Kan samfundssind også skubbe os gennem en bæredygtig omstilling?

Da coronavirussen kom ind i vores liv som en ubuden gæst, bad statsminister Mette Frederiksen (S) os om at udvise samfundssind for at mindske spredningen af covid-19.

Mens vi holdt afstand for at holde sammen, spurtede ordet ’samfundssind’ ind i vores adfærd og sætninger. Vi udviste – og udviser fortsat – samfundssind. Vi holder os et par meter bag hinanden i køen i supermarkedet. Vi bruger mundbind, når det er påkrævet. Vi spritter hænder i ét væk. For vi ved, at vores handlinger kan have alvorlige konsekvenser for andre. Samfundssind, forstået som at vægte fællesskabets langsigtede interesse højere end sin egen, kortsigtede ditto, blev Årets Ord i 2020.

Det er interessant, hvordan et begreb, som på mange måder er fundamentet under vores demokrati og samfund, også er blevet den bærende søjle i bekæmpelsen af en global pandemi. Vi tager et kollektivt ansvar og accepterer ekstra forpligtelser. Det vender op og ned på fastgroede antagelser, og skubber til imponerende frembringelser: Unikke samarbejder mellem offentlig og privat muliggør en vaccine. Virksomheder omstiller lynhurtigt produktionen, så de kan levere visirer og håndsprit. Mennesker organiserer sig og hjælper hinanden med indkøb og mad.

Vi står sammen. Vi løser opgaven sammen. Med en let omskrivning af K.E. Løgstrups citat kan man sige, at vi nu mærker, at vi aldrig har med hinanden at gøre, uden at vi holder noget af hinandens skæbne i vores hænder.

Men hvorfor kun udvise samfundssind under en global pandemi? Vi kan lære af de seneste 12 måneders samfundssind, når det kommer til at tackle en anden, global udfordring: Klimaet.

Knap hver anden global CXO (øverste ledelseslag i virksomheden) i virksomhederne mener, at menneskeskabte klimaforandringer er den største udfordring, vi – og de – står overfor. Men kun én ud fem har en plan for, hvordan de vil være CO2-neutrale i 2050 eller tidligere. Det viser svar fra 2.200 topledere fra 21 lande, heraf 57 fra Danmark, i en rapport fra Deloitte.

Rapporten viser også, samarbejde er nøglen til at finde bæredygtige løsninger. Toplederne i undersøgelsen vurderer, at samarbejde øger beslutningskraften, afbøder risici og fører til mere innovation. To ud af tre virksomheder, som havde fjernet siloer før pandemien, vurderede, at de kom bedre gennem begivenhederne i 2020 end deres konkurrenter.

Hvis der er noget, vi kan lære af håndboldherrenes VM-sejr, er det, at hver gang, man hjælper en anden, hjælper man sig selv. Et åbent, tillidsfuldt samarbejde er nøglen til en mere bæredygtig verden. Der ligger en enorm kraft og potentiale i at arbejde sammen for at finde innovative løsninger.

Samfundssind version 2.0

Dansk erhvervsliv kan skabe samfundssind version 2.0. Allerede i dag har erhvervslivet forpligtet sig til et unikt samarbejde om at tage fælles ansvar for de klimaløsninger, der skal bringe Danmarks CO2-udledning ned med 70 procent, og kommet med diverse anbefalinger.

Men vi har brug for mere end anbefalinger. Vi har brug for virksomheder indenfor den samme branche, sektor eller industri, der ved deres handlinger kollektivt løser udfordringer indenfor bæredygtighed.

Her er et par eksempler på udfordringer, vi har brug for at løse sammen:

• Den finansielle sektor står overfor en massiv transformation og har behov for at finde en fælles tilgang til en ny form for kapitalisme, hvor virksomhederne kollektivt og via deres handlinger bidrager til at stimulere en bæredygtig transformation. Forretningsmæssig succes handler ikke længere kun om at opnå det hurtigste og største afkast. Den handler også om at skabe den største, samfundsmæssige forandring, for eksempel i forhold til at løse verdens største udfordringer som formuleret i FN’s 17 Verdensmål. Hvordan måler og finansielt anerkender branchen dén indsats?
• Byggebranchen står også overfor en enorm forandring. Hvert minut vokser verdens byer med 10.000 kvadratmeter. Det svarer til, at vi hvert år bygger et nyt Paris på planeten. Selvom byer kun optager 3 pct. af kloden, efterspørger byer massive mængder af energi og står for langt størstedelen af CO2-udledningerne. Byer og bygninger er ifølge World Economic Forum en enorm belastning for miljøet. Bæredygtigt byggeri og energioptimering har et massivt, uudnyttet potentiale, når vi taler om at skabe en mere bæredygtig verden. Det gør ikke den store forskel, hvis én virksomhed ændrer adfærd. Hvis branchen sammen beslutter sig for en fælles, handlingsbaseret indsats, kan det for alvor rykke.

Vi har behov for at samles om nye, bæredygtige løsninger og dele vores fejl og erfaringer med hinanden. Ligesom vi har gjort det seneste år for at bekæmpe coronavirus. Dansk erhvervsliv står overfor en unik mulighed for at drive en bæredygtig transformation.

Bahare Haghshenas