Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Er tiden løbet fra den danske velfærdsmodel?

2020 var samfundssindets år. Ordet, der var på alles læber – ordet, der skulle forsamle danskerne. Men hvor holdbart er samfundssindet egentlig, og er det tid til at gentænke vores velfærdsmodel?

Steffen Gantzel Pedersen, Head of Insight hos Ulobby

Velfærd er for alle. Børnehaver, folkeskoler, plejehjem og sundhedsvæsenet. Det hele er gratis, de stærkeste skuldre bærer de største byrder, og kvaliteten er velfærden er høj. Sådan er fortællingen, når den danske velfærdsmodel skal formidles til resten af verden.

Det nævnes ikke, at 80 pct. af danskerne på det private arbejdsmarked har valgt en privat sundhedsforsikring som et supplement til det offentlige. Hvorfor? For at dække der, hvor den offentlige velfærd ikke dækker. Eksempelvis fysioterapi, hurtig psykologbehandling og straks-udredning udenom ventelister.

En måling fra Ulobby i samarbejde Voxmeter viser, at et flertal af de unge mener, at rygere selv bør forsikre sig mod behandling af sygdomme relateret til rygning. Noget kunne indikere, at danskerne og specielt de unge generationer begynder at gøre op med tanken om, at velfærdsstaten skal dække alt.

I fortællingen om velfærdsstaten nævnes det heller ikke, at en stor del af danskerne har tilkøbt en privat lønsikring. Hvorfor? Fordi forskellen mellem danskernes indtægt og dagpengesatsen har udviklet sig kraftigt. Samme måling viser også, at et flertal af danskerne mener, at dagpengesatsen bør forhøjes i de første seks måneder af dagpengeperioden. Danskerne efterspørger altså en højere økonomisk sikkerhed ved ledighed og en gentænkning af den universelle velfærdsmodel.

Når danskerne både selv begynder og ønsker at andre danskere skal tilvælge private forsikringsalternativer mod sygdom, viser det tydeligt, at solidariteten og samfundssindet i den danske velfærdsmodel er udfordret.

Er det virkelig alle områder, velfærdsstaten skal rumme? Skal eksempelvis rygere have betalt deres behandling, og skal skisportsentusiaster knæopereres, eller er det rimeligt, at fællesskabet og samfundssindet begrænser sig til det mest nødvendige?

Det er på tide, at vi gentænker velfærdsmodellen og dens one-size-fits-all tankegang med ens bidrag og fastlagte ydelser til alle, inden danskerne selv fravælger modellen. Danskerne er allerede selv begyndt på det.

Steffen Gantzel Pedersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.