Her er kapitalfondenes oplagte mulighed for at gøre op med fortidens blakkede ry
Kapitalfondene har historisk kæmpet med et dårligt omdømme som billedet på kapitalens ultimative grådighed. Med klimakrisen åbner der sig en række nye forhold, som fondene bliver tvunget til at forholde sig til. Det giver fondene mulighed for at deltage aktivt i den grønne omstilling.
For mange vil ordet kapitalfond være associeret med eksorbitante lønninger, overskrifter om skatteunddragelse, manglende samfundsansvar og kapitalisme i værste Gordon Gekko-stil. Selv fremhæver kapitalfondene deres rolle som værdiskabende aktører, der skaber stærkere virksomheder og dermed bidrager til økonomisk vækst og nye arbejdspladser.
Hvad man end mener om kapitalfonde, handler deres arbejde i sidste ende om at skabe afkast for deres investorer. Fondene skyder risikovillige kapital og ekspertise ind i virksomheder, og gennem deres ejerskab på typisk 4-7 år er det deres opgave at forøge selskabets markedsværdi, så det kan sælges på ny eller børsnoteres.
Kapitalfondene arbejder derfor per definition med at udvikle og optimere deres selskaber hen mod en stærkere fremtidig position i markedet. Med klimakrisen følger en række relaterede risici og muligheder, som uundgåeligt bliver en del af ligningen for evnen til fremtidig værdiskabelse.
Disse omfatter lovgivning som CO2-beskatning, nye krav i udbudsmateriale og leverandørkontrakter, pres på forsyningskæder og stigende krav til ansvar, handling og gennemsigtighed fra forbrugere, samarbejdspartnere og andre stakeholders. Samtidig åbner sig en lang række muligheder for de forretningsmodeller, som imødeser dette og er tilpasset fremtidens markeder.
Jeg er derfor overbevist om, at kapitalfondene – hvis de fortsat skal kunne tiltrække kapital, skabe afkast i fremtidige markeder og dermed overleve – er nødt til at kaste sig aktivt ind i den grønne omstilling.
Meget tyder på, at kapitalfondenes investorer har indset dette, for deres krav til kapitalfondenes arbejde med ESG (miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold) eskalerer i disse år med svimlende fart. Kravene omfatter rapportering på og arbejde med CO2-reduktioner i selskaberne, afspejling af ESG-relaterede KPI’er i aflønningsstrukturer, etablering af konkrete bæredygtighedsstrategier i forbindelse med ejerskab, ESG-dedikerede ressourcer og faste processer for klimarelateret risikostyring. Det er denne type krav, kapitalfondene kan forvente at møde i deres fremtidige kapitalrejsninger.
Jeg er derfor overbevist om, at kapitalfondene – hvis de fortsat skal kunne tiltrække kapital, skabe afkast i fremtidige markeder og dermed overleve – er nødt til at kaste sig aktivt ind i den grønne omstilling. Den gode nyhed er, at givet fondenes set up har alle mulighederne for netop at gøre dette. Og få succes, hvis de vælger at gøre det ordentligt.
Kapitalfondene har direkte indflydelse – og oftest den bestemmende aktiemajoritet – i deres porteføljeselskaber. De er centrale beslutningstagere i ansættelse af direktion og bestyrelse, fastlæggelse af strategi, investeringsbeslutninger, aflønning og rapportering. De er vant til at arbejde tæt sammen med selskaberne og yde support i form af finansiel, kommerciel og teknisk ekspertise. Nu skal de ’blot’ tilføje stærke kompetencer, viden og ambitioner inden for klima og andre ESG-relaterede områder til deres værktøjskasse.
Samtidig vil denne værktøjskasse være til stor værdi for den type selskaber, kapitalfondene investerer i. Mange af disse virksomheder besidder typisk ikke selv tilstrækkelig viden, ressourcer eller erfaring indenfor bæredygtighedsområdet, men de er afhængige af indsatser på området for at forblive konkurrencedygtige.
Det er min klare overbevisning, at de kapitalfonde, som formår at blive de dygtigste til at koble bæredygtighed til værdiskabelse og håndtere klimarelaterede risici, vil være dem, som får mest succes. Det vil være dem, investorerne vil investere i, dem som formår at skabe størst værditilvækst gennem aktivt ejerskab, og dem som de bedste selskaber vil ønske at have som investorer.
Samtidig vil de stå langt stærkere i forhold til at tiltrække fremtidens talent, som har gennemskuet bæredygtighed som en del af nøglen til afkast i fremtiden. Igennem vores arbejde med kapitalfonde tegner der sig da også et billede af, at fondene i stigende grad sætter ind på området og skruer op for ambitionerne.
Som en ledende partner fra en af nordens største kapitalfonde for nyligt sagde til mig: ’Hvis du som fond ikke formår at blive verdensmester inden for bæredygtighed, er du død i fremtiden’. Jeg tror, han har ret og håber, at aktive aktører i den grønne omstilling bliver en velfortjent del af kapitalfondenes ry i fremtiden.
Anna Søndergaard