Debat
BREAKING

Kan Gamestop-aktioner straffes i Danmark ?

I kølvandet på Gamestop-manien kan det konstateres, at det isoleret set ikke er ulovligt at opildne til køb af aktier med budskaber om for eksempel vild fortjeneste.

I medierne fremgår det, at Finanstilsynet i Danmark har et vågent øje overfor mulig markedsmanipulation i scenarier, der ligner det meget omtalte angreb i form af en gigantisk short squeeze bl.a. på de amerikanske aktier Gamestop, AMC og Blackberry.

Angrebet er sket på aktier, der indtil for nyligt har levet et relativt stille liv, men hvor investorer særligt gennem det sociale medie Reddit og et underfora kaldet WallStreetBets har handlet disse og andre aktier op i kurs til skade for særligt en række shortende hedgefonde.

Angrebet er gennemført ved investorernes køb af aktier via nyere handelsplatforme, herunder Robinhood, hvor der kan handles værdipapirer gratis. Robinhood er – efter torsdag at have standset muligheden for investorernes køb i de omhandlede aktier – endog af investorer hængt ud for selv at have foretaget markedsmanipulation, ved i form af lukningen af handlen af at påvirket kursen på aktierne i nedadgående retning. Robinhood har forsvaret sig med, at det skete efter anmodning fra myndighederne.

Markedsmanipulation er også blevet nævnt i forbindelse med Reddit-brugernes opslag i underforaet WallStreetBets, og i Danmark har Finanstilsynet meddelt, at det overvåger situationen nøje, herunder om der forekommer markedsmanipulation på sociale medier i Danmark.

Hvad skal der så til for at kunne dømme for markedsmanipulation i Danmark? Reglerne findes i Markedsmisbrugsforordningen – en direkte EU-regulering, der indeholder mulighed for at straffe for markedsmanipulation.

Det er ikke ulovligt for en investor – isoleret set - at købe en aktie i håbet om, at den stiger i værdi, og det er heller ikke i sig selv ulovligt at opildne til køb af aktier med budskaber om for eksempel vild fortjeneste.

Der kan på den anden side være tale om en strafbar handling, hvis der udbredes oplysninger gennem medier, der antages at give urigtige eller vildledende signaler om kursen på en aktie, eller som sikrer eller antages at sikre kursen på et unormalt eller kunstigt højt niveau. Ud fra en myndighedssynsvinkel vil det være den ”nemmeste” sag at føre – altså at tage udgangspunkt i udbredelse af urigtige oplysninger og den effekt, som disse urigtige oplysninger må forventes at have.

Der kan også være tale om strafbar adfærd ved, at en eller flere personer i fællesskab ved afgivelse af deres handelsordrer sikrer kursen på et kunstigt eller unormalt niveau, og at disse personer måtte indse dette ved deres indlæggelse af handelsordrer.

Når der henses til 1) at der for så vidt angår bl.a. Gamestop-aktien blev anvendt et medie, WallStreetBets, til at opildne læsere til at stå sammen om at løfte kursen på en eller flere aktier, og 2) at læserne fik et indtryk af, at de i fællesskab kunne gøre det, og 3) at de derved kunne løfte kursen til et kunstigt eller unormalt niveau, er der en ikke uvæsentlig risiko for, at sådanne investorer – i hvert tilfælde i teorien og på baggrund af reglernes meget omfattende ordlyd i EU efter markedsmisbrugsforordningen - ville kunne ifalde ansvar for markedsmanipulation.

Noget andet er det praktiske retsliv med begrænsede ressourcer, hvor der i så fald skulle føres sager mod måske tusindvis af investorer, og hvor der for hver enkelt investor skulle føres konkret bevis for en sådan fælles forståelse af at kunstigt løfte kursen. Det vil næppe være et tænkeligt scenarie.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge myndighedernes reaktioner i USA og i EU på de private investorers ”kamp” mod hedgefondene i Wall Street.

BRANCHENYT
Læs også