Serier

Vi har råd til krisen – og til læssevis af nye hjælpepakker

Danmark har sunde offentlig finanser med en meget lav gæld i international sammenhæng – selv efter i år.  Derfor skal vi ikke være nervøse for den offentlige gæld.

Corona rammer verden

Coronapandemien har sat et kæmpestort, økonomisk præg på hele 2020. Herhjemme er staten trådt til med støtteordninger, hvis omfang sandsynligvis langt overgår finanskrisens, før pandeminen er forbi.

For staten er overhovedet ikke færdig med at punge ud. Mens det lige gik så godt, er smitten nu for alvor tiltagende, og hjælpepakkerne fra i foråret er genåbnet for igen at understøtte ramte virksomheder og ansatte.

Oven i det kommer enorme udgifter til at håndtere selve sundhedskrisen. Alene i år ser det ud til, at det offentlige underskud bliver omkring hele 50-60 mia. kr., og at den offentlige bruttogæld vil stige med mere end 10 pct. af BNP. Det er voldsomt.

Men lad os bare slå det fast med det samme: Vi har råd til coronakrisen, vi har råd til flere hjælpepakker, og vi skal ikke være nervøse for den offentlige gæld. Danmark har sunde offentlig finanser med en meget lav gæld i international sammenhæng – selv efter i år.

Vi har en mangeårig track-record med en stærk offentlig budgetdisciplin, og det er et ret godt udgangspunkt, når man skal låne penge. Det er faktisk så godt, at staten optager sin gæld til negativ rente – dvs. den tjener på at låne penge. Det er også værd at huske på, at statens overskud sidste år var på knap 90 mia. kr. Sat lidt på spidsen og bedømt kun på underskuddet skal staten altså ikke låne mere end sit overskud sidste år.

Alternativet (dvs. ingen hjælpepakker mv.) havde tværtimod gjort langt større skade på økonomien, og det ville i sidste ende også være dyrere for staten. Alle har gavn af, at økonomien kommer så skånsomt igennem krisen som muligt. Netop den offentlige sektor har mulighed for at sprede de voldsomme omkostninger, der rammer en mindre del af danskerne, ud på alle danskere og ud over mange år. På den måde bliver prisen for coronakrisen for hver enkelt dansker i et enkelt år meget lille. Det har endda vist sig, at det ikke bliver i nærheden af så dyrt som først ventet.

Den voldsomme stigning i den offentlige gæld rejser et naturligt spørgsmål: Hvor kommer pengene fra? Svaret er faktisk: Fra du og jeg og os alle sammen.

Det er Nationalbanken, der administrerer statens gæld på vegne af Finansministeriet, og det er i Nationalbanken, at staten har sin bankkonto. Her stod lidt under 90 mia. kr., da krisen indtraf. Det er mange penge, men det er ikke nok til at håndtere en krise som coronakrisen.

Statens konto i Nationalbanken må nemlig ikke gå i minus, og statens daglige betalinger kan snildt løbe op i mange milliarder, når der f.eks. skal betales folkepension og dagpenge mv. til flere millioner borgere på én dag. Derfor polstrede Nationalbanken (som helst går med livrem og seler) statens konto, så der under krisen har stået omkring 170 mia. kr.

De penge kom blandt andet fra du og jeg. For selv om krisen har kostet mange job og reduceret danskernes samlede indkomster, sparer danskerne faktisk stadig op. F.eks. indbetalte danskerne sammenlagt 99 mia. kr. på pensionsordninger i de første tre kvartaler af 2020.

Det er mere end samme periode sidste år – til trods for coronakrisen. De penge skal placeres et sted – og nogle af dem har pensionsselskaberne købt statsobligationer for. På den måde har vi lånt krisepenge til os selv, og det illustrerer lige præcis den måde, som statens krise-omfordeling fungerer ”under motorhjelmen”.

Andre af de penge kommer fra bankernes indestående i Nationalbanken, som også kan lånes til staten. Men de penge repræsenterer en del af de indskud, som borgere og virksomheder har stående i bankerne. Det er igen i sidste ende dine og mine penge.

Vi har mere end råd til at betale for coronakrisen og hjælpepakkerne. Det vidner et månedligt overskud på betalingsbalancen på 10-15 mia. kr. under krisen om.

Som noget nyt har Nationalbanken denne gang dog også været en tur i udlandet for at låne penge. Det handler mest om ikke pludseligt at trække for mange danske kroner ud af det finansielle system og over på statens konto, fordi den skulle polstres så hurtigt i foråret. Men da trækket på hjælpepakkerne ikke har været så stort, og krisen dermed ikke blev så dyr som ventet, er de udenlandske lån ikke rigtigt bragt i spil. De vil derfor sandsynligvis blive betalt tilbage til næste år.

Og vi har mere end råd til at betale for coronakrisen og hjælpepakkerne. Det vidner et månedligt overskud på betalingsbalancen på 10-15 mia. kr. under krisen om. Betalingsbalancen er nemlig et udtryk for danskernes samlede opsparing. Dansk økonomi er altså sund nok til, at selv om staten må låne uhørt mange penge til at håndtere coronakrisen – så har vi også råd til at spare op ved siden af. Bare lidt mindre ellers. Det er ret stærkt.

BRANCHENYT
Læs også