynlighed vil økonomien vise sig modstandsdygtig over for de slag, vinteren bringer, mener tidligere overvismand Michael Svarer. Foto: Valdemar Ren

Som om den danske vinter ikke er hård nok at komme igennem under normale omstændigheder, toppes den i år af endnu en omgang udbredt covid-19-smitte med tilhørende restriktioner på både socialt og erhvervsmæssigt samvær.

Det føles nærmest uoverkommeligt at klare den frem til bøgen springer ud og sandsynligheden for, at situationen for alvor lysner, når et rimeligt niveau. Der er derfor gevaldigt brug for lyspunkter i den mørke tid, og det, der skinner kraftigst for tiden, er naturligvis julegaven fra Pfizer og andre vaccineproducenter.

Når vi ser på, hvor modstandsdygtig dansk økonomi har vist sig at være over for den mest modbydelige stresstest, man næsten kan forestille sig, er der håb for 2021.

Et andet lyspunkt er dansk økonomi. Det betyder ikke, at 2020 ikke har været et mareridtsår, eller at det er år, vi vil se på tilbage på med ”undiluted pleasure”, som hovedpersonen i The Crown udtrykte sig i Annus Horribilis talen i 1992. Men når vi ser på, hvor modstandsdygtig dansk økonomi har vist sig at være over for den mest modbydelige stresstest, man næsten kan forestille sig, er det håb for 2021.

Da covid-19 ramte Danmark i februar 2020 ramte den en økonomi i topform. Beskæftigelsen var rekord høj, de offentlige finanser var sunde, den finansielle sektor havde høj soliditet, og virksomheder og husholdninger var generelt set velpolstrede.

Nedlukningen den 11. marts betød er abrupt fald i den økonomiske aktivitet, og mange virksomheder frygtede naturligt for deres overlevelse, og mange mennesker mistede deres job. Frygten blandt mange økonomer var på det tidlige tidspunkt i krisen, at situationen vil udløse en lavine af konkurser og masseafskedigelser, der ville trække lange og dybe spor i dansk økonomi. De dystre erfaringer fra finanskrisen, hvor det tog seks-syv år, før BNP var tilbage på førkrise-niveauet, skræmte og de mest dystopiske scenarier pegede på en økonomisk afmatning i størrelsesorden 2 gange finanskrisen.

Hvad ved vi nu? Vi ved, at krisen har været hård for økonomien – opgjort i finanskrise-enheder, havner vi i 2020 nok lidt under første finanskrise, og som i 2008-2009 har mange brancher været utrolig hårdt ramt og mange har mistet deres job. Men vi ved også, at mange af dem, der mistede deres job i foråret, har fundet et nyt.

Faldet i den samlede beskæftigelse i 2020 bliver ca. en tredjedel af det fald, der realiseredes under finanskrisen, selvom den økonomiske aktivitet er faldet stort set tilsvarende. Det skyldes dels, at de meget omfattende hjælpepakker og de finanspolitiske indsprøjtninger – nok især udbetaling af første runde feriepenge - har holdt en stor hånd under økonomien, men det skyldes også i høj grad krisens dynamik.

Covid-19 er først og fremmest en sundhedskrise og ikke en økonomisk krise i traditionel forstand, hvor et tandhjul i de økonomiske system knækker og stopper motoren. Den økonomiske motor er intakt, og da samfundet langsomt blev genåbnet i løbet af forsommeren genvandt økonomien hurtigt momentum.

Det private forbrug genetableredes forbavsende hurtigt på niveauet før covid-19. Virksomhederne ansatte medarbejdere i stor stil – faktisk har efteråret været præget af et tæt på buldrende arbejdsmarked, hvor antallet af ledige stillinger har overgået niveauet fra de foregående år.

Boligmarkedet genvandt hurtig styrke, og appetitten efter ny bolig med her af følgende boligprisstigninger har overrasket selv de mest optimistiske økonomiske iagttagere. Virksomhedernes investeringslyst, som bankede ned i 2009, har holdt kadencen og lover godt for den fremtidige værdiskabelse i økonomien.

Hertil kommer at antallet af konkurser mod forventning ikke er steget, men tværtimod faldet i 2020 i sammenligning med tidligere år. Det betyder ikke, at mange virksomheder ikke kæmper en umenneskelig hård kamp for at få tingene til at hænge sammen, og at antallet af konkurser kan stige i løbet af 2021, men det er trods alt en indikation af, at det danske produktionsapparat på nuværende tidspunkt er nogenlunde intakt.

De omfattende hjælpepakker har været effektive i forhold til at begrænse antallet af konkurser og afskedigelser, men de har også været dyre og kommer til at slå et milliard stort hul i statskassen i 2020. Den danske stat har primært finansieret udgifterne ved at sælge statsobligationer.

Appetitten på disse obligationer blandt investorerne har været høj, og indtil videre er det lykkedes både at finansiere de ekstra udgifter til hjælpepakker mv. og polstre statens konto i Nationalbanken med tæt på 100 mia. kroner i 2020 uden, at renten er steget af betydning. Det betyder, at der også er et statsfinansielt råderum til at håndtere de udgifter, der kan forventes de kommende måneder, hvis de hidtidige principper for indretning af hjælpepakker forfølges.

Vi står således her ved indgangen til endnu en hård kamp mod covid-19 med en økonomi, der stadig er i god form og som med meget høj sandsynlighed vil vise sig modstandsdygtig over for de slag vinteren bringer. Dertil kommer, at der nu er opbygget en massiv erfaring med håndtering af covid-19 både sundhedsmæssigt og økonomisk.

Denne erfaringsopbygning understøtter forventningen om, at det er muligt med en mere målrettet og effektiv håndtering af vinterens covid-19-bølge, end vi oplevede i foråret 2020, og dermed forhåbentligt mildere konsekvenser for både økonomi, trivsel og sundhed.

BRANCHENYT
Læs også