Serier

Hallo! Det handler om dit vilde overforbrug

FN har netop udgivet en rapport med autoritativ status på den globale klimaindsats. Vi er langt fra at nå Paris-aftalens mål, og særligt befolkninger i de rigere lande er nødt til at ændre forbrugeradfærd.

Corona rammer verden

Der er ingen vej uden om. Klimahensyn vil kræve, at vi ændrer vores forbrug radikalt.

Det er en af de primære konklusioner fra den såkaldte “Emission Gap Report” fra FN’s miljøprogram, UNEP. Rapporten udkom lige før julens overforbrug, der igen i år slog rekord i højdespring. FN-rapporten kommer med hvert år en status på den globale klimaindsats og konkluderer, at 2020 - trods corona-nedlukninger - ikke bragte os de nødvendige reduktioner.

Der er akut behov for, at medlemslandene øger deres ambitioner, hvis vi skal nå Paris-aftalen. Ifølge rapporten fører de nuværende nationale forpligtelser os i retningen af mindst 3°C temperaturstigninger ved udgangen af det 21. århundrede - altså temmelig langt fra de 1,5°C - og maksimalt 2°C - der i dag er målet.

Skal vi på nogen måde nå målet vil det, ifølge rapporten, kræve, at vi radikalt omstiller vores forbrug og ændrer vores adfærd. I dag kan helt op til 65-70 procent af alle de globale udledninger føres tilbage til vores privatforbrug. Det er drevet af det vi spiser, måden vi rejser og transporterer os på, måden vi bor på, og de ting vi køber. Pilen peger på, at det særligt er forbrugere i de rige lande - herunder Danmark - som står for størstedelen af det globale CO2-aftryk. Den fattigste halvdel af jordens befolkning står for 7 pct. af udledningerne, mens den rigeste 1 pct. står for 15 pct. af alle udledninger.

At skabe adfærdsændringer er og bliver en hård nød at knække. Folk, der forsøger at holde op med at ryge, kender det. Men forestil dig nu, at du skal foretage ændringer på næsten alle forbrugsområder. Hvordan får man danskerne til at skifte benzinbilen ud med en elbil eller måske endda en cykel? Hvordan undgår man, at danskerne flyver til Thailand i de mørke vintermåneder? Hvordan sikrer man, at danskerne installerer varmepumper i stor stil? Og hvad med fredagsbøffen - kan vi undvære den? Og hvordan sikrer vi et attraktivt liv, når der er ting, vi må undvære?

Om man vil det eller ej,  synes en langt større regulering af danskernes adfærd at være en politisk bunden opgave.

De adfærdsændringer, der reelt vil have en effekt på danskernes klimaaftryk, kommer uden tvivl til at kræve en massiv og ambitiøs politisk indsats. Det vil kræve både pisk, i form af afgifter på klimatunge forbrugsvarer, og gulerod, i form af fradragsordninger og nye offentlige investeringer i eksempelvis ny infrastruktur samt ikke mindst en klar og tydelig kommunikationsindsats.

Den dårlige nyhed er, at vi endnu ikke er kommet rigtigt i gang. Hverken herhjemme, i vores selvproklamerede klimanation, eller i mange andre lande. Den omdiskuterede CO2-afgift har stadig lange udsigter.

Trods både klimapartnerskabernes anbefalinger og en reformering af affaldsloven er der stadig meget langt til den nødvendige grad af cirkulær produktion og forbrug. Men om man vil det eller ej, synes en langt større regulering af danskernes adfærd at være en politisk bunden opgave.

Virksomheder og hele den private sektor bør også spille en absolut nøglerolle. Og det er faktisk den gode nyhed. Der er nemlig lige nu klart et “window of opportunity” for mange virksomheder, fordi danskerne - på linje med borgere i en række andre lande - i undersøgelser tilkendegiver et ønske om, at de gerne leve mere klimavenligt.

Flere virksomheder er begyndt at se på, hvordan adfærdsændringer kan gøres mulige, via nye forretningsmodeller, services og tjenester. De rigtigt ambitiøse virksomheder har også en forståelse for, at de har et ansvar, der rækker ud over deres interne produktion og værdikæder, hvorfor de i stigende grad også er optagede af, hvad der sker med produkterne, efter at de har forladt butikkernes hylder.

Der er dog stadig alt for stort behov for, at erhvervslivet samlet set gør mere og er således afgørende for, om Emission Gap-rapporterne de kommende år vil være i stand til at kommunikere et anderledes positivt budskab om verdens aktuelle klimatilstand.

BRANCHENYT
Læs også