Fundamentet for et inflationschok er ved at falde på plads
Den verdensomspændende coronakrise har sat en kæp i hjulet for økonomisk vækst. Men så snart vaccinen bliver udbredt og hverdagen begynder at vende tilbage, vil økonomien gøre det samme.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Lave renter er en afgørende forudsætning for de høje aktiekurser og huspriser, vi har i dag, og lav inflation er den vigtigste forudsætning for en lav rente. Lige nu er inflationen meget lav, og det vil næppe ændre sig i første halvår af 2021, men fundamentet for et inflationschok er ved at falde på plads.
Inflationen har flere forskellige komponenter med hver sin tidshorisont. På den korte bane er inflationen koblet til udviklingen i råvarepriser og valutakurser. Her er der tegn på inflation og råvarepriserne er begyndt at stige, efter at dollaren er faldet. Det skyldes, at hverken industrisektoren eller Kina er blevet ramt af den anden runde i nedlukningen, men også at der på dette område formentlig ikke er nok kapacitet, hvis vi for alvor skal investere os ud af krisen.
Det er dog ikke nok til at sætte en varig stigning i inflationen i gang. Det kræver, at både lønningerne og priserne stiger. Ellers bliver forbrugernes købekraft forringet af højere priser, hvilket vil give svagere vækst fremfor højere inflation på sigt.
Lige nu mangler denne komponent. Der er stadigvæk en klar sammenhæng mellem lønstigninger og ledige hænder, og ledigheden er fortsat forhøjet af pandemien. Generelt er kun omkring halvdelen af de job, der blev tabt under pandemiens første bølge, kommet tilbage, og lige nu falder beskæftigelsen igen.
Dette kan dog ændre sig hurtigt. Erfaringerne fra 2020 tyder på, at de tabte arbejdspladser vil komme tilbage på få kvartaler, når vaccinerne endelig fører til en permanent genåbning af økonomien. Allerede 6-12 måneder efter en genåbning vil lønningerne tage fart igen. Det sker dog næppe før slutningen af 2021, da det vil tage tid at få vaccinerne ud i tilstrækkeligt omfang.
Endelig er der den langsigtede komponent. Uanset om priser og lønninger svinger med de økonomiske konjunkturer, er der også tydelige langsigtede tendenser. For eksempel var der en underliggende stigning i inflationen fra 1940’erne til starten af 1980’erne, mens de seneste 40 år har vist en langsigtet faldende tendens, understøttet af en strammere økonomisk politik og store teknologiske fremskridt.
Den helt store kursændring kræver, at regeringer og centralbanker ændrer deres prioriteringer efter pandemien. En af grundene til, at inflationen er blevet så lav, er, at de har været mere bange for stigende inflation og store budgetunderskud end for høj arbejdsløshed. Noget kunne tyde på, at det har ændret sig, og at de vil nu være mere tilbøjelige til at lade væksten fortsætte, når inflationen stiger.
Vi nærmer os således formentlig et vendepunkt. På kort sigt trækker råvarerne inflationen op, men vi skal nok vente 1-2 år før det får følgeskab af markante lønstigninger. Hvis regeringer og centralbanker også derefter støtter væksten, vil første halvdel af 2020’erne markere et langsigtet vendepunkt som i 1940’erne.
