Debat

Fremtiden kræver ikke bare flere job, men flere gode job

Arbejdsudbuddet er løbet med det meste af opmærksomheden på arbejdet i regeringens kommission for 2. generationsreformer. Men der er grund til at bide mærke i et lidt overset punkt: Kommissionen skal også fremlægge nye ideer til at skabe flere og bedre job. Og det giver rigtig god mening.

Kom med forslag, der kan skabe flere og bedre job, lyder en lidt overset del af opgaven for regeringens kommission for 2. generationsreformer. Flere job har vi hørt før, men at der også skal være tale om bedre job er et nyt og tiltrængt fokuspunkt.

Nedskæringer af overførselsindkomster og rettigheder kan føre til flere lavproduktive job. Den vej har vi prøvet. Jobskabelse handler bare ikke kun om kvantitet, men også om kvalitet.

Så hvordan skal bedre job forstås? Kommissoriet indeholder ikke noget klart bud. Men det kæder skabelsen af gode job sammen med initiativer, der kan fremme produktiviteten i den private sektor.

Nuvel, på langt sigt betyder produktiviteten ”næsten alt,” hedder det som bekendt. Produktiviteten er bestemmende for lønnen, og lønnen er et særdeles vigtigt element i, hvad vi blandt andet forstår ved et godt job.

Men skabelsen af gode job handler om mere end rammerne for investeringer i ny teknologi og produktivitet. Hvis det skal føre til bedre job, skal der også fokuseres på, om investeringerne i ny teknologi blot erstatter menneskeligt arbejde eller gør den enkelte medarbejder mere produktiv.

Der er næppe tvivl om, at skattenedsættelser og øgede fradrag vil komme i spil, når kommissionen skal udarbejde sine forslag. Også selvom det næppe i sig selv kan siges at være nyt. Så nytænkningen af rammerne bør gå på, hvordan nye fradrag og støtte til forskning og udvikling kan tilpasses, så de bidrager til at gøre den enkelte mere produktiv.

Selvom dagsordenen om at skabe bedre job er ny i reformsammenhænge herhjemme, har OECD gennem flere år haft et skarpt øje på den, bl.a. i sin seneste jobstrategi fra 2018. Løbende opkvalificering er en af de faktorer, OECD peger på. Det emne er allerede dækket af kommissoriet. Andre fremgår knap så tydeligt, men er alligevel afgørende for det gode job og bør tænkes ind i arbejdet.

Det drejer sig bl.a. om godt arbejdsmiljø, gode rammer for indgåelse af kollektive overenskomster, som kan sikre en bred fordeling af produktivitetsgevinsterne, og et godt sikkerhedsnet til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked. Det sikkerhedsnet trænger til et eftersyn, for dagpengene er blevet mindre og mindre værd siden 1990’erne.

Betydningen af gode job rækker ud over den enkelte. Skabelsen af flere gode job er en vigtig vej til at sikre en bedre fordeling af væksten, begrænse den stigende ulighed og dermed styrke sammenhængskraften i vores samfund.

Læs også
Top job