Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Disse globale trends stikker af i de kommende år

Lokal produktion, grønt hydrogen og digitale nomader er blandt de trends, der vil præge verden de næste år. Nogle har coronakrisen accelereret – andre har ulmet i årevis.

Christoffer Husted Rasmussen, dansk landechef og partner, Kearney

De fleste vil nok tøve lidt, hvis de bliver bedt om at forudsige fremtiden ovenpå et 2020, hvor pandemien vendte de fleste forudsigelser om verdens udvikling på hovedet. Alligevel giver det god mening at forsøge at kigge fremad. For nogle trends vil med sikkerhed påvirke handlerummet for virksomheder og myndigheder.

Derfor har vi hos Kearney kigget nærmere på nogle af de tendenser, vi forventer kommer til at sætte størst aftryk på verden de næste år. Både ude i verden og herhjemme. Covid-19 eller ej.

En af de tendenser, der er blevet accelereret af coronakrisen, er, at værdikæderne bliver mere lokale. Pludselig blev sårbarheden af de globale værdikæder meget konkret for en række virksomheder, og det har fået flere til at ændre lokationen for deres produktion.

Herhjemme har vi for eksempel set Novo Nordisk øge investeringen i lægemiddelproduktionen i Kalundborg med 850 mio. i august. Forventningen er, at flere andre virksomheder på samme måde vil styrke produktionsfaciliteterne på hjemmefronten, eller bruge energi på at risikosprede produktionen på flere regioner.

En anden trend, der også prægede den politiske debat herhjemme i 2020, er den voksende efterspørgsel efter hydrogen, der er produceret på grøn energi. Hydrogen bruges i dag i flere industrier, hvor det ellers er vanskeligt at minimere CO2-aftrykket – eksempelvis inden for bearbejdning af fødevarer.

Men også på transportområdet vokser interessen for at udnytte hydrogens potentiale i den grønne omstilling. Det får efterspørgslen til at stige. BP og Ørsted er allerede gået i gang med at styrke udviklingen af grønt hydrogen i Tyskland, og i Danmark arbejdes der nu på konkrete planer for Power-to-X-faciliteter, der kan bidrage til bedre udnyttelse af Danmarks grønne energiressourcer.

Den tredje tendens, jeg vil fremhæve som væsentlig for virksomheder, der opererer på tværs af grænser, er i højere grad kulturelt funderet. For selvom de fleste af os nok efterhånden har fået nok af hjemmekontoret, fungerede coronakrisen også som katalysator for væksten i en ny gruppe arbejdstagere. Digital nomads, er de blevet døbt.

Begrebet dækker over arbejdstagere, der skærer båndet til den fysiske arbejdsplads og gør verden til deres kontor. I 2020 identificerede 10,9 mio. amerikanere sig som digital nomads – det svarer til 49 procent flere end året før. Og der er ingen grund til at tro, at den udvikling udelukkende er undervejs på den anden side af Atlanten.

Uanset om vi taler forandringer i værdikæden, energisektoren eller arbejdsstyrken, er der grund til at være opmærksom. Makrotrends påvirker store som små virksomheder, og det giver derfor god mening at have dem in mente, når man lægger sporene for de kommende års forretning ovenpå coronakrisen.

Christoffer Husted Rasmussen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.