Debat

Grøn omstilling lykkes kun, hvis vi taler samme sprog

Der er et kæmpe momentum for forbrugerdrevet grøn omstilling. Lad ikke begrebsforvirring ødelægge det.


Arla lancerede inden jul CO2-neutral mælk. Fra organisationer som Greenpeace lød det: Omstil jer til plantebaseret fødevareproduktion i stedet for at pynte på en af de mest klimabelastende industrier med nye begreber og købte kreditter.

Bestemt en berettiget pointe. Vi er tvunget til at nedbringe vores CO2-udledninger hurtigt og i stor skala, men de føromtalte kreditter indgår samtidig som en del af løsningen. Beregn, reducér, kompensér, lyder det fra IPCC, FN’s klimapanel.

Vi bør først og fremmest reducere vores udledninger, og det kræver i mange tilfælde radikale ændringer af hele industrier. I mejeriproduktionen er ‘gården’ den store synder. Køernes prutter og bøvser udleder metan, og ligeledes er der store CO2-udledninger forbundet med produktionen af foderet til selvsamme køer.

Hvad gør man så, når forbrugerne ønsker mælk, yoghurt og andre mejeriprodukter? Man gør det, som Arla gør, man kompenserer. Det samme gør visse i rejsebranchen, som er afhængige af en flyindustri, som står for 2-3 pct. af de årlige menneskeskabte CO2-udledninger. Mennesker vil altså både drikke komælk og bevæge sig hurtigt over lange strækninger.

Der arbejdes heldigvis på nye teknologier som f.eks. tilsætning af tang eller rapsfrø i foderet til køerne med henblik på at reducere udledningen af metan ,og udvikling af flyvemaskiner, der kan flyve på el eller brint. Mens der arbejdes på disse nye teknologier, der kan begrænse omfanget af drivhuseffekten og de uundgåelige temperaturstigninger, kan vi heldigvis gøre noget. Heldigvis, fordi der kan gå lang tid før disse teknologier er færdigudviklet, og i mellemtiden vil vi forværre drivhuseffekten. Tilbage til kreditterne.

Der er grundlæggende to slags formål med kreditterne. At hjælpe andre med at undgå at udlede CO2, vi kunne med fordel benævne dette ‘at CO2-kompensere’. Det andet er at fjerne CO2. Forhåbentlig kunne vi blive enige om at benævne dette ‘at CO2-neutralisere’.

CO2-kompensationerne tegner sig for langt størstedelen af alle klimakreditter, og et eksempel på dette er når en virksomhed køber kreditter fra et vindenergiprojekt i Indien. Filosofien er, at disse vindmøller ikke ville være blevet etableret uden indtjeningen fra de solgte klimakreditter. Kreditterne hjælper altså til at sikre, at vindmøllerne kan erstatte energi fra fossile kilder, f.eks. kul.

Virksomhedens udledning af CO2 er altså uændret, men en anden og lige så stor udledning er nu undgået. En anden måde at kompensere er bevarelse af skov. Der ryddes alt for meget skov verden over, og læg dertil skov, der forsvinder som følge af skovbrande eller storme. Skovbevarelse er derfor vigtigt. Man kan ligeledes kompensere ved at købe kreditter fra eksisterende skov. Skov, som nu undgår nu at blive fældet, og dermed udlede CO2.

CO2-neutralisering derimod udgør kun et lille del og omfatter f.eks. Direct Air Capture, hvor CO2suges direkte ud af atmosfæren med store maskiner, regenerativt landbrug hvor landbrugsjorden gøres CO2-holdig ved bl.a. at undgå at plove samt træplantning. Træer altså både kompenserer og neutraliserer CO2.

Det, man kunne ønske sig, er en standardisering af begreberne og i Arlas tilfælde en øget gennemsigtighed. Det første er hele pointen med dette indlæg. Det andet er i sidste ende Arlas beslutning.

Arla skriver på deres website, at for at blive CO2e-neutral er virksomheden nødt til at kompensere med klimakreditter. De kompenserer for at blive CO2-neutrale. Forbrugernes forvirring må være total.

De skriver videre, at de kompenserer for 100 procent af deres CO2e-udledning på Arla ØKO ved at investere i skovprojekter, som hjælper med at “opsuge” 123.128 tons CO2e i atmosfæren. Den mængde CO2, som mælkeproduktionen udleder.

De kompenserer med egne ord for udledningen ved at investere i eksterne projekter, som reducerer, undgår eller binder CO2, som f.eks. at plante træer, idet træer er i stand til at optage CO2, eller f.eks. bevare regnskov, som ellers har risiko for at blive fældet.

Der er tilsyneladende tale om både bevarelse af eksisterende træer og plantning af nye træer. Det forklares videre, idet de skriver “i Østafrika plantes nye træer, og i Indonesien og Amazonas medvirker projekterne til bevarelse af regnskoven”. Men hvor nye træer opsuger CO2, gør eksisterende skov det kun i begrænset omfang.

Jeg er stor tilhænger af ansvarlige virksomheder, som tager deres ansvar på sig og i særdeleshed gør, hvad de kan for at reducere deres udledninger og om nødvendigt finder pengene til klimakreditter.

Jeg har ingen interesse i eller for den sags skyld berettigelse til at hænge Arla ud, da jeg også selv spiser ost og drikker komælk. Men casen tjener som eksempel på manglende gennemsigtighed og begrebsforvirring. Begge dele virker kontraproduktivt på den grønne omstilling.

Næste gang, jeg står ved køledisken, vil det være rart at vide, om Arla rent faktisk “opsuger” CO2’en fra min mælk, eller om mælken blot har hjulpet med at undgå yderligere udledninger. Med andre ord: Er min mælk CO2-neutral eller CO2-kompenseret? Der er et kæmpe momentum for forbrugerdrevet grøn omstilling, lad ikke begrebsforvirring ødelægge det.

Læs også