GameStop handler om noget helt andet end GameStop

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

David vs Goliat. Main Street vs Wall Street eller momentum-investering vs økonomisk analyse. Det er blot tre måder, hvor man kan sætte navne på den udvikling, som i sidste uge var på alles læber; da nogle udvalgte dirigerede kurser ekstremt meget og havde en større betydning for kursnedgange på alverdens børser, også uden for de berørte selskaber.

GameStop har været økonomisk udfordret længe og er det stadig. Den traditionelle forretning med flere end 5000 fysiske butikker har naturligt haft det udfordrende de seneste år. Salget af kædens produkter er gået online andre steder, og covid-19-nedlukninger har blot forstærket den tendens.

Derfor er det ikke så overraskende, at hedge fonde (og formentlig også andre) har solgt sig kort i aktien. De har lånt aktier, solgt dem og antaget, at de på et senere tidspunkt vil være i stand til at købe aktierne tilbage til en lavere pris, end de har solgt til. Fratrukket omkostninger til låneforretningen, skulle det udgøre gevinsten.

De aktivistiske shortsalgs-investorer har gjort det mange gange tidligere. Selskaber som underperformer, som ikke følger med tiden, som ikke kan levere den forventede indtjening, bliver ikke kun presset på økonomien. Deres aktiekurser bliver udfordret af investorer, som forsøger at drage fordel af den skrøbelige økonomiske udvikling. Det er ikke noget nyt.

Det nye er, at private investorer nu har sagt GameSTOP. GameOver for shortsalg og shortsælgere, kunne man måske sige. De private er en del af en bevægelse og nyskabelse, hvor vi formentlig blot har set begyndelsen.

Det handler om at tage styringen og magten fra nogle på Wall Street. De private har de seneste år været en del af en bevægelse, som selv har været med til at skubbe aktiekurserne op. Dog ikke tidligere i GameStop.

Bag ved investeringsoprøret ligger også en del af forklaringen på, at eksempelvis Tesla er steget så meget, som tilfældet har været. Investorerne kigger ikke eller kun i meget lille omfang på aktiekursen i forhold til de økonomiske realiteter. De køber og sælger med stemningen, og starter og/eller forstærker en udvikling.

Det er et globalt fænomen, men især udbredt i USA. Det har bl.a. haft en indflydelse på meget massive stigninger i Tesla. ”Momentum”-investorer fokuserer ikke på, hvor højt kursoverliggeren allerede ligger, men kun på muligheden for at skubbe den højere. Risikoen for at blive fartblind er stor.

Det specielle ved Gamestop er, at mængden af shortsolgte positioner er ekstremt stor. Man kan sige, at noget nær det maksimale salgspres er blevet udløst. Når nogen, flere, mange, ekstremt mange så pludselig køber aktien, presser man den opad. Jo mere den stiger, jo mere taber shortsælgerne, når de skal købe aktierne tilbage. Som udgangspunkt løber en shortsælger en uendelig risiko. Den har tidligere i stort omfang været teoretisk, men er nu blevet meget reel.

Idealisterne har ikke mange varme følelser for GameStop. Det er tilfældigt, at kampen udkæmpes her. Det kunne ligegodt være i en hvilken som helst anden aktie, at kampen blev udkæmpet.

For shortsælgerne er det et kæmpe wake-up og påmindelse om den risiko, som er forbundet med at sælge sig selv kort. Et shortsalgs-modangreb er sat ind med en ekstrem kraft.

Indtil videre er kampen koncentreret til nogle få selskaber med en ekstrem shortsalgsaktivitet. Der er mange selskaber, hvor 5-10 pct. af aktiekapitalen er solgt kort; hvor prisfastsættelsen er meget lav, men hvor GameStop ikke har vist vejen endnu, og måske får det ikke nogen betydning. Så længe selskaberne med en vis procentandel ikke kommer på nogens radar, sker det ikke alverden.

Vi er slet ikke ubekendt med shortsalg i Danmark. I en længere periode var Pandora belejret. ISS har været det længe, og også i andre danske selskaber har shortsælgerne været på aktierov. Vi har dog ikke set en meget stor effekt af det i Danmark. Bevægelsen er startet og fremadrettet vil shortsælgerne formentlig være mere omhyggelige og sørge for at vælge deres ofre med større omhu. GameStop blev den første men absolut ikke den sidste. De nye investorer har naturligt fået selvtillid, og den risikovillige kapital vil have et større afkast med i bevidsthedsbagagen.

Under finanskrisen trak Porsche (storaktionær i VW) benene væk under shortsælgere, som belejrede VW. På få dage mere end 10-dobledes aktiekursen. Uger senere var VW’s aktiekurs tilbage til nogenlunde udgangspunktet igen. Pointen er, at når nogen taber og kapitulerer, slutter kampen. De, som strides, drager videre. Det kommer formentlig også til at ske i tilfældet med GameStop.

Om seks måneder er GameStop stadig udfordret, og aktiekursen er formentlig kommet nogenlunde tilbage til udgangspunktet for kvartaler siden. Medmindre GameStop vælger at spille med og udnytte situationen til at udstede mange flere nye aktier til investorerne for at speede deres restrukturering op, og finansiere deres onlinesatsning.

I det tilfælde kan GameStop måske få noget godt ud af situationen. De vil kunne beskyldes for at hjælpe shortsælgerne, men samtidig blot selv hævde, at de har udnyttet en situation, som de uforskyldt var havnet i. Konsekvensen af at udbyde mange flere aktier vil være, at det ikke vil tage måneder men blot nogle få uger, før aktiekursen finder et helt andet og lavere aktiekursleje end nærværende.