Stormløbet på Gamestop varsler nørdernes hævn

Er stormløbet på Gamestop-aktien bare den klassiske David vs Goliath-kamp, vi for fuld udblæsning var vidne til – eller ser vi faktisk begyndelsen på noget mere og langt mere samfundsomvæltende?

Har man ikke fulgt historien i medierne, går den kort fortalt ud på, at en række store kapitalfonde havde spekuleret i, at Gamestop, der stadig sælger konsol- og computerspil fra fysiske butikker, ville falde i værdi, hvorefter fondene kunne tjene store summer på virksomhedens skæbne.

En ganske normal strategi på det professionelle finansmarked, hvor der oftest tjenes enorme formuer på andre virksomheders deroute og manglende resultater. Denne gang havde den etablerede finansverden blot glemt én vigtig faktor i deres kalkule: Nørderne. Dem som ikke bare i årevis havde købt deres computerspil i butikker som netop Gamestop, men som også i sin tid havde købt lidt aktier i selskabet.

For dem var det her ikke bare en ubetydelig aktiepost i et excel-ark. Et sikkert quick win. Det var et barndomsminde, som hyænerne på Wall Street nu iskoldt forsøgte at tvinge i knæ. Men det skulle være løgn, tænkte nørderne, og de havde to store fordele i baghånden, som fondene ikke havde forudset.

Nørderne havde gennemskuet systemet, og fundet finansfyrsternes akilleshæl, og de var allerede organiseret i decentrale chatfora, der lå uden for fondenes radar, hvor de sammen kunne planlægge deres angreb, der bestod i massive opkøb af Gamestop-aktien.

Pludselig så man aktien stige eksponentielt og i en sådan grad, at fondene indtil videre har måttet indkassere tab i milliardklassen, mens flere af de aktive nørder og masserne de havde tiltrukket, er blevet millionærer, men hvor mange også siden har tabt penge på rutsjeturen.

Finansverdenen reagerede prompte, og som alle topstyrede etablissementer nu engang gør. Hvor de kunne, stoppede de handlen med aktierne, for at få genoprettet ro og orden og vende tilbage til de spilleregler, som de var vant til.

Mere end et ungdomsoprør

Gamestop er dog kun ét af flere tegn på, at der måske er ved ske noget mere. Noget større og mere omfattende på globalt plan.

Det, vi ser, kunne umiddelbart læses som rebellernes årti, hvor folk som Greta Thunberg, Elon Musk og ja også folkesamlinger som Men in Black og Qanon tænder de-forurettedes-fakkel og for en stund får al opmærksomhed om mere eller mindre seriøse emner. Men så læser man nutiden forkert.

På overfladen ser det måske ud som om, at de blot, som unge jo altid har gjort, gør op med de paradigmer, som forældrenes generation har presset ned over dem. Forskellen er bare, at det denne gang handler om tektoniske udfordringer, som stigende ulighed, klima, cyber, politik – og ja, så lige en pandemi, der reageres på.

Dermed udfordrer de unge pludselig også de systemiske rammer, der blev skabt helt tilbage ved den industrielle revolution. Den måde vores samfund helt grundlæggende er sat sammen på, og som er med til at definere, hvem der bestemmer, og hvordan samfundshierarkiet fungerer.

Et opgør der er nødvendigt, fordi de unge har opdaget, at vi er faretruende bagud på helt grundlæggende ting, og at der er brug for, at samfundsstrukturerne kalibreres af en ny generation, der ikke er bundet af realkreditlån eller har noget at miste.

En generation der samtidig sidder med nutidens masseødelæggelsesvåben i hånden - deres smartphones – hvor de på ingen tid kan Google sig frem til modstanderens svagheder og mobilisere de andre rebeller til at skabe den verden, de ønsker at leve i.

Hvad står tilbage, når bomberne er kastet?

At tro, at de her ting blot er et spekulationsprojekt, et internet meme eller en digital dille, der forsvinder i morgen, er derfor også den helt forkerte konklusion. For der er tale om en grundlæggende autoritetskrise overfor det etablerede og et ønske om en ny verdensorden, hvor vi skaber en verden med lighed, bæredygtighed og tillid til autoriteter.

Men i modsætning til hippie-revolutionen i 1960’erne, hvor der var en relativ klar vision for, hvad man ønskede i stedet, er det ikke lige så tydeligt, hvad de nye digitale rebeller vil sætte i stedet for de eksisterende samfundssystemer.

Et tomrum og manglende plan der kan være enormt farlig. Det så vi bl.a. med det arabiske forår, hvor man også via digitale medier var i stand til at mobilisere folket og lave revolutioner. Men da der ikke var en tydelig erstatning eller plan klar til efterspillet, endte det i bedste fald i kaos - og i værste fald i tragedie.

Skal det etablerede system bevare sin magt og tilliden til, at det kan administrere den, skal det først erkende, at det står i en eksistentiel og samfundsmæssig krise – og det gælder både politikerne, forskerverdenen, medierne og de gamle hæderkronede finansinstitutioner.

Det 20. århundredes magtstrukturer lever videre I dette århundrede, hvor vi rider på rigdomme skabt af de seneste 100 års øgede globalisering. Men det har også skabt en større afstand mellem dem, der er blevet beriget og samfundets fattigste. Den afstand har autoriteter styrket ved at stå sikkert på toppen og tale nedad til folket – uden at skulle forholde sig væsentligt til, hvad der blev sagt den anden vej.

Men sådan fungerer virkeligheden ikke længere. Gamestop-historien er kun en ud af mange, der viser, at verden har forandret sig. Online-brugere kan organisere sig globalt med en uset hastighed, og derved lurer den næste revolution om hjørnet, når autoriteterne går for langt, eller der opildnes af de selvsamme.

Spørgsmålet er, hvem der står klar til at tage over, efter at nutidens rebeller har smidt bomberne. Hvem sikrer, at der bygges noget nyt og bedre?

Bliver det internettets misfits som Elon Musk og Greta Thunberg? Bliver det folk som Trump? Eller vil den eksisterende elite formå at ændre sig i tide og forstå vigtigheden af at komme tættere på folket og væk fra deres skrøbelige elfenbenstårn?

En ny generation banker på døren, og det gør behovet for nye systemiske strukturer også, så det 21. århundrede kan hvile på et sikkert fundament, der løser hvor tids udfordringer og høster potentialet gennem nye bæredygtige løsninger.

Natasha Friis Saxberg