Serier

Lederne - og ikke EU - skal sikre medarbejderne en pause fra skærmen

Hjemmearbejdet under corona-nedlukningen kan i værste fald give stress, og derfor skal lederne sikre tydelige forventninger og at medarbejderne får reelle pauser fra skærmen. Men den sag skal hverken EU eller staten blande sig i.

Corona rammer verden

I næsten et år har Danmark på grund af coronaen været kastet ud i et gigantisk eksperiment med hjemmearbejde for mange. Det har generelt fungeret rigtig godt, og flere undersøgelser – blandt andet fra Lederne – har vist, at medarbejdernes produktivitet foran hjemmeskærmen har været overraskende høj. Det vel at mærke til trods for, at mange har skullet jonglere arbejdet sammen med hjemmeskoling af deres børn.

Danskerne er grundlæggende gode til at arbejde hjemmefra, og det har for en del lønmodtagere været noget, som de i årevis har benyttet sig af, når det gav mening for dem og deres arbejdsplads.

Derfor er det også helt skævt, når Europa-Parlamentet – som Jyllands-Posten kunne fortælle i sidste uge – nu ønsker EU-lovgivning for at sikre lønmodtagerne ”offline-tid”. Der er allerede regler for både højeste ugentlige arbejdstid, hviletid og fridøgn både i EU og i Danmark, og de regler gælder også for hjemmearbejde.

Forslaget er et eksempel på, at man vil lovgive om noget, som der ikke skal lovgives om. Vi har set noget lignende i Danmark, hvor den tidligere regerings stresspanel anbefalede, at medarbejdere skal være utilgængelige uden for normal arbejdstid, og hvor SF for nylig foreslog, at offentligt ansatte ikke må sende post til borgerne uden for normal arbejdstid.

Det er en forældet industriel tankegang, som er helt ude af trit med det moderne arbejdsmarked, at der skal lovgives om den slags. Det er på den enkelte arbejdsplads og i en god dialog mellem ledere og medarbejdere, at den gode balance skal findes.

For ligesom begge parter har interesse i, at ingen mistrives eller går ned med stress, er det også en fordel for både ledere og ikke mindst medarbejdere med børn, at der er den fornødne fleksibilitet, som gør, at de ansatte har mulighed for at arbejde en time eller to om aftenen, hvis de eksempelvis skal til tandlæge med datteren om formiddagen eller hente sønnike lidt tidligt i børnehaven.

Vi må holde fast i, at pauser fra skærmen skal sikres gennem dialog på den enkelte arbejdsplads og ikke med lovgivning – hverken fra EU eller staten.

Både ledere og medarbejdere skal naturligvis være opmærksomme på faldgruberne ved hjemmearbejdet. Det gælder savnet af den sociale kontakt til kollegerne, som kan ramme nogle medarbejdere hårdt på trivslen. Og det gælder i den grad risikoen for, at arbejdsdagen foran skærmen ikke får det naturlige stop, som den normalt gør, når vi forlader arbejdspladsen. Mange har under nedlukningen oplevet dage, hvor de er endt med at gå til og fra arbejdet på skærmen, fra de stod op, til de gik i seng.

Det er ikke sundt, hvis det sker for tit. Vi har alle brug for pauser fra arbejdet, og hvis vi ikke får det, kan det i værste fald give alvorlig stress. Det har hverken medarbejderne eller virksomhederne nogen som helst interesse i, og derfor spiller lederne en helt afgørende rolle for at sikre en sund arbejdskultur, hvor der er tydelige forventninger til, hvornår og hvordan medarbejderne forventes at være online. Men vi må holde fast i, at pauser fra skærmen skal sikres gennem dialog på den enkelte arbejdsplads og ikke med lovgivning – hverken fra EU eller staten.

BRANCHENYT
Læs også