Debat

Hvis I taler om jeres why én gang til, topledere, får I stuearrest. Punktum

Hold op med at tale om purpose og why, topledere. Nu. For alles skyld. På forhånd tak.

Når arkæologer om 100 år udgraver den grund, hvor Copenhagen Business School i dag bor, vil de opdage rester af en højtudviklet, men flygtig civilisation. ”Se!”, vil en af arkæologerne råbe og holde en bog op om værdibaseret ledelse. ”Den lå i en kasse med brede slips og udstyr til chokoladefondue!”

”Vildt”, vil en af de andre arkæologer råbe tilbage. ”Jeg er ret sikker på, at jeg har fundet noget fra Yngre Elbilskultur. Kan I huske den korte periode, hvor bankmænd ikke gik med slips? Ok, det her er guld: Det flyder med filer, der handler om virksomhedens purpose og lederens why. Enorme mængder. Som om alle på én gang mistede interessen for det her purpose og why og lagde det ud til storskrald.”

Sådan vil dagene gå på Frederiksberg. Arkæologerne vil afdække en kultur, hvor man snart betragtede ledelse gennem ét paprør, snart gennem et andet. Højtudviklede, men flygtige, paprør.

Det er derfor, at man kan tillade sig at spørge Copenhagen Business School og erhvervslivet, om det måske var muligt at rykke videre. Fra purpose- og why-paprøret til et andet paprør. På forhånd tak. For nok er nok. Purpose-paprøret har haft sin tid.

Da paprøret kom til verden for et par år siden +, var det en seriøst interessant tanke, at ledere skulle formulere, hvad deres virksomhed egentlig var til for. At man skulle definere grunden til sin eksistens i markedet og verden. Men det var også heavy stuff. Når man taler om formål og eksistens, er der et fundament nedenunder af 3.000 års idéhistorie. Men det var der jo ligesom ikke tid til at læse op på. Så man valgte fast track-tilgangen, hvor noget banalt, men uimodsigeligt, bliver forgyldt med bladguld og fremlagt som en Stor Sandhed, det har taget timer filosofere sig frem til.

Måske tog det faktisk ledelsen i ABC A/S mange timer at formulere, at virksomheden var til for at hjælpe menneskeheden med at opnå større livskvalitet, kommunikere eller lege sig til rumlig intelligens. Måske. Måske var processen tavs og reflekterende. Måske polerede konsulenter i spidse sko direktionens indfald og tanker op til noget, der flugtede med FN’s verdensmål og bæredygtigheds-aktivisme light.

Men set fra sidelinjen er produktet blevet ringe. Purpose- og why-tilgangen fremavler – med al respekt – formuleringer, der lyder godt - og dét er det. Lederne – eller konsulenterne - har utvivlsomt gjort sig umage med at finde de ord, der indrammer, hvad deres virksomhed er til for, men statementet hænger derfra og svæver i luften.

Det paprør, der hed ”værdibaseret ledelse”, var dog forpligtende i et vist omfang. Hvis en virksomhed havde defineret ”tillid” som en af sine værdier, var det herfra vanskeliggjort at udbygge et kontrolregime. ”Mangfoldighed” rimede dårligt på, at ledelsen negligerede barrierer for lige adgang til jobs og lederstillinger. Og så videre. At man vil bidrage til større livskvalitet rimer på alt og ingenting.

Kan man lægge why- og purpose-paprøret ned i kassen med småt brændbart uden dårlig samvittighed? Ja. Det kan man godt. Den amerikanske videnskabsfilosof Thomas Kuhn introducerer i 1962 den tankegang, at en videnskabelig approach kan blive slidt op. Udtømt som kilde til ny viden og erkendelse. Som når man har gået rundt om en genstand og lært alt om dens form, størrelse og særlige kendetegn. Så bliver man ikke klogere af at gå rundt om genstanden én gang til. Thomas Kuhn vil formulere det sådan, at paradigmet er udtømt.

Personligt er jeg nysgerrig efter at få afdækket, hvad der er toplederes indre brændstof. Hvorfor de arbejder det her astronomiske antal timer.

Anders Heide Mortensen

Why- og purpose-paradigmet skal måske betragtes som udtømt. Tilgangen var seriøst interessant, men født med et svært handicap, nemlig en stærk afdrift mod det banale. Formodentlig fordi det kræver et fundament af idéhistorie at sige noget kvalificeret om sin eksistens og sit formål. Uden det fundament ender øvelsen nemt i, at ledelsen formulerer noget, der lyder godt.

Arkæologerne, der udgraver CBS-grunden om 100 år, vil givet finde mange andre spændende fund. Personligt er jeg nysgerrig efter at få afdækket, hvad der er toplederes indre brændstof. Hvorfor de arbejder det her astronomiske antal timer. Er brændstoffet de eksklusive øjeblikke, som lønnen giver dem mulighed for at udleve – morgenerne i huset med havudsigten, ferierne på Zanzibar, bilerne i garagen, jagtrejsen efter kafferbøffel? Eller er brændstoffet en stor, altopfyldende følelse af at være lykkedes og være på toppen af situationen?

Grav løs, arkæologer. Og topledere: Hold op med at tale om jeres why. Nu. Ellers får I stuearrest.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også